Tag Archives: hverdagen med hest

BOG: Language Signs & Calming Signals of Horses – Recognition and Application

Vil du være bedre til at læse din hest og kommunikere med den, så er du nok nødt til at læse denne bog.

Bogen handler om hesteadfærd. Nærmere bestemt dækker den adfærdstyper der falder under kategorien Calming Signals. Hvad menes der med Calming Signals? Calming Signals har den funktion for hestene, at de kommunikeres af en hest til andre heste, mennesker eller objekter for at berolige – enten andre heste, mennesker eller objekter eller den selv eller begge dele. Det er en adfærdstype, som opstår, når hesten føler en mild eller mere voldsom anspændthed eller stress og har til formål at reducere anspændtheden. Denne type signaler medvirker til at opretholde god ro og orden i flokken og til at en hest opnår ro igen efter en spænding.

Ud over de milde grader af calming signals, kommer bogen ind på displacementadfærd, fight or flight/stressadfærd og adfærd forbundet med indlært hjælpeløshed. Indlært hjælpeløshed er en tilstand, hvor hesten helt har opgivet at kommunikere med nogen eller noget. Alle typer adfærd bliver grundigt beskrevet med ord og billeder og jeg tør godt at garantere, at du har set dem alle fra din egen hest eller andres!

Der er mange calming signals og hestene kommunikerer dem hele tiden. De er værdifulde signaler, som mennesker kan få meget glæde af at forstå, så vi kan agere mere hensigtsmæssigt i forhold til hesten. Et eksempel kan være f.eks. at hesten blinker eller lukker øjenene halvt. Det kan være et signal, der fortæller andre heste, at den ikke ønsker konflikter eller problemer. Signalet indikerer samtidig, at hesten føler sig en lille smule anspændt. At hesten blinker eller lukker øjnene kan selvfølgelig også ske af andre grunde: f.eks. hvis der er en flue ved øjet, eller den er ved at falde i søvn. Hvorvidt en given adfærd er et signal, der skal kommunikere et budskab eller en kropslig funktion afhænger af konteksten. Man er nødt til at have konteksten med, når man analyserer adfærden. Man er også nødt til at kende sin specifikke hest. Nogle heste vil måske udvise en type calming signals, når de f.eks. ser noget ukendt, andre vil vise andre kombinationer af calming signals. Alt afhængig af typen af signal, hvor mange hesten giver og hvor hurtigt, fortæller noget om, ca. hvor anspændt hesten er/har været. Jeg kan overveje hvad årsagen kan være? Er signalet rettet mod mig eller nogen/noget andet? Er adfærden vendt ud af mod en anden hest eller menneske eller er den mere indadvendt og har til formål at berolige sig selv? Udviser min hest typisk bestemte slags signaler i bestemte sammenhænge osv. Hvad hesten signalerer og hvornår afhænger af mange faktorer, bl.a. dens alder, dens erfaring, omgivelserne mv. Denne form for analyse kan modvirke tendensen til at konkludere at “hesten er stædig” eller “doven” eller “sur”. Det er stempler vi sætter på adfærd, som typisk ikke er særligt konkrete, objektive eller brugbare.

Med den viden, der bliver præsenteret i bogen, bliver jeg i stand til at træde tilbage og se det hele lidt fra oven. I stedet for at sige “hesten er sur” kan jeg spørge: “hvad gør hesten egentlig? Hvad er det konkret for en adfærd den udviser og hvad betyder adfærden i denne sammenhæng?”. Det gør mig bedre i stand til at gøre noget, der kan hjælpe hesten ud af den anspændthed den føler. Adfærden fortæller mig samtidig noget om, hvad hestens intentioner er og hvad den føler lige nu og her. Jeg kan bruge den information til at arrangere miljøet omkring hesten, for at give den de optimale betingelser for f.eks. læring eller måske gymnastisering. F.eks. fjerne noget, der gør den urolig, eller lade den undersøge det stille og roligt og holde øje med, om den begynder at slappe mere af eller om den bliver mere anspændt. Jo mere hesten selv får lov at håndtere situationer omkring den, des mere balanceret og rolig bliver den og des bedre til at håndtere livssituationer på en fornuftig måde ifht. dens mentale tilstand og helbred. Det gælder forresten også mennesker. Forudsætningen er naturligvis, at vi ikke overbebyrder hesten med indtryk og situationer, som den ikke er parat til at håndtere. Vi kan aflæse calming signals for at finde ud af, om hesten bliver tilpas, for meget eller for lidt udfordret i en specifik situation. Vi kan hjælpe hesten til ikke at blive stresset og til at blive stærk og tryg i sine omgivelser.

Et eksempel: Head Swing (side 66). En type adfærd, hvor hesten svinger hovedet til siden i en roterende bevægelse med højere eller lavere intensitet. Adfærden kan udføres i skridt, trav og galop. Adfærden kan ses i flere forskellige situationer. Den kan være displacementadfærd. Displacement betyder forskydning eller flytning. Displacementadfærd er typer af adfærd hesten udviser, når den ikke kan komme til at gøre det, den har lyst til/brug for i situationen. I det tilfælde udviser den en alternativ adfærd i stedet. Typisk har hesten udvist andre typer calming signals før den viser displacementadfærd. Displacementadfærd er et skridt op af stres-skalaen. Adfærden er indadvendt. Dvs. hesten forsøger at berolige sig selv. Hvis ikke hesten opnår det der er formålet med adfærden – at berolige og afspænde sig selv – vil spændingen stige og hesten vil begynde at udvise flere stresssignaler.

