“Tro på det” – usikkerhed og tvivl i hestetræning

Vi følger nok alle folk, der på forskellig vis repræsenterer hestetræning på Facebook, WordPress eller andre sociale medier. Disse folk viser, hvordan man kan gøre det ene eller det andet og kommer med gode råd og vejledning. Ofte følger der en video med eller billeder, som viser resultatet af en læringsprocess. Det kan også være opskrifter på, hvordan man kan opnå et mål. Det er skønt med gode ideer og vejledning og det lyder tit legende let. Du skal bare sætte et mål og lave en shapingplan for at opnå det, ik!?

Jeg har også selv vist videoer på Facebook og her på siden med resultater fra mine træningsprocesser og prøvet at beskrive, hvordan jeg er nået derhen. Det jeg sjældent viser, er de gange, hvor det ikke er gået efter hensigten eller der hvor jeg har været nervøs eller usikker – de situationer hvor jeg er gået fra træningen med en fornemmelse af, at det hestetræningspjat dur jeg bare ikke til eller “jeg er ikke god nok”.

Det kan være rigtig godt at komme med opskrifter på de perfekte forløb, men virkeligheden er bare ikke en perfekt sekvens af handlinger, der leder direkte til målet. Det er en betingelse for det meste i livet, at der opstår situationer, hvor planen simpelthen ikke er god nok, eller hvor udførelsen halter eller lignende. Og det er stensikkert, at når vi arbejder med mennesker og dyr, er der virkelig mange ting, vi ikke har kontrol over, der kan spille ind. Vi kan ikke fjerne usikkerhederne helt, uanset hvor godt vi forbereder os og vi skal være parate til at ændre på planen, hvis den ikke ser ud til at virke.

planvsvirkelighed

Da jeg startede med at træne med Ciara til eksamen som Hestetræningskonsulent, var jeg ret grøn. Jeg havde fuldstændig styr på teorien, men når jeg stod på træningsbanen, blev jeg ofte i tvivl om, hvorvidt jeg gjorde det rigtigt.

Rent teoretisk havde jeg jo styr på det, men det er altså noget andet at læse, at man skal være tydelig i sine signaler f.eks. og så rent faktisk at være tydelig. For hvad betyder det egentlig? Og hvornår er jeg tydelig nok eller for tydelig, så jeg kommer til at virke intimiderende? Eller at vide at signaler skal se ens ud hver gang og så rent faktisk udføre signalerne på nøjagtig samme måde hver gang. Et rideeksempel kunne være, at vi godt ved, at vi skal slippe presset med schenklerne eller i tøjlerne, når hesten udfører den korrekte adfærd, men det er måske ikke så nemt at udføre i praksis, som det lyder.

Nogle af mine usikkerheder drejede sig om:

  • er mine signaler tydelige nok eller måske for voldsomme?
  • kommer min forstærkning på de helt rigtige tidspunkter?
  • er det enkelte trin i shapingproceduren i det hele taget rigtigt defineret?
  • går jeg videre på shapingtrappen på det rigtige tidspunkt?
  • hvor meget “stress” vil jeg tollerere i læringsprocessen?
  • med en sur hest, hvornår og hvordan er det så i orden at sige fra?
  • hvordan undgår jeg at tage det personligt, når hesten siger fra overfor mig?
  • hvordan håndterer jeg mit eget humør?
  • aflæser jeg hestens reaktioner rigtigt?
  • hvor mange forskellige øvelser kan man have gang i på en gang?
  • hvor mange forskellige øvelser giver det mening at have gang i på samme træningsdag?
  • osv

Mange af de problematikker, var jeg ikke engang klar over, at jeg ville rende ind i, da jeg startede og derfor kunne jeg ikke planlægge mig ud af dem. Nu er jeg mere sikker i min sag på flere af områderne, men jeg vil ikke sige, at jeg har fundet det endegyldige svar. Jeg står stadig af og til i situationer, som jeg er i tvivl om, hvordan jeg skal håndtere. Forskellen er nu, at jeg er hurtigere til at tage en beslutning og jeg er mere tryg i det jeg gør, for jeg har både læst og oplevet af det virker. Men helt skråsikker, bliver jeg heldigvis aldrig 😉

Sagen er, at man kan læse sig til meget og det mener jeg er meget vigtigt, at man gør. Men at blive god, kræver en kombination af teori og praksis. Jo mere man øver sig, jo mere erfaring får man. Teorien er fundamentet og efterhånden som erfaringen kommer, gør teorien det muligt at være kreativ og tænke sig ud af svære problemer og håndtere det uventede.

Når vi ikke kan undgå usikkerhederne, bliver spørgsmålet, hvordan vi håndterer dem, når de opstår?

planogrealitetDet er en proces, men jeg tror på, at med tilstrækkelig viden og modet på at prøve tingene af og lave en masse fejl, kan de fleste mennesker bliver dygtige hestetrænere. Jeg havde viden, men manglede erfaring. For mange af de hestemennesker jeg møder, forholder det sig omvendt. Jeg har kastet mig ud, hvor jeg ikke følte at jeg kunne bunde og det er for det meste gået godt. Jeg har selvfølgelig begået fejl. Men jeg har lært meget af det. Mine fejl har peget mine svagheder tydeligt ud. Jeg ved præcis, hvor mine svagheder er og det gør det muligt at arbejde aktivt med dem og blive bedre – når jeg altså først lige er kommet over “jeg er ikke godt nok” tanken. Det er nogle gange min første reaktion, når noget går skidt.

Når det ikke går, som det skal, giver det anledning til at spørge: “hvad er problemet i virkeligheden?”. Er det mine signaler, der er forvirrende? Er jeg ikke god nok i timingen? Var træningsessionen for lang? Var der andre udefrakommende ting, der påvirkede træningen? Er der nogen, jeg skal opsøge mere viden om? Det er jo trods alt kun, når man identificerer det egentlig problem, at man kan begynde at tænke i løsninger. Der er ingen løsninger til “jeg er ