Category Archives: featured

Horse Trainer Manifesto

For et stykke tid siden, da jeg var på “Getting Behavior” kursus med en af mine guruer Karolina Westlund, blev jeg en aften lidt rastløs. Det resulterede i et manifest, der skal vise, hvad jeg lægger vægt på i træning med dyr. Det sidste punkt på listen “Fun for Everyone” er Karolinas mantra. Det forklarer jeg ikke i teksten nedenfor. Alt andet jeg skriver, skulle gerne være noget, der fører frem til “Fun for everyone”.

Cooperation over Dominance

JEG VÆLGER SAMARBEJDE FREMFOR DOMINANS. Jeg vil ikke være hestens leder. Jeg mener ikke, at der er videnskabelig eller rationel belæg for at mene, at man kan være hestens leder. Jeg ønsker et ligeværdigt samarbejde, hvor dyret er med, fordi det har lyst og ikke fordi jeg siger at det skal. Jeg bestræber mig også på at give dyret en så høj grad af kontrol og valg som muligt. Det betyder, at jeg kan tilbyde dyret valgmuligheder eller at dyret kan få lov at sige fra overfor noget af det, jeg tilbyder. I nogle tilfælde er jeg nødt til at bestemme, men jeg må aldrig forveksle det med lederskab. Hvis jeg skal være nogen former for leder for dyret, vil jeg være en vejleder… eller en samarbejdspartner.

Process over Result

JEG VIL HAVE FOKUS PÅ PROCESSEN FREMFOR RESULTATET. Fokus på det der skal lede frem til målet og sikre, at hele processen er en fornøjelse for dyret. Jeg øver mig på ikke at stirre mig blind på målet men at være i processen. Nogle gange må jeg sætte farten ned eller finde en alternativ vej til målet, hvis jeg kan se, at dyret ikke trives med det vi laver. Hesten har ikke har den fjerneste anelse om, hvad det er jeg gerne vil opnå. Hvis jeg har gjort mit arbejde ordentligt, leger hesten med, fordi jeg har motiveret den til det – på den gode måde! Dyret skal glæde sig over processen sammen med mig. Jeg kan så glæde mig over at opnå et mål, når det sker. Hesten vil ikke glæde sig særligt over, at vi har nået et mål, for den ved det ikke.

Science over Tradition

JEG SÆTTER VIDENSKAB OVER TRADITION. Nogle traditioner holder jeg meget af. Jul for eksempel. Men jeg gider kun de traditioner, der ikke “går ud over” nogen. F.eks. synes jeg ikke, at det er særligt hensigtsmæssigt at bruge straf i træning med dyr, selvom der har været tradition for det igennem historien. Hvis traditionen byder, at jeg skal kaste en ged ud fra et kirketårn eller knalde en hest en over snuden, hvis den ikke står stille på staldgangen, så vil jeg ikke være med. Hvis videnskaben peger i retning af at bryde med en tradition, for dyrets skyld, så gør jeg det.

Happiness over Success

GLÆDE SKAL KOMME FØR SUCCES. Både menneske og hest skal være glade ved det der sker. Succes er kun vigtigt for mig i det omfang hesten også kan mærke, at der sker noget positivt.

Welfare over Performance

VELFÆRD SKAL TRUMFE PRÆSTATION. Mange heste bliver bedt om at præstere og nogle gange sker det på bekostning af deres velbefindende. Hesten har ikke et valg. Jeg vil ikke bede hesten om at præstere på bekostning af dens og sekundært min egen velfærd.

Knowledge over Myth

Hold nu op, hvor er der mange myter i træning med dyr. DET ER MENNESKERS ANSVAR AT FÅ AFMONTERET MYTERNE, da mange af dem skader dyrerne. Man mener f.eks. at pulver fra næsehornets horn skulle øge potensen. Derfor jages dyret, selvom det er truet. Myter er blevet pillet fra hinanden med rationelle, videnskabelige argumenter, men de hænger alligevel ved og bliver gentaget i det uendelige uden at nogen tænker nærmere over det. Myter har betydning for dyret, for myterne påvirker den måde vi behandler dem på. Jeg vil til hver en tid stille spørgsmålstegn ved myter og bidrage til at få dem afmonteret vha. håndfast viden.

