Category Archives: Forskning

BOG: Language Signs & Calming Signals of Horses – Recognition and Application

Vil du være bedre til at læse din hest og kommunikere med den, så er du nok nødt til at læse denne bog.

Bogen handler om hesteadfærd. Nærmere bestemt dækker den adfærdstyper der falder under kategorien Calming Signals. Hvad menes der med Calming Signals? Calming Signals har den funktion for hestene, at de kommunikeres af en hest til andre heste, mennesker eller objekter for at berolige – enten andre heste, mennesker eller objekter eller den selv eller begge dele. Det er en adfærdstype, som opstår, når hesten føler en mild eller mere voldsom anspændthed eller stress og har til formål at reducere anspændtheden. Denne type signaler medvirker til at opretholde god ro og orden i flokken og til at en hest opnår ro igen efter en spænding.

Ud over de milde grader af calming signals, kommer bogen ind på displacementadfærd, fight or flight/stressadfærd og adfærd forbundet med indlært hjælpeløshed. Indlært hjælpeløshed er en tilstand, hvor hesten helt har opgivet at kommunikere med nogen eller noget. Alle typer adfærd bliver grundigt beskrevet med ord og billeder og jeg tør godt at garantere, at du har set dem alle fra din egen hest eller andres!

Der er mange calming signals og hestene kommunikerer dem hele tiden. De er værdifulde signaler, som mennesker kan få meget glæde af at forstå, så vi kan agere mere hensigtsmæssigt i forhold til hesten. Et eksempel kan være f.eks. at hesten blinker eller lukker øjenene halvt. Det kan være et signal, der fortæller andre heste, at den ikke ønsker konflikter eller problemer. Signalet indikerer samtidig, at hesten føler sig en lille smule anspændt. At hesten blinker eller lukker øjnene kan selvfølgelig også ske af andre grunde: f.eks. hvis der er en flue ved øjet, eller den er ved at falde i søvn. Hvorvidt en given adfærd er et signal, der skal kommunikere et budskab eller en kropslig funktion afhænger af konteksten. Man er nødt til at have konteksten med, når man analyserer adfærden. Man er også nødt til at kende sin specifikke hest. Nogle heste vil måske udvise en type calming signals, når de f.eks. ser noget ukendt, andre vil vise andre kombinationer af calming signals. Alt afhængig af typen af signal, hvor mange hesten giver og hvor hurtigt, fortæller noget om, ca. hvor anspændt hesten er/har været. Jeg kan overveje hvad årsagen kan være? Er signalet rettet mod mig eller nogen/noget andet? Er adfærden vendt ud af mod en anden hest eller menneske eller er den mere indadvendt og har til formål at berolige sig selv? Udviser min hest typisk bestemte slags signaler i bestemte sammenhænge osv. Hvad hesten signalerer og hvornår afhænger af mange faktorer, bl.a. dens alder, dens erfaring, omgivelserne mv. Denne form for analyse kan modvirke tendensen til at konkludere at “hesten er stædig” eller “doven” eller “sur”. Det er stempler vi sætter på adfærd, som typisk ikke er særligt konkrete, objektive eller brugbare.

Med den viden, der bliver præsenteret i bogen, bliver jeg i stand til at træde tilbage og se det hele lidt fra oven. I stedet for at sige “hesten er sur” kan jeg spørge: “hvad gør hesten egentlig? Hvad er det konkret for en adfærd den udviser og hvad betyder adfærden i denne sammenhæng?”. Det gør mig bedre i stand til at gøre noget, der kan hjælpe hesten ud af den anspændthed den føler. Adfærden fortæller mig samtidig noget om, hvad hestens intentioner er og hvad den føler lige nu og her. Jeg kan bruge den information til at arrangere miljøet omkring hesten, for at give den de optimale betingelser for f.eks. læring eller måske gymnastisering. F.eks. fjerne noget, der gør den urolig, eller lade den undersøge det stille og roligt og holde øje med, om den begynder at slappe mere af eller om den bliver mere anspændt. Jo mere hesten selv får lov at håndtere situationer omkring den, des mere balanceret og rolig bliver den og des bedre til at håndtere livssituationer på en fornuftig måde ifht. dens mentale tilstand og helbred. Det gælder forresten også mennesker. Forudsætningen er naturligvis, at vi ikke overbebyrder hesten med indtryk og situationer, som den ikke er parat til at håndtere. Vi kan aflæse calming signals for at finde ud af, om hesten bliver tilpas, for meget eller for lidt udfordret i en specifik situation. Vi kan hjælpe hesten til ikke at blive stresset og til at blive stærk og tryg i sine omgivelser.

