Category Archives: diverse

BOG: Language Signs & Calming Signals of Horses – Recognition and Application

Vil du være bedre til at læse din hest og kommunikere med den, så er du nok nødt til at læse denne bog.

Bogen handler om hesteadfærd. Nærmere bestemt dækker den adfærdstyper der falder under kategorien Calming Signals. Hvad menes der med Calming Signals? Calming Signals har den funktion for hestene, at de kommunikeres af en hest til andre heste, mennesker eller objekter for at berolige – enten andre heste, mennesker eller objekter eller den selv eller begge dele. Det er en adfærdstype, som opstår, når hesten føler en mild eller mere voldsom anspændthed eller stress og har til formål at reducere anspændtheden. Denne type signaler medvirker til at opretholde god ro og orden i flokken og til at en hest opnår ro igen efter en spænding.

Ud over de milde grader af calming signals, kommer bogen ind på displacementadfærd, fight or flight/stressadfærd og adfærd forbundet med indlært hjælpeløshed. Indlært hjælpeløshed er en tilstand, hvor hesten helt har opgivet at kommunikere med nogen eller noget. Alle typer adfærd bliver grundigt beskrevet med ord og billeder og jeg tør godt at garantere, at du har set dem alle fra din egen hest eller andres!

Der er mange calming signals og hestene kommunikerer dem hele tiden. De er værdifulde signaler, som mennesker kan få meget glæde af at forstå, så vi kan agere mere hensigtsmæssigt i forhold til hesten. Et eksempel kan være f.eks. at hesten blinker eller lukker øjenene halvt. Det kan være et signal, der fortæller andre heste, at den ikke ønsker konflikter eller problemer. Signalet indikerer samtidig, at hesten føler sig en lille smule anspændt. At hesten blinker eller lukker øjnene kan selvfølgelig også ske af andre grunde: f.eks. hvis der er en flue ved øjet, eller den er ved at falde i søvn. Hvorvidt en given adfærd er et signal, der skal kommunikere et budskab eller en kropslig funktion afhænger af konteksten. Man er nødt til at have konteksten med, når man analyserer adfærden. Man er også nødt til at kende sin specifikke hest. Nogle heste vil måske udvise en type calming signals, når de f.eks. ser noget ukendt, andre vil vise andre kombinationer af calming signals. Alt afhængig af typen af signal, hvor mange hesten giver og hvor hurtigt, fortæller noget om, ca. hvor anspændt hesten er/har været. Jeg kan overveje hvad årsagen kan være? Er signalet rettet mod mig eller nogen/noget andet? Er adfærden vendt ud af mod en anden hest eller menneske eller er den mere indadvendt og har til formål at berolige sig selv? Udviser min hest typisk bestemte slags signaler i bestemte sammenhænge osv. Hvad hesten signalerer og hvornår afhænger af mange faktorer, bl.a. dens alder, dens erfaring, omgivelserne mv. Denne form for analyse kan modvirke tendensen til at konkludere at “hesten er stædig” eller “doven” eller “sur”. Det er stempler vi sætter på adfærd, som typisk ikke er særligt konkrete, objektive eller brugbare.

Med den viden, der bliver præsenteret i bogen, bliver jeg i stand til at træde tilbage og se det hele lidt fra oven. I stedet for at sige “hesten er sur” kan jeg spørge: “hvad gør hesten egentlig? Hvad er det konkret for en adfærd den udviser og hvad betyder adfærden i denne sammenhæng?”. Det gør mig bedre i stand til at gøre noget, der kan hjælpe hesten ud af den anspændthed den føler. Adfærden fortæller mig samtidig noget om, hvad hestens intentioner er og hvad den føler lige nu og her. Jeg kan bruge den information til at arrangere miljøet omkring hesten, for at give den de optimale betingelser for f.eks. læring eller måske gymnastisering. F.eks. fjerne noget, der gør den urolig, eller lade den undersøge det stille og roligt og holde øje med, om den begynder at slappe mere af eller om den bliver mere anspændt. Jo mere hesten selv får lov at håndtere situationer omkring den, des mere balanceret og rolig bliver den og des bedre til at håndtere livssituationer på en fornuftig måde ifht. dens mentale tilstand og helbred. Det gælder forresten også mennesker. Forudsætningen er naturligvis, at vi ikke overbebyrder hesten med indtryk og situationer, som den ikke er parat til at håndtere. Vi kan aflæse calming signals for at finde ud af, om hesten bliver tilpas, for meget eller for lidt udfordret i en specifik situation. Vi kan hjælpe hesten til ikke at blive stresset og til at blive stærk og tryg i sine omgivelser.