Men hvad det betyder det så?

Det er mine grundlæggende værdier i træning med dyr. Det er dem jeg bestræber mig på at efterkomme og udleve. Det betyder ALT for de måder jeg vælger at træne på og det ansvar jeg føler for hele tiden at sætte mig ind i ny viden. Mine værdier er årsagerne til, at jeg elsker positiv forstærkning, shaping, targeting og klikkertræning. Når jeg har et ideal om, at dyret skal have det sjovt, når vi træner, er der ikke andre muligheder, end at arbejde mig hen imod så ren en form for positiv forstærkning som muligt.

Hvis man har set nogle af de videoer, jeg har delt på denne blog, vil man måske påpege, at jeg bruger en del negativ forstærkning blandet med lige så meget positiv forstærkning. Det stemmer ikke med mine overbevisninger. Og det er ganske rigtigt. Men det var sådan jeg trænede dengang jeg mente, at negativ forstærkning var lige så god som positiv forstærkning. Og jeg synes selv, at det gik ganske godt. Jeg står ved den træning, jeg udførte på det tidspunkt. Den er en del af min udvikling. Og jeg mener stadig, at negativ forstærkning virker ganske godt. Men positiv forstærkning virker mindst lige så godt og i forbindelse med at motivere og inspirere dyret, virker det bedre end negativ forstærkning. Der er et samtidig et etisk perspektiv der giver positiv forstærkning et kæmpe forspring. Derfor ønsker jeg ikke, at anvende pres (negativ forstærkning) bevidst i min træning længere.

Det betyder, at jeg skal gentænke næsten alt. Hvordan får jeg f.eks. en hest til at flytte bagparten, helt uden pres? Det ville jo være nemt at skubbe til hesten eller trække i den. Og ja, det ville være nemmest. Mest fordi det er sådan, jeg er vant til at gøre. Nu er jeg tvunget til at tænke alternativer hele tiden og det udfordrer mig og sænker hastigheden i træningen. Men jeg finder ud af det og bliver bedre hele tiden. Jeg bliver mere kreativ. Men det bedste af det hele er, at mine heste bliver aktive, motiverede deltagere, som samarbejder med mig, for at opnå noget, de godt kan lide. Det foretrækker jeg til hver en tid, fremfor en hest, der “samarbejder” for at undgå noget, de opfatter som ubehageligt – nemlig forskellige former for pres.

Og forresten har jeg anvendt target-træning til at lære Sovs at flytte bagparten på signal. Det har været en spændende proces, som jeg måske vil dele på et tidspunkt her på bloggen.

Reklamer

Kursus om dyrs følelser..

Nu har jeg været i gang på kursus om dyrs følelser i ca. 3 uger og jeg er helt overvældet og meget begejstret, men også lidt ærgerlig over, at jeg ikke har opdaget det noget før. Det kan da kun gå for langsomt at få delt ud af denne viden!

Animal Emotions kurset supplerer den viden, jeg har om indlæring og adfærd og gør det muligt at se mere nuanceret på træning og al anden omgang med heste (og andre dyr).

Hop over til Karolina Westlund på http://illis.se/en/ eller på facebook her: https://www.facebook.com/illis.se/ og læs mere om dyr og følelser. Det er guld værd! Her er en lille forsmag på den grundfølelse, der kendes som “Seeking” (ps: dem som er interesserede klikkertræning vil nok finde denne video spændende):

Jeg har forsøgt at finde viden om følelser og dyr i lang tid, men har ikke rigtig kunnet finde en åbning i videnskaben, som jeg kunne klemme mig ind. Når man begynder på et nyt videnskabeligt område, er det sværeste at finde ud af, hvor man skal starte og få sorteret den viden, der findes i forvejen.  Det har jeg hjælp til nu! Og det med eftertryk. Karolina Westlund er ph.d. og er en utrolig dygtig underviser. Hun har skruet et rigtig godt online kursus sammen.