Et eksempel: Head Swing (side 66). En type adfærd, hvor hesten svinger hovedet til siden i en roterende bevægelse med højere eller lavere intensitet. Adfærden kan udføres i skridt, trav og galop. Adfærden kan ses i flere forskellige situationer. Den kan være displacementadfærd. Displacement betyder forskydning eller flytning. Displacementadfærd er typer af adfærd hesten udviser, når den ikke kan komme til at gøre det, den har lyst til/brug for i situationen. I det tilfælde udviser den en alternativ adfærd i stedet. Typisk har hesten udvist andre typer calming signals før den viser displacementadfærd. Displacementadfærd er et skridt op af stres-skalaen. Adfærden er indadvendt. Dvs. hesten forsøger at berolige sig selv. Hvis ikke hesten opnår det der er formålet med adfærden – at berolige og afspænde sig selv – vil spændingen stige og hesten vil begynde at udvise flere stresssignaler.

Head swing kan også være et udtryk for andet end displacementadfærd. Den kan være et signal til andre om at flytte sig, den kan være en del af leg eller den kan være en reaktion på smerte. Om adfærden er det ene eller det andet kommer an på omstændighederne. Det er altså ikke til at sige, hvad adfærden betyder, uden at se på hele situationen og på den konkrete hest.

Et par af mine opstaldere har heste, der har udvist denne adfærd i forholdsvis høj grad. Jeg kan bruge denne viden helt konkret til at prøve at finde årsagen. For den person der håndterer hesten, er adfærden et problem. Det er også et problem for hesten selv. Head swing er, i de situationer jeg har set, et udtryk for at hesten ikke trives i situationen – f.eks. longering. Nogle ville måske blive irriterede over det og forsøge at tvinge hesten til at makke ret og “opføre sig ordentligt”. Men at presse en hest, der i forvejen føler sig presset, adresserer ikke det egentlige problem og kan gøre det værre. Over længere tid kan den form for stress være sundhedsskadeligt for hesten.

Hvis læseren er nogenlunde god til Engelsk er bogen forholdsvis nem. Og den er nyttig! Over halvdelen af bogen beskriver de forskellige typer adfærd og hvad de betyder. Der er masser af billeder til beskrivelserne. Den sidste del giver anvisninger til, hvordan man kan anvende denne viden i sin omgang med heste.

Bogen bygger på en analyse af 200 videooptagelser af domestikerede heste. Heste i fangenskab opfører sig anderledes end (semi)vilde heste, derfor er det relevant at nævne. Hvis man vil vide mere om “vilde” heste skal man nok have fat i nogle af Lucy Rees bøger. Sidste år udgav hun en der hedder Horses in Company, som er på min “to do” læseliste.

Køb den f.eks. her på Saxo:

Language Signs & Calming Signals of Horses – Recognition and Application, Rachaël Draaisma, CRC Press Taylor & Francis Group, 2018

Reklamer

Horse Trainer Manifesto

For et stykke tid siden, da jeg var på “Getting Behavior” kursus med en af mine guruer Karolina Westlund, blev jeg en aften lidt rastløs. Det resulterede i et manifest, der skal vise, hvad jeg lægger vægt på i træning med dyr. Det sidste punkt på listen “Fun for Everyone” er Karolinas mantra. Det forklarer jeg ikke i teksten nedenfor. Alt andet jeg skriver, skulle gerne være noget, der fører frem til “Fun for everyone”.

Cooperation over Dominance

JEG VÆLGER SAMARBEJDE FREMFOR DOMINANS. Jeg vil ikke være hestens leder. Jeg mener ikke, at der er videnskabelig eller rationel belæg for at mene, at man kan være hestens leder. Jeg ønsker et ligeværdigt samarbejde, hvor dyret er med, fordi det har lyst og ikke fordi jeg siger at det skal. Jeg bestræber mig også på at give dyret en så høj grad af kontrol og valg som muligt. Det betyder, at jeg kan tilbyde dyret valgmuligheder eller at dyret kan få lov at sige fra overfor noget af det, jeg tilbyder. I nogle tilfælde er jeg nødt til at bestemme, men jeg må aldrig forveksle det med lederskab. Hvis jeg skal være nogen former for leder for dyret, vil jeg være en vejleder… eller en samarbejdspartner.

Process over Result

JEG VIL HAVE FOKUS PÅ PROCESSEN FREMFOR RESULTATET. Fokus på det der skal lede frem til målet og sikre, at hele processen er en fornøjelse for dyret. Jeg øver mig på ikke at stirre mig blind på målet men at være i processen. Nogle gange må jeg sætte farten ned eller finde en alternativ vej til målet, hvis jeg kan se, at dyret ikke trives med det vi laver. Hesten har ikke har den fjerneste anelse om, hvad det er jeg gerne vil opnå. Hvis jeg har gjort mit arbejde ordentligt, leger hesten med, fordi jeg har motiveret den til det – på den gode måde! Dyret skal glæde sig over processen sammen med mig. Jeg kan så glæde mig over at opnå et mål, når det sker. Hesten vil ikke glæde sig særligt over, at vi har nået et mål, for den ved det ikke.

Science over Tradition

JEG SÆTTER VIDENSKAB OVER TRADITION. Nogle traditioner holder jeg meget af. Jul for eksempel. Men jeg gider kun de traditioner, der ikke “går ud over” nogen. F.eks. synes jeg ikke, at det er særligt hensigtsmæssigt at bruge straf i træning med dyr, selvom der har været tradition for det igennem historien. Hvis traditionen byder, at jeg skal kaste en ged ud fra et kirketårn eller knalde en hest en over snuden, hvis den ikke står stille på staldgangen, så vil jeg ikke være med. Hvis videnskaben peger i retning af at bryde med en tradition, for dyrets skyld, så gør jeg det.

Happiness over Success

GLÆDE SKAL KOMME FØR SUCCES. Både menneske og hest skal være glade ved det der sker. Succes er kun vigtigt for mig i det omfang hesten også kan mærke, at der sker noget positivt.

Welfare over Performance

VELFÆRD SKAL TRUMFE PRÆSTATION. Mange heste bliver bedt om at præstere og nogle gange sker det på bekostning af deres velbefindende. Hesten har ikke et valg. Jeg vil ikke bede hesten om at præstere på bekostning af dens og sekundært min egen velfærd.

Knowledge over Myth

Hold nu op, hvor er der mange myter i træning med dyr. DET ER MENNESKERS ANSVAR AT FÅ AFMONTERET MYTERNE, da mange af dem skader dyrerne. Man mener f.eks. at pulver fra næsehornets horn skulle øge potensen. Derfor jages dyret, selvom det er truet. Myter er blevet pillet fra hinanden med rationelle, videnskabelige argumenter, men de hænger alligevel ved og bliver gentaget i det uendelige uden at nogen tænker nærmere over det. Myter har betydning for dyret, for myterne påvirker den måde vi behandler dem på. Jeg vil til hver en tid stille spørgsmålstegn ved myter og bidrage til at få dem afmonteret vha. håndfast viden.

Men hvad det betyder det så?

Det er mine grundlæggende værdier i træning med dyr. Det er dem jeg bestræber mig på at efterkomme og udleve. Det betyder ALT for de måder jeg vælger at træne på og det ansvar jeg føler for hele tiden at sætte mig ind i ny viden. Mine værdier er årsagerne til, at jeg elsker positiv forstærkning, shaping, targeting og klikkertræning. Når jeg har et ideal om, at dyret skal have det sjovt, når vi træner, er der ikke andre muligheder, end at arbejde mig hen imod så ren en form for positiv forstærkning som muligt.

Hvis man har set nogle af de videoer, jeg har delt på denne blog, vil man måske påpege, at jeg bruger en del negativ forstærkning blandet med lige så meget positiv forstærkning. Det stemmer ikke med mine overbevisninger. Og det er ganske rigtigt. Men det var sådan jeg trænede dengang jeg mente, at negativ forstærkning var lige så god som positiv forstærkning. Og jeg synes selv, at det gik ganske godt. Jeg står ved den træning, jeg udførte på det tidspunkt. Den er en del af min udvikling. Og jeg mener stadig, at negativ forstærkning virker ganske godt. Men positiv forstærkning virker mindst lige så godt og i forbindelse med at motivere og inspirere dyret, virker det bedre end negativ forstærkning. Der er et samtidig et etisk perspektiv der giver positiv forstærkning et kæmpe forspring. Derfor ønsker jeg ikke, at anvende pres (negativ forstærkning) bevidst i min træning længere.