Et eksempel: Head Swing (side 66). En type adfærd, hvor hesten svinger hovedet til siden i en roterende bevægelse med højere eller lavere intensitet. Adfærden kan udføres i skridt, trav og galop. Adfærden kan ses i flere forskellige situationer. Den kan være displacementadfærd. Displacement betyder forskydning eller flytning. Displacementadfærd er typer af adfærd hesten udviser, når den ikke kan komme til at gøre det, den har lyst til/brug for i situationen. I det tilfælde udviser den en alternativ adfærd i stedet. Typisk har hesten udvist andre typer calming signals før den viser displacementadfærd. Displacementadfærd er et skridt op af stres-skalaen. Adfærden er indadvendt. Dvs. hesten forsøger at berolige sig selv. Hvis ikke hesten opnår det der er formålet med adfærden – at berolige og afspænde sig selv – vil spændingen stige og hesten vil begynde at udvise flere stresssignaler.

Head swing kan også være et udtryk for andet end displacementadfærd. Den kan være et signal til andre om at flytte sig, den kan være en del af leg eller den kan være en reaktion på smerte. Om adfærden er det ene eller det andet kommer an på omstændighederne. Det er altså ikke til at sige, hvad adfærden betyder, uden at se på hele situationen og på den konkrete hest.

Et par af mine opstaldere har heste, der har udvist denne adfærd i forholdsvis høj grad. Jeg kan bruge denne viden helt konkret til at prøve at finde årsagen. For den person der håndterer hesten, er adfærden et problem. Det er også et problem for hesten selv. Head swing er, i de situationer jeg har set, et udtryk for at hesten ikke trives i situationen – f.eks. longering. Nogle ville måske blive irriterede over det og forsøge at tvinge hesten til at makke ret og “opføre sig ordentligt”. Men at presse en hest, der i forvejen føler sig presset, adresserer ikke det egentlige problem og kan gøre det værre. Over længere tid kan den form for stress være sundhedsskadeligt for hesten.

Hvis læseren er nogenlunde god til Engelsk er bogen forholdsvis nem. Og den er nyttig! Over halvdelen af bogen beskriver de forskellige typer adfærd og hvad de betyder. Der er masser af billeder til beskrivelserne. Den sidste del giver anvisninger til, hvordan man kan anvende denne viden i sin omgang med heste.

Bogen bygger på en analyse af 200 videooptagelser af domestikerede heste. Heste i fangenskab opfører sig anderledes end (semi)vilde heste, derfor er det relevant at nævne. Hvis man vil vide mere om “vilde” heste skal man nok have fat i nogle af Lucy Rees bøger. Sidste år udgav hun en der hedder Horses in Company, som er på min “to do” læseliste.

Køb den f.eks. her på Saxo:

Language Signs & Calming Signals of Horses – Recognition and Application, Rachaël Draaisma, CRC Press Taylor & Francis Group, 2018

Reklamer

“Tro på det” – usikkerhed og tvivl i hestetræning

Vi følger nok alle folk, der på forskellig vis repræsenterer hestetræning på Facebook, WordPress eller andre sociale medier. Disse folk viser, hvordan man kan gøre det ene eller det andet og kommer med gode råd og vejledning. Ofte følger der en video med eller billeder, som viser resultatet af en læringsprocess. Det kan også være opskrifter på, hvordan man kan opnå et mål. Det er skønt med gode ideer og vejledning og det lyder tit legende let. Du skal bare sætte et mål og lave en shapingplan for at opnå det, ik!?

Jeg har også selv vist videoer på Facebook og her på siden med resultater fra mine træningsprocesser og prøvet at beskrive, hvordan jeg er nået derhen. Det jeg sjældent viser, er de gange, hvor det ikke er gået efter hensigten eller der hvor jeg har været nervøs eller usikker – de situationer hvor jeg er gået fra træningen med en fornemmelse af, at det hestetræningspjat dur jeg bare ikke til eller “jeg er ikke god nok”.

Det kan være rigtig godt at komme med opskrifter på de perfekte forløb, men virkeligheden er bare ikke en perfekt sekvens af handlinger, der leder direkte til målet. Det er en betingelse for det meste i livet, at der opstår situationer, hvor planen simpelthen ikke er god nok, eller hvor udførelsen halter eller lignende. Og det er stensikkert, at når vi arbejder med mennesker og dyr, er der virkelig mange ting, vi ikke har kontrol over, der kan spille ind. Vi kan ikke fjerne usikkerhederne helt, uanset hvor godt vi forbereder os og vi skal være parate til at ændre på planen, hvis den ikke ser ud til at virke.

planvsvirkelighed

Da jeg startede med at træne med Ciara til eksamen som Hestetræningskonsulent, var jeg ret grøn. Jeg havde fuldstændig styr på teorien, men når jeg stod på træningsbanen, blev jeg ofte i tvivl om, hvorvidt jeg gjorde det rigtigt.