Head swing kan også være et udtryk for andet end displacementadfærd. Den kan være et signal til andre om at flytte sig, den kan være en del af leg eller den kan være en reaktion på smerte. Om adfærden er det ene eller det andet kommer an på omstændighederne. Det er altså ikke til at sige, hvad adfærden betyder, uden at se på hele situationen og på den konkrete hest.

Et par af mine opstaldere har heste, der har udvist denne adfærd i forholdsvis høj grad. Jeg kan bruge denne viden helt konkret til at prøve at finde årsagen. For den person der håndterer hesten, er adfærden et problem. Det er også et problem for hesten selv. Head swing er, i de situationer jeg har set, et udtryk for at hesten ikke trives i situationen – f.eks. longering. Nogle ville måske blive irriterede over det og forsøge at tvinge hesten til at makke ret og “opføre sig ordentligt”. Men at presse en hest, der i forvejen føler sig presset, adresserer ikke det egentlige problem og kan gøre det værre. Over længere tid kan den form for stress være sundhedsskadeligt for hesten.

Hvis læseren er nogenlunde god til Engelsk er bogen forholdsvis nem. Og den er nyttig! Over halvdelen af bogen beskriver de forskellige typer adfærd og hvad de betyder. Der er masser af billeder til beskrivelserne. Den sidste del giver anvisninger til, hvordan man kan anvende denne viden i sin omgang med heste.

Bogen bygger på en analyse af 200 videooptagelser af domestikerede heste. Heste i fangenskab opfører sig anderledes end (semi)vilde heste, derfor er det relevant at nævne. Hvis man vil vide mere om “vilde” heste skal man nok have fat i nogle af Lucy Rees bøger. Sidste år udgav hun en der hedder Horses in Company, som er på min “to do” læseliste.

Køb den f.eks. her på Saxo:

Language Signs & Calming Signals of Horses – Recognition and Application, Rachaël Draaisma, CRC Press Taylor & Francis Group, 2018

Reklamer

Landliv

Det har været hektisk og spændende og facinerende og alt muligt…

I juni købte vi en gård. Søndag d. 7. august flyttede Sovs og Surfer ind på gården og jeg tabte i samme øjeblik et væddemål med min mand. Da vi købte gården, sagde han, at han ikke mente, der gik mere end 3 måneder, før der rykkede heste ind på gården. Jeg sagde, at der sagtens kunne gå længere tid.

Han fik ret.

…og det glæder mig meget, at han fik ret. Siden har jeg været travlt optaget med at få en hverdag med heste op at køre. Der er meget arbejde i den daglige drift, men det virker bare meget mere meningsfuldt end noget andet, jeg har foretaget mig i årevis.

Der er sket så meget. I hovedhuset troede vi først, at der bare skulle slibes nogle gulve males mv, så kunne vi flytte ind. Nu står vi med et hus uden gulve, uden køkken og med nogle vægge, der mangler. Vi skal også have nye vinduer. Jeg glæder mig til huset bliver klar til, at vi kan rykke ind.

Vi har etableret et nyt stykke fold og fikset hegnet til et eksisterende. Det har været hårdt og vi har haft meget at lære på den front. Men nu tror jeg, at vi ved nogenlunde, hvordan det skal gøres.

Vi har kørt hø og halm sammen med naboen.

Jeg har ryddet op og fejet spindelvæv i stalden, som der i øvrigt skal laves en hel masse i også. Har kørt gammel halm på køkkenhaven og meget meget mere. Det er alt sammen er beskrevet på Facebook, her: https://www.facebook.com/Vaadebjergaard/ og her: https://www.facebook.com/hestepassion/

Den nye hverdag er meget anderledes end den gamle. Kl 6 er jeg i stalden for at lukke hestene ud, inden ungerne skal i skole. Jeg lukker dem ind ved 19-20 tiden om aftenen. Det var egentlig meningen, at de skulle på døgnfold, men der har ikke været tid eller overskud til at lave et løsdriftskur. Desuden vil hestene gerne ind om aftenen, som det ses på videoen her:

Jeg holder meget af livet som gård- og hesteejer, selvom det holder mig beskæftiget HELE tiden. Der er ikke mange frie minutter om dagen. Men det er dejligt. Hvor jeg før havde ondt i maven dagligt af at sidde så meget ned, som man gør, når man har kontorarbejde, er jeg nu øm alle mulige andre steder i kroppen pga. – til tider – hårdt fysisk arbejde og daglig fysisk aktivitet i mange timer. Men mavepinen og også hovedpinen er stort set forsvundet. Hvis det fortsætter sådan her, ender jeg med at blive bomstærk :-).

Der sker noget hele tiden. Jeg må se om jeg kan få nedfældet nogle ord om det her på et tidspunkt. Men nu skal jeg i stalden…