Den viden jeg opnår her, burde være almen viden for alle der har med dyr at gøre. Ligesom også indlæringspsykologi og adfærd burde være det. Heste ville få det meget bedre og mennesker ville få det meget sjovere sammen med deres heste, hvis de tog viden om indlæring og følelser med i deres overvejelser hele tiden. Desværre er viden om områderne ikke så let tilgængelig og når man leder rundt omkring, støder man ind i mange holdninger, som simpelthen ikke er underbygget af nogen konkret viden, men snarere bygger på personlige holdninger, forældet viden og (mis)fortolkninger.

Jeg er meget kritisk, når jeg finder og vælger information og viden, som jeg ønsker at anvende. Det SKAL være funderet i, hvad vi rent faktisk ved om emnet. Det er ikke sådan, at jeg ikke bruger min intuition overhovedet eller ikke danner mine egne meninger. Det gør jeg i høj grad. Men jeg synes, at min intuition bliver meget mere følsom og nuanceret, jo mere jeg ved om et emne. Jeg bliver simpelthen bedre til at overveje og vurdere de konkrete situationer, jeg kommer i ude i stalden og jeg bliver bedre til at vurdere kvaliteten af den information, jeg støder på rundt omkring. Det giver mig en større bredde og flere handlemuligheder OG det forhindrer forhåbentligt, at jeg kommer til at overfortolke. Samtidig hjælper det mig til at gennemskue, hvor min intuition fører mig på afveje.

Og så er der jo det med viden: den ændrer sig over tid. Vi lærer hele tiden nyt og det sker ikke sjældent, at vi finder ud af, at det vi troede vi vidste, faktisk var helt forkert. Det gør jo bare det hele meget mere spændende og lidt angstprovokerende, for det betyder jo, at vi nogle gange er nødt til erkende, at vi tog fejl. Det kan godt gøre lidt ondt. Men det hører med til det at blive klogere..

 

 

 

 

Første kursus planlagt og udført :-)

Den 30. december var en milepæl. En positiv begivenhed.

Det var første gang, jeg skulle undervise i noget af det, jeg har arbejdet med på min uddannelse.

En veninde fra min gymnasietid spurgte, om jeg ville hjælpe hendes datter med, at komme i gang med at lave noget fra jorden med sin pony. Hun var juniorrytter og kunne godt tænke sig at lave noget andet med sin pony end at ride. Bla. for at øge kontakten.

Det var en lidt anderledes vinkel, end de cases der blev præsenteret i løbet af uddannelsen. De handlede mere om, at en hesteejer havde et problem, som vi skulle hjælpe med at finde gode løsninger til.

Kurset skulle handle om, hvad og hvordan man kan lave noget med sin hest til glæde for både hest og rytter. En slags “jordtræning for begyndere”.

Planlægning

Jeg brugte lang tid på at planlægge – bla. at sammensætte nogle slides og tænke over nogle konkrete eksempler og øvelser, vi kunne tage udgangspunkt i. Først ville jeg give en indføring i det indlæringsteoretiske. Bagefter kunne vi gå i ridehuset og lave øvelser. Det teoretiske er nødvendigt, for at forstå hesten bedre og dermed øge opmærksomheden på den og tilpasse det man laver til den, efterhånden som det skrider frem.

Mine succeskriterier var, at pigen skulle få nogle brugbare redskaber og komme godt i gang med noget, som hun ville kunne fortsætte med, når jeg var gået. Desuden håbede jeg, at hun ville opfatte det som noget positivt og lærerigt. Indholdet i kurset var følgende:

  • Plan
  • Adfærd – hvad er en hest og hvorfor er det overhovedet relevant at tale om?
  • Indlæring – herunder klassisk & operant betingning og særlig vægt på hvad forstærkning er og hvordan man bruger det. F.eks. hvad er en forstærker? Hvorfor er den forstærkende? Timing af forstærkere osv.
  • Shaping – hvad er shaping? hvordan planlægger man et shapingforløb? shapingens 10 bud.
  • Planlægning af øvelser sammen med pigen.
  • Praksis i ridehuset.