Det betyder, at jeg skal gentænke næsten alt. Hvordan får jeg f.eks. en hest til at flytte bagparten, helt uden pres? Det ville jo være nemt at skubbe til hesten eller trække i den. Og ja, det ville være nemmest. Mest fordi det er sådan, jeg er vant til at gøre. Nu er jeg tvunget til at tænke alternativer hele tiden og det udfordrer mig og sænker hastigheden i træningen. Men jeg finder ud af det og bliver bedre hele tiden. Jeg bliver mere kreativ. Men det bedste af det hele er, at mine heste bliver aktive, motiverede deltagere, som samarbejder med mig, for at opnå noget, de godt kan lide. Det foretrækker jeg til hver en tid, fremfor en hest, der “samarbejder” for at undgå noget, de opfatter som ubehageligt – nemlig forskellige former for pres.

Og forresten har jeg anvendt target-træning til at lære Sovs at flytte bagparten på signal. Det har været en spændende proces, som jeg måske vil dele på et tidspunkt her på bloggen.

Kursus om dyrs følelser..

Nu har jeg været i gang på kursus om dyrs følelser i ca. 3 uger og jeg er helt overvældet og meget begejstret, men også lidt ærgerlig over, at jeg ikke har opdaget det noget før. Det kan da kun gå for langsomt at få delt ud af denne viden!

Animal Emotions kurset supplerer den viden, jeg har om indlæring og adfærd og gør det muligt at se mere nuanceret på træning og al anden omgang med heste (og andre dyr).

Hop over til Karolina Westlund på http://illis.se/en/ eller på facebook her: https://www.facebook.com/illis.se/ og læs mere om dyr og følelser. Det er guld værd! Her er en lille forsmag på den grundfølelse, der kendes som “Seeking” (ps: dem som er interesserede klikkertræning vil nok finde denne video spændende):

Jeg har forsøgt at finde viden om følelser og dyr i lang tid, men har ikke rigtig kunnet finde en åbning i videnskaben, som jeg kunne klemme mig ind. Når man begynder på et nyt videnskabeligt område, er det sværeste at finde ud af, hvor man skal starte og få sorteret den viden, der findes i forvejen.  Det har jeg hjælp til nu! Og det med eftertryk. Karolina Westlund er ph.d. og er en utrolig dygtig underviser. Hun har skruet et rigtig godt online kursus sammen.

Den viden jeg opnår her, burde være almen viden for alle der har med dyr at gøre. Ligesom også indlæringspsykologi og adfærd burde være det. Heste ville få det meget bedre og mennesker ville få det meget sjovere sammen med deres heste, hvis de tog viden om indlæring og følelser med i deres overvejelser hele tiden. Desværre er viden om områderne ikke så let tilgængelig og når man leder rundt omkring, støder man ind i mange holdninger, som simpelthen ikke er underbygget af nogen konkret viden, men snarere bygger på personlige holdninger, forældet viden og (mis)fortolkninger.

Jeg er meget kritisk, når jeg finder og vælger information og viden, som jeg ønsker at anvende. Det SKAL være funderet i, hvad vi rent faktisk ved om emnet. Det er ikke sådan, at jeg ikke bruger min intuition overhovedet eller ikke danner mine egne meninger. Det gør jeg i høj grad. Men jeg synes, at min intuition bliver meget mere følsom og nuanceret, jo mere jeg ved om et emne. Jeg bliver simpelthen bedre til at overveje og vurdere de konkrete situationer, jeg kommer i ude i stalden og jeg bliver bedre til at vurdere kvaliteten af den information, jeg støder på rundt omkring. Det giver mig en større bredde og flere handlemuligheder OG det forhindrer forhåbentligt, at jeg kommer til at overfortolke. Samtidig hjælper det mig til at gennemskue, hvor min intuition fører mig på afveje.

Og så er der jo det med viden: den ændrer sig over tid. Vi lærer hele tiden nyt og det sker ikke sjældent, at vi finder ud af, at det vi troede vi vidste, faktisk var helt forkert. Det gør jo bare det hele meget mere spændende og lidt angstprovokerende, for det betyder jo, at vi nogle gange er nødt til erkende, at vi tog fejl. Det kan godt gøre lidt ondt. Men det hører med til det at blive klogere..