De første oplevelser med Sovs

Der er ingen tvivl om, at det har været både hårdt og spændende. Hårdt for Sovs og spændende for mig. Dem som har fulgt med på facebook har allerede set nogle videoer af, hvordan det er gået. Jeg har haft ham i halvanden uge ca.

Sovs har skulle finde sin plads i flokken og finde ud af, hvad vi er for nogle mennesker. Nye heste, nye mennesker, nye omgivelser, nye rutiner.. der har været meget at forholde sig til. Han har taget det virkelig flot.

Heldigvis tog den anden vallak ham til sig de første par dage. Den første dag ligende det nærmest stalking. Fylke, som fjordhesten hedder, klæbede til Sovs. Sovs var ved at blive hysterisk, kunne man se. Men Sovs skal være taknemmelig. Havde Fylke ikke hængt fast på Sovs, havde han været overladt til 3 hårdtslående hopper og jeg er ikke sikker på, at det var gået godt. Fylke tog alle kampene de første par dage. Han stillede sig konsekvent imellem Sovs og den af hopperne, der ville tæve ham. Det var meget nobelt.

I dag er der større afstand mellem Sovs og Fylke. De er stadig sammen, men Sovs får i højere grad lov til at gå for sig selv. Hvis en af hopperne skulle blive for stride, løber Sovs over og stiller sig bag ved Fylke.

Vi havde brug for at lære hinanden at kende. Det er vi overhovedet ikke færdige med, men jeg har da fundet ud af så meget, at der er en del vi skal arbejde med. Han skal finde ud af, hvor mine grænser er og jeg skal finde og tage hensyn til hans.

Sovse-adfærd

Han er sød og imødekommende, men han er også en moser og en trækker og det går ikke. Slet ikke hvis mine børn skal være sammen med ham. I starten prøvede han at mose ud af døren, når man åbnede ind til boksen og han trak bare afsted med mig, hvis han fik øje på noget spændende, når vi var udenfor. Det var mens, der lå is over det hele, så det var lidt en udfordring at holde fast.

Han nappede også. Bed i mig og mit tøj. Jeg har luret, at det mest er, når han føler sig presset, at der kommer et nap af og til. Efter vi har trænet gå-stop øvelser er det næsten væk. Til at begynde med kunne han finde på at nappe mig og han fik hele tiden travlt på langsiderne og begyndte at småløbe. Virkede anspændt med hovedet højt løftet. Vi har derfor arbejdet med bare at gå og stoppe og tage det helt roligt imens og nu lytter han bedre. Han reagerer på mildere og mildere pres i grimen ved stop og start og han virker mere afslappet i kroppen, når vi går – dvs. moderat tempo, hvor han ikke trækker og hvor hoved og hals er lavere stillet. Det kan godt blive endnu bedre.

Denne video viser 3. gang vi træner gå-stop. Det går jo meget fint, synes jeg:

Men som sagt, han er også sød og imødekommende. Han møder mig altid på folden og han kan godt lide at stå lige op og ned af mig. Den kærlige adfærd han udviser, skal jeg holde fast i.

Indføring af godbidder i træning og børnehave-øvelser

Min erfaring er, at godbidder kan forhøje stressniveauet til at begynde med under træning, hvis hesten ikke er vant til den form for træning. Hesten bliver så fokuseret på at få godbidderne, at den ikke kan koncentrere sig om så meget andet og den bliver anmasende. Det har jeg oplevet med samtlige af de heste, jeg har arbejdet med. Men ved konsekvent træning kommer der ro på igen og vi kan begynde at lave noget sammen uden, at det bliver en kamp om godbidder.

Her demonstrerer Stine Joy Langkilde, hvordan man får hesten til at lade være med at være anmasende.