Rent teoretisk havde jeg jo styr på det, men det er altså noget andet at læse, at man skal være tydelig i sine signaler f.eks. og så rent faktisk at være tydelig. For hvad betyder det egentlig? Og hvornår er jeg tydelig nok eller for tydelig, så jeg kommer til at virke intimiderende? Eller at vide at signaler skal se ens ud hver gang og så rent faktisk udføre signalerne på nøjagtig samme måde hver gang. Et rideeksempel kunne være, at vi godt ved, at vi skal slippe presset med schenklerne eller i tøjlerne, når hesten udfører den korrekte adfærd, men det er måske ikke så nemt at udføre i praksis, som det lyder.

Nogle af mine usikkerheder drejede sig om:

  • er mine signaler tydelige nok eller måske for voldsomme?
  • kommer min forstærkning på de helt rigtige tidspunkter?
  • er det enkelte trin i shapingproceduren i det hele taget rigtigt defineret?
  • går jeg videre på shapingtrappen på det rigtige tidspunkt?
  • hvor meget “stress” vil jeg tollerere i læringsprocessen?
  • med en sur hest, hvornår og hvordan er det så i orden at sige fra?
  • hvordan undgår jeg at tage det personligt, når hesten siger fra overfor mig?
  • hvordan håndterer jeg mit eget humør?
  • aflæser jeg hestens reaktioner rigtigt?
  • hvor mange forskellige øvelser kan man have gang i på en gang?
  • hvor mange forskellige øvelser giver det mening at have gang i på samme træningsdag?
  • osv

Mange af de problematikker, var jeg ikke engang klar over, at jeg ville rende ind i, da jeg startede og derfor kunne jeg ikke planlægge mig ud af dem. Nu er jeg mere sikker i min sag på flere af områderne, men jeg vil ikke sige, at jeg har fundet det endegyldige svar. Jeg står stadig af og til i situationer, som jeg er i tvivl om, hvordan jeg skal håndtere. Forskellen er nu, at jeg er hurtigere til at tage en beslutning og jeg er mere tryg i det jeg gør, for jeg har både læst og oplevet af det virker. Men helt skråsikker, bliver jeg heldigvis aldrig 😉

Sagen er, at man kan læse sig til meget og det mener jeg er meget vigtigt, at man gør. Men at blive god, kræver en kombination af teori og praksis. Jo mere man øver sig, jo mere erfaring får man. Teorien er fundamentet og efterhånden som erfaringen kommer, gør teorien det muligt at være kreativ og tænke sig ud af svære problemer og håndtere det uventede.

Når vi ikke kan undgå usikkerhederne, bliver spørgsmålet, hvordan vi håndterer dem, når de opstår?

planogrealitetDet er en proces, men jeg tror på, at med tilstrækkelig viden og modet på at prøve tingene af og lave en masse fejl, kan de fleste mennesker bliver dygtige hestetrænere. Jeg havde viden, men manglede erfaring. For mange af de hestemennesker jeg møder, forholder det sig omvendt. Jeg har kastet mig ud, hvor jeg ikke følte at jeg kunne bunde og det er for det meste gået godt. Jeg har selvfølgelig begået fejl. Men jeg har lært meget af det. Mine fejl har peget mine svagheder tydeligt ud. Jeg ved præcis, hvor mine svagheder er og det gør det muligt at arbejde aktivt med dem og blive bedre – når jeg altså først lige er kommet over “jeg er ikke godt nok” tanken. Det er nogle gange min første reaktion, når noget går skidt.

Når det ikke går, som det skal, giver det anledning til at spørge: “hvad er problemet i virkeligheden?”. Er det mine signaler, der er forvirrende? Er jeg ikke god nok i timingen? Var træningsessionen for lang? Var der andre udefrakommende ting, der påvirkede træningen? Er der nogen, jeg skal opsøge mere viden om? Det er jo trods alt kun, når man identificerer det egentlig problem, at man kan begynde at tænke i løsninger. Der er ingen løsninger til “jeg er ikke god nok” attituden.

Men vigtigst af alt er at “Tro på det”.. det lyder måske banalt. Ikke destomindre er det den sætning, der har hold mig i gang, når jeg har været mest i tvivl. Nu hvor jeg har fået mere erfaring, er der opstået nye spørgsmål og usikkerheder. Jeg er blevet forvirret på et højere niveau. Og det håber jeg, at jeg bliver ved med. Den dag kommer forhåbentligt aldrig, hvor jeg føler, at jeg ved alt, hvad der er værd at vide. Større viden og erfaring skulle gerne føre til flere og endnu klogere spørgsmål at søge mere viden om.