Undervejs ville jeg lave klikkerlegen. Ikke fordi vi nødvendigvis skulle bruge en klikker, men for at demonstrere vigtigheden af timing og fordelen ved sekundære forstærkere.

Det eneste jeg forlangte til gengæld var, at jeg kunne få noget feedback omkring selve undervisningsforløbet, så jeg kunne forbedre det.

Erfaringer & feedback

Hun var en fornuftig og rigtig sød pige, som havde tænkt over nogle øvelser, hun godt kunne tænke sig at lave. Hun ville gerne øve noget af det helt grundlæggende: bakke og parkering f.eks. Det er de øvelser, jeg kalder hestens børnehaveøvelser, fordi jeg synes, at det er øvelser, som alle heste burde lære, som en naturlig del af deres opvækst. Det er forresten også øvelser, som mange voksne heste ikke har fået lært ordentligt og som kan skabe vanskeligheder i mange sammenhænge.

Hun havde også tænkt over, hvad hun IKKE ville. F.eks. ville hun ikke lære hesten at lægge sig ned, for så kunne det være, at den ville begynde at lægge sig ned på tidspunkter, hvor det ikke lige var hensigtsmæssigt. Det er rigtig godt tænkt og det gav anledning til at tage hul på et emne, som jeg ikke havde på planen: stimuluskontrol.

Jeg lærte en del, som jo var hensigten fra min side. F.eks. skal jeg enten skære ned på teorien eller sørge for at inddrage mange flere lege og øvelser henad vejen. Ellers bliver det for kedeligt, tror jeg. Det kan også være, at en del af det teoretiske kan flyttes over til den praktiske del, men det må komme an på en prøve en anden god gang.

Der er også noget, jeg kan tage ud. Stresskurven f.eks. er åbenbart en del af det man lærer, når man tager ryttermærker. Det blev jeg glad for at høre, men jeg vidste det ikke. Det kan jeg overveje at tage ud, afhængig af hvem der skal have undervisning.

Klikkerlegen synes jeg fungerede godt. Pigen og moren skiftedes til at være den, der holdt klikkeren og den der var hest.

Da vi kom i ridehuset var hesten meget fokuseret på godbidderne. Faktisk blev den urolig og begyndte at tygge i alt. Mit tøj, rebet, pigens fingre IMG_4974osv. Det er ikke unormalt, men er frustrerende og hæmmende for at opnå den følelse af kontakt og sammenhold med hesten, som vi var ude efter. Derfor brugte vi tid på at lære den, at den skulle vende hovedet lidt væk og lukke munden, før den fik en godbid. Vi måtte også øve at få afstand, så den ikke stod helt oppe i hovedet på os hele tiden. Vi kom i gang med nogle andre øvelser, men det vigtigste var at få styr på det med godbidderne.

Pigen bad om lektier og jeg foreslog at træne ro omkring godbidder. Dvs. kun give hesten noget, når den har gjort noget for det. Den skal ikke have noget, bare fordi den er nuttet – selvom den var virkelig sød 🙂 . Den skal holde hovedet i ro og lukke munden, for at opnå en godbid. Der er ingen tvivl om, at det vil tage noget tid for hesten, før den finder ro omkring godbidder.

Jeg er spændt på, hvordan det går. pigen deltager i hestefornuft’s januar challenge på facebook og det ser ud som om, at det skrider fremad. Hun kaster sig i hvert fald ud i det og det synes jeg er mega sejt 🙂 . Hun har endda vist, at hun har lavet en shaping-trappe! Jeg er imponeret over engagementet og motivationen.

Forhåbentlig bliver der mulighed for at lave en opfølgning. For mig vil det være interessant at se, hvordan det går med godbid-udfordringen. Der er en del i den omtalte januar challenge, som har problemet med anmasende heste, når de indfører godbidder. Nogle ender med helt at droppe godbidder. Det er noget jeg vil holde øje med fremover og eksperimenterer med. Min tese er, at alle heste kan lære at håndtere træning med godbidder uden at blive helt bimse i knolden. Nu vil jeg undersøge, om jeg har ret i den antagelse eller om jeg tager fejl. Spændende sager for en indlæringsnørd. 😉