Sidste gang begyndte jeg at træne lineføring i skridt og trav. Det gik fint i skridt, for det har vi jo arbejdet med i gå-stop øvelsen. Men i trav nappede han igen og virkede lidt presset. Derfor tænkte jeg at nappeadfærden forekommer, når jeg overskrider en af hans grænser eller beder ham gøre noget, som han ikke forstår eller ikke bryder sig om. Han spænder op og har højt løftede hoved og speed-tempoet igen. Planen er nu, at hver gang han spænder op under lineføring, så sætter vi farten ned eller stopper helt og slapper af og sætter i gang igen.

Jeg regner med, at påbegynde de første longeringsøvelser i skridt i denne uge, hvis vejret er til det. Han kan nok godt gå i longe, men kan han være afslappet imens? Min plan er at begynde helt fra start og se hvor jeg har ham. Jeg vil lave en træningsplan for det i morgen. Vi skal have gang i nogle kegler…

Smed, tandlæge, dyrlæge osv.

Derudover skal jeg have en smed til at kigge på ham og en dyrlæge – går og overvejer at få ham helbredsundersøgt til en forsikring. Især vil jeg gerne have en tandlæge forbi. Han er snart 5 og har aldrig fået ordnet tænder, så vidt jeg ved. Måske vil jeg også gerne have en foderplanlægger ind over. Han har det med at gå og klø pelsen af sig selv. Måske kan kløen afhjælpes igennem kosten? Det må dyrlægen kunne hjælpe mig med.

Og så er der jo udstyr! Hvilken størrelse bruger en Dansk Miniature? Størrelse shetlænder eller mini shetlænder? Nu har jeg bestilt 2 grimer i størrelse mini shet, så finder jeg vel ud af det? 🙂

Mål

Kortsigtede mål

  • at skabe en god kontakt med Sovs – han skal kende spillereglerne, for det giver ro i hovedet og han skal vide, at jeg tager hensyn til ham og ikke presser ham mere end jeg behøver. Han skal finde ud af, at han kan stole på mig.
  • Han skal lære de grundlæggende ting – gå-stop, parkering, lineføring m.m.
  • Min datter skal træne ham samme med mig og jeg skal føle mig rimelig sikker på, at han lytter lige så meget til hende som til mig og at han ikke bider alt for meget, inden jeg for alvor slipper dem løs sammen. Hun skal lære, hvordan man tydeligt kommunikerer til en hest, hvordan man aflæser dens adfærd og retter sin egen adfærd ind i forhold til det man aflæser. Jeg skal lære at videreformidle det på en god måde, så alle forbliver motiverede. Det er en læringsproces for os alle tre.

Langsigtede mål

  • få gang i den vogn jeg har købt med – det kræver nok et par kurser for mig. Jeg har ikke gjort sådan noget før.
  • lære ham nogle tricks – han kan en del i forvejen, men jeg vil gerne lære ham det på min måde.
  • lave agility.
  • måske tage på dyrskuer med min datter og Sovs – men for at vi kan gøre det, er alle de grundlæggende ting fra de kortsigtede mål nødt til at være på plads!

Alt sammen skal helst være sjovt for ham og os.

Det er ikke sikkert, at det bliver i den nævnte rækkefølge og der kan sagtens dukke flere eller andre ting op, som jeg gerne vil arbejde med.

Måske er der nogen, der har nogle ideer til, hvad vi kunne lave? Lad det være en forespørgsel til dig, hvis du læser med her på bloggen..

 

Reklamer

Sovs

I går hentede jeg Bechamel bedre kendt som Sovs. Han er en dansk miniature på snart 5 år og vist nok 95 cm i stangmål.

Jeg har efterhånden i en del år trænet med alle mulige andres heste og har egentlig ikke for alvor overvejet at købe min egen (det skulle da lige være Surfer, men han er ikke til salg). Da jeg så Sovs var til salg, kunne jeg alligevel ikke nære mig for at køre ud og kigge på ham.

I et par dage gik jeg og spekulerede over, om jeg skulle købe ham eller ej. Han var rigtig sød, men jeg er ikke typen, der føler en kontakt med en hest lige med det samme. Jeg skal helst lære dem at kende først og opbygge et forhold stille og roligt. Jeg var SÅ meget i tvivl om, hvorvidt jeg ville komme til at føle den forbindelse. Men når jeg tænkte nærmere over det, så har jeg ikke været sammen med en hest over længere tid uden at ende med at knuselske den.

Jeg talte med min mand, med min veninde og med hende der ejer Ciara, Cindy og Basse. For lige at høre om det var helt tosset. Endte med at tage beslutningen. Jeg var klar til det. Helt sikkert. Da jeg hentede ham i går, var jeg slet ikke i tvivl.

Det er en mærkelig følelse. Det her er min hest. MIN. og nå ja familiens.. Det er mig, der bestemmer, hvad den hest skal og hvornår. Jeg har ansvaret. Jeg plejer at være fri for ansvaret og plejer at skulle indrette mig efter ejernes holdninger. Det har jeg ikke haft et problem med (det meste af tiden). Jeg har været glad og taknemmelig for, at andre mennesker har delt deres fantastiske dyr med mig og at jeg ikke har stået med det primære ansvar.

Sovs første møde med gården

Vi brugte et par dage på at gøre boks klar til ham. Den var fyldt op af wrapballer, som skulle flyttes et andet sted hen. Jeg flyttede 17 selv og har været øm i armene lige siden ;-). Min mand tog de resterende 22. Vi strøede halm og så var hans hule faktisk klar.

Da vi kom hjem med ham i går, gik jeg rundt med ham. Han ville gerne undersøge det hele. Gik og snusede til alt, ligesom en hund. Han var et smut inde i alle bokse og endte i sin egen, hvor vi havde aftalt at han skulle blive indtil i dag. Han virkede overhovedet ikke stresset eller trykket eller noget som helst. Men helt upåvirket har han nok ikke været, så jeg tager det hele stille og roligt.

Jeg var lige et smut den fold, som ligger nærmest den, hvor de andre gik. Det skulle jeg nok ikke have gjort. Da Sovs fik øje på de andre heste, trak han afsted med mig ud over marken for at komme over til dem. Med halen højt hævet som en anden hingst. Han er bomstærk og jeg kunne ikke gøre meget andet end at holde fast og lade mig slæbe på hælene efter ham. Jeg fik ham kun ind i stalden igen, fordi de godbidder jeg havde i lommen var lidt mere interessante end de andre heste.

Basse er hans nabo i stalden og hun var slet ikke tilfreds, da hun kom ind. Hun prøvede at nå ham over muren og bide ham, men hun kunne heldigvis ikke nå ham, medmindre han stillede sig lige op af muren ind til hende. Ciara strakte hals for at se ovre fra sin boks, men jeg tror ikke, at hun kunne se ham rigtigt. Vi tog hende ud, så hun kunne kigge ned til ham. Hun hvinede og kastede sig tilbage. Jaja, man er vel hoppe 😉

Skråt overfor står Fylke (tror jeg nok han hedder). En fjordhest vallak. Han kiggede bare ned til Sovs, da han gik forbi og det lod ikke til, at han synes, at det var noget han skulle hidse sig op over. På den anden side af muren til Sovs boks står Cindy. Men hun kan ikke se ham, da muren går helt op til loftet.

Og det nervepirrende første møde med flokken på folden

I dag kørte jeg derud for at lukke ham på fold med de andre for første gang. Jeg var meget nervøs. Hvad nu hvis de andre bankede ham? Hvad nu hvis nogen kom til skade? Hvad nu hvis han rendte igennem hegnet for at komme væk og jeg ikke kunne fange ham igen? Jeg ved jo, at Ciara kan være rigtig strid. Det var hun ved Fylke, da han blev introduceret til flokken.

Men Ciara, Basse og Cindy kom ikke op til hegnet, da jeg kom ud med Sovs. Det gjorde Fylke til gengæld. Han udgjorde en ekstremt dedikeret velkomstkomite! Fra det øjeblik, jeg lukkede Sovs ind, klæbede Fylke til ham som en tæge. Det lignede en decideret bromance! Men tag ikke fejl, Fylke var ikke udelukkende sød ved Sovs. Han nappede ham lidt af og til og hev i hans grime, men han sparkede ikke og var ikke voldsom. Sovs hev også i Fylkes grime flere gange – når han altså kunne nå den 🙂 Jeg var derude i 2 timer og i al den tid veg Fylke ikke fra Sovs’ side. De tre damer kunne slet ikke komme i nærheden af Sovs. Ciara ville ellers gerne over og tæve ham lidt, men Fylke stillede sig imellem. Tak Fylke!

I videoerne har han været på folden en halv times tid. De første 5 minutter brugte Sovs på at løbe rundt med Fylke luntende lige i hælene. I resten af den tid jeg var derude, skete der ikke så meget mere, end det man ser på videoerne. Derfor vurderede jeg, at det var bedre, at han blev ude sammen med de andre fremfor at blive taget ind. Jeg tror, at det er bedre, at de får etableret hierakiet så hurtigt som muligt og det kan de nok kun, hvis de er sammen. Desuden bryder Sovs sig ikke om at stå spærret inde i en boks.

Det er stressende for dem alle og jeg regner med en godt træt Sovs, når jeg kører ud og lukker ham ind her ved 15 tiden. Så kan han tage sig en slapper i boksen i fred og ro med noget hø, inden de andre bliver lukket ind senere.

Glæder mig til at være mere sammen med Sovs. Han har en del at lære – f.eks. at lade være med at trække afsted med mig. Vi har også købt en vogn og seletøj! Det bliver spændende. Lige nu skal han mest have ro til at finde sin plads i flokken…

Skillevej

Two roads diverged in a wood, and I--
I took the one less traveled by,
And that has made all the difference.

- Robert Frost, 1874-1963

Julegaven fra mit arbejde var, udover en lækker rygsæk, en opsigelse.

Det var hverken overraskende eller noget særligt forfærdelig. Mit team var næsten opløst og det var under alle omstændigheder bare et spørgsmål om tid, før jeg selv havde sagt op.

Jeg står ved en skillevej. Skal jeg følge mit hjerte eller min fornuft? Mit evige dilemma.

Den sikre vej at gå vil være at fortsætte indenfor det område, jeg har arbejdet med professionelt længe. Det ville være det fornuftige at gøre. Det ville betale regningerne og skabe tryghed og stabilitet rent økonomisk. I længden vil det dræne mig, hvis ikke hjertet er med. På den anden side, hvis jeg følger mit hjerte er jeg nødt til at løbe en risiko og gå en anden vej. Jeg vil stå på usikker grund og uden garantier, men jeg vil komme til at beskæftige mig med noget, som giver mig glæde, begejstring og som vækker alle celler i min krop.

split-path-480x270

Jeg har arbejdet længe indenfor IT. Mit speciale er, at finde ud af, hvordan vi tilpasser vores IT systemer til de mennesker, der skal bruge dem. Jeg ikke ikke designer, men researcher. Min opgave er at lære, de mennesker vi udvikler systemet til, at kende. Hvem er de? Hvad laver de, hvornår, hvor ofte og hvordan? Hvordan er forskellige arbejdsopgaver prioriteret i forhold til hinanden for disse mennesker? Hvad er personernes ambitioner og mål med det de laver? Hvilke faktorer spiller ind på deres arbejde og hvilke sætter begrænsninger for dem? Hvordan kan vi bedst designe noget, som støtter disse mennesker med det, de er i gang med? En stor del af det arbejde involverer psykologi, som er det emne, der optager mig mest. Desværre har jeg ikke helt hjertet med i IT-delen lige for tiden. Måske kan jeg få det igen?

Men mit hjerte banker for hestene. Det er der ingen tvivl om. Da jeg begyndte på uddannelsen som hestetræningskonsulent, var det bare en hobby. Noget jeg havde lyst til at vide mere om, men som ikke nødvendigvis skulle føre til at arbejde med heste professionelt. Her kunne jeg kombinere min interesse for og viden om psykologi med de fuldstændig fremragende dyr. Interessen for heste har udvidet mit perspektiv på psykologi til også at omfatte dyr og denne helt særlige konstellation mellem hest og menneske.

Nu hvor jeg har uddannelsen, kunne jeg godt tænke mig at bruge den. At dele ud af det jeg har lært og måske hjælpe andre til nogle af de erkendelser, som jeg har gjort.

Fornuft eller følelse?

The Road Not Taken

Robert Frost1874 – 1963

Two roads diverged in a yellow wood,
And sorry I could not travel both
And be one traveler, long I stood
And looked down one as far as I could
To where it bent in the undergrowth;

Then took the other, as just as fair,
And having perhaps the better claim,
Because it was grassy and wanted wear;
Though as for that the passing there
Had worn them really about the same,

And both that morning equally lay
In leaves no step had trodden black.
Oh, I kept the first for another day!
Yet knowing how way leads on to way,
I doubted if I should ever come back.

I shall be telling this with a sigh
Somewhere ages and ages hence:
Two roads diverged in a wood, and I--
I took the one less traveled by,
And that has made all the difference.

Første kursus planlagt og udført :-)

Den 30. december var en milepæl. En positiv begivenhed.

Det var første gang, jeg skulle undervise i noget af det, jeg har arbejdet med på min uddannelse.

En veninde fra min gymnasietid spurgte, om jeg ville hjælpe hendes datter med, at komme i gang med at lave noget fra jorden med sin pony. Hun var juniorrytter og kunne godt tænke sig at lave noget andet med sin pony end at ride. Bla. for at øge kontakten.

Det var en lidt anderledes vinkel, end de cases der blev præsenteret i løbet af uddannelsen. De handlede mere om, at en hesteejer havde et problem, som vi skulle hjælpe med at finde gode løsninger til.

Kurset skulle handle om, hvad og hvordan man kan lave noget med sin hest til glæde for både hest og rytter. En slags “jordtræning for begyndere”.

Planlægning

Jeg brugte lang tid på at planlægge – bla. at sammensætte nogle slides og tænke over nogle konkrete eksempler og øvelser, vi kunne tage udgangspunkt i. Først ville jeg give en indføring i det indlæringsteoretiske. Bagefter kunne vi gå i ridehuset og lave øvelser. Det teoretiske er nødvendigt, for at forstå hesten bedre og dermed øge opmærksomheden på den og tilpasse det man laver til den, efterhånden som det skrider frem.

Mine succeskriterier var, at pigen skulle få nogle brugbare redskaber og komme godt i gang med noget, som hun ville kunne fortsætte med, når jeg var gået. Desuden håbede jeg, at hun ville opfatte det som noget positivt og lærerigt. Indholdet i kurset var følgende:

  • Plan
  • Adfærd – hvad er en hest og hvorfor er det overhovedet relevant at tale om?
  • Indlæring – herunder klassisk & operant betingning og særlig vægt på hvad forstærkning er og hvordan man bruger det. F.eks. hvad er en forstærker? Hvorfor er den forstærkende? Timing af forstærkere osv.
  • Shaping – hvad er shaping? hvordan planlægger man et shapingforløb? shapingens 10 bud.
  • Planlægning af øvelser sammen med pigen.
  • Praksis i ridehuset.

Undervejs ville jeg lave klikkerlegen. Ikke fordi vi nødvendigvis skulle bruge en klikker, men for at demonstrere vigtigheden af timing og fordelen ved sekundære forstærkere.

Det eneste jeg forlangte til gengæld var, at jeg kunne få noget feedback omkring selve undervisningsforløbet, så jeg kunne forbedre det.

Erfaringer & feedback

Hun var en fornuftig og rigtig sød pige, som havde tænkt over nogle øvelser, hun godt kunne tænke sig at lave. Hun ville gerne øve noget af det helt grundlæggende: bakke og parkering f.eks. Det er de øvelser, jeg kalder hestens børnehaveøvelser, fordi jeg synes, at det er øvelser, som alle heste burde lære, som en naturlig del af deres opvækst. Det er forresten også øvelser, som mange voksne heste ikke har fået lært ordentligt og som kan skabe vanskeligheder i mange sammenhænge.

Hun havde også tænkt over, hvad hun IKKE ville. F.eks. ville hun ikke lære hesten at lægge sig ned, for så kunne det være, at den ville begynde at lægge sig ned på tidspunkter, hvor det ikke lige var hensigtsmæssigt. Det er rigtig godt tænkt og det gav anledning til at tage hul på et emne, som jeg ikke havde på planen: stimuluskontrol.

Jeg lærte en del, som jo var hensigten fra min side. F.eks. skal jeg enten skære ned på teorien eller sørge for at inddrage mange flere lege og øvelser henad vejen. Ellers bliver det for kedeligt, tror jeg. Det kan også være, at en del af det teoretiske kan flyttes over til den praktiske del, men det må komme an på en prøve en anden god gang.

Der er også noget, jeg kan tage ud. Stresskurven f.eks. er åbenbart en del af det man lærer, når man tager ryttermærker. Det blev jeg glad for at høre, men jeg vidste det ikke. Det kan jeg overveje at tage ud, afhængig af hvem der skal have undervisning.

Klikkerlegen synes jeg fungerede godt. Pigen og moren skiftedes til at være den, der holdt klikkeren og den der var hest.

Da vi kom i ridehuset var hesten meget fokuseret på godbidderne. Faktisk blev den urolig og begyndte at tygge i alt. Mit tøj, rebet, pigens fingre IMG_4974osv. Det er ikke unormalt, men er frustrerende og hæmmende for at opnå den følelse af kontakt og sammenhold med hesten, som vi var ude efter. Derfor brugte vi tid på at lære den, at den skulle vende hovedet lidt væk og lukke munden, før den fik en godbid. Vi måtte også øve at få afstand, så den ikke stod helt oppe i hovedet på os hele tiden. Vi kom i gang med nogle andre øvelser, men det vigtigste var at få styr på det med godbidderne.

Pigen bad om lektier og jeg foreslog at træne ro omkring godbidder. Dvs. kun give hesten noget, når den har gjort noget for det. Den skal ikke have noget, bare fordi den er nuttet – selvom den var virkelig sød 🙂 . Den skal holde hovedet i ro og lukke munden, for at opnå en godbid. Der er ingen tvivl om, at det vil tage noget tid for hesten, før den finder ro omkring godbidder.

Jeg er spændt på, hvordan det går. pigen deltager i hestefornuft’s januar challenge på facebook og det ser ud som om, at det skrider fremad. Hun kaster sig i hvert fald ud i det og det synes jeg er mega sejt 🙂 . Hun har endda vist, at hun har lavet en shaping-trappe! Jeg er imponeret over engagementet og motivationen.

Forhåbentlig bliver der mulighed for at lave en opfølgning. For mig vil det være interessant at se, hvordan det går med godbid-udfordringen. Der er en del i den omtalte januar challenge, som har problemet med anmasende heste, når de indfører godbidder. Nogle ender med helt at droppe godbidder. Det er noget jeg vil holde øje med fremover og eksperimenterer med. Min tese er, at alle heste kan lære at håndtere træning med godbidder uden at blive helt bimse i knolden. Nu vil jeg undersøge, om jeg har ret i den antagelse eller om jeg tager fejl. Spændende sager for en indlæringsnørd. 😉

 

 

 

Hestetræningskonsulent bestået!

Den skriftlige prøve…

Lørdag kl. 9 sad vi klar med spidsede blyanter, klamme håndflader og adrenalin i kroppen, da eksamensopgaverne blev uddelt. Klokken 10.30 var det overstået. Eller faktisk lidt før, for jeg afleverede 20 minutter før. Den skriftlige del af eksamen var ren teoretisk om adfærd og indlæring og uden hjælpemidler.

Det første spørgsmål havde nær slået mig helt ud og gjorde de første minutter lidt hektiske. Jeg skulle skrive, hvad den første periode i en føls liv hedder og det kunne jeg da overhovedet ikke huske. Jeg havde ikke fået læst op på adfærdsdelen, kun på indlæringspsykologien.. Jeg var også i tvivl om, hvorvidt jeg havde forstået de næste par spørgsmål rigtigt, så det startede ud med lettere stress og små-panik. Efter et stykke tid faldt der dog ro over det og til sidst vendte jeg tilbage til det første spørgsmål. Kunne stadig ikke komme i tanker om det, så jeg begyndte at beskrive, hvad der sker i den første periode af en hests liv. Jeg tænkte, at jeg på den måde kunne få bare et halvt point i den opgave. Men jeg kom i tanker om det til sidst. 🙂

Jeg fik ikke karakteren for den skriftlige prøve før efter den praktiske del af eksamen, som foregik på en rideskole. Vi kørte derud lige efter den skriftlige eksamen. Vi vidste kun, at vi ville få en case i form af en hesteejer, der gerne ville have vejledning i noget. Vi vidste ikke, hvad det drejede sig om.

Den praktiske prøve….

Jeg fik en trailerlæsningscase. Ejeren var en ca 14 årig pige og hendes mor. Det var dog mest pigen, jeg koncentrede mig om. Hun ville gerne have vejledning i at få sin forholdsvis nye islænder op i traileren. Den kunne godt gå i trailer med hendes mor, men når hun prøvede, gik den ved siden af rampen. Hvordan moren fik den op i traileren, havde jeg ikke sindsro til at spørge om. Jeg var nervøs og usikker i situationen og glemte at spørge ind til ting, jeg ellers normalt ville spørge om.

Mens vi stod og talte om hesten og hvad hun oplevede af problemer, stod hesten ikke stille og da hun trak den hen til traileren, var det helt tydeligt, at hesten bare tromlede derud af og ikke stoppede med det samme, når pigen gjorde. Hun måtte trække forholdsvis kraftigt i rebet for at få den til at stoppe. Den virkede ikke synderligt bange for traileren og jeg vurderede, at det ikke var stresshåndtering, der var hovedproblemet i casen, men derimod signalforvirring og usikkerhed (både fra pigens og hestens side). Derfor afgjorde jeg hurtigt, at vi ikke skulle begynde med trailerlæsning, men noget helt basis , stop og stå.

Hesten var tidligere rideskolepony og jeg tror, at det kan være årsagen til, at den var forvirret og usikker på det den skulle. Måske har den været håndteret af flere forskellige personer på rideskolen og eftersom det var en pony, har det nok været børn, som måske ikke har været helt tydelige i deres signaler, da de jo også selv har været ved at lære det hele. Pony’er får ofte skyld for at være frække. Nærmest som om, at de er født sådan. Det tror jeg ikke så meget på. De pony’er jeg har trænet med, har ikke været mere frække end heste. Formentlig fordi de har været håndteret primært af voksne erfarne hestefolk.

Uanset hvad årsagerne kunne være, så havde denne hest helt sikkert ikke lært det grundlæggende. Den forstod ikke pigens signaler eller kropssprog og derfor vadede den bare rundt. Pigen var heller ikke særlig ‘tydelig’ i sin fremtoning. Ved at lære pigen at være mere tydelig og konsekvent samt at forstærke på de rigtige tidspunkter, ville hesten hurtigt få styr på, hvad det var hun ønskede af den og jeg er sikker på, at det ikke alene ville blive nemmere, at få den op i traileren, men også at det ville blive en mere rolig og tryg pony i det hele taget.

Jeg trænede med pigen og hesten et stykke tid og gav nogle anbefalinger til, hvad hun skulle arbejde videre med. Jeg gav også nogle råd til, hvordan hun skulle gribe traileren an, når hun kom dertil.

Denne del af eksamen var helt sikkert min svageste side, men det gik ok og jeg er tilfreds med resultatet, selvom karakteren ikke var helt i toppen. Det ville jeg ellers normalt være rigtig ked af, men jeg har stadig meget at lære på den her konsulent-side.

Videoen med de 10 øvelser…

..havde jeg indsendt om torsdagen. Videoen var resultatet af det 3. og sidste forsøg på, at få en god video på plads. Det er denne video, jeg har trænet op til sammen med Ciara. De 10 øvelser skulle optages i et stræk. Vi måtte ikke klippe eller redigere i videoerne. Følgende blev vurderet af lærer og censor i videoen:

  • Omgængelighed
  • Trykøvelser
  • Fjernkontrol
  • Lineføring, skridt og trav
  • Stop og overgange
  • Stå-bak-kom
  • Longe
  • Snæver passage
  • Sidepass
  • Stå (groundtying)
  • Habituering
  • Helhed

Hver enkelt øvelse i videoen blev vurderet på:

  • mine signaler,
  • hvor god jeg er til at levere forstærkning på de rigtige tidspunkter,
  • hvor godt jeg forstår hesten
  • selve udførelsen.

De ovenstående punkter blev vurderet på en skala fra 0 – 4, hvor 0 er “meget utilfredsstillende” og 4 er “meget godt”. Dvs. at jeg har fået 4 tal i f.eks. Omgængelighed og en samlet score for den øvelse. Til sidst er der blevet lavet en samlet score for alle øvelser.

Jeg har fået lærer og censors vurderinger af videoen og jeg scorer helt i top i signaler, forstærkninger og forståelse for hesten men svinger en del i selve udførelsen (hvilket jeg jo godt vidste). Der var dog ikke noget, der lå under 2 = “ok”.

Det samlede resultat…

Alt i alt har jeg været igennem

Kurser:

  • Hesteadfærd
  • Indlæringpsykologi – teori
  • Indlæringspsykologi – praksis
  • Fysiologi & sygdomslære
  • Anatomi og biomekanik
  • Gymnastisering af hesten fra jorden
  • Sadler
  • Ernæring og hovlære
  • Pædagogik og undervisningsteknik

Det var ikke muligt for mig at deltage i ridedelen af uddannelsen. Den kunne man vælge fra, som det eneste element, der kunne fra- og tilvælges. Det indhenter jeg senere 🙂

Jeg har i løbet af uddannelsen afleveret 2 skriftlige opgaver i:

  • Indlæringspykologi
  • Adfærd

Jpeg

Og til sidst har jeg bestået de tre dele af eksamen, som er beskrevet ovenfor med en gennemsnitskarakter på 10. Kan jeg være andet end utrolig godt tilfreds og meget stolt :-)?

1,5 år med fokus på heste er nu ovre. 1,5 år med udfordringer, lange rejser til Hirtshals, glæde, engagement, iver og rigtig godt selskab i form af spændende undervisere og hestenørdede medstuderende. Det gør mig både utrolig glad over resultatet og trist over, at det ikke bliver ved. Nu skal jeg vurdere, hvad jeg så skal. En ting er helt sikkert: jeg skal ud og have mig noget erfaring og jeg vil rigtig gerne finde nogle måder, hvorpå jeg kan dele min viden og erfaringer med andre… og så skal jeg have flere uddannelser, men lige nu er der pause på den front 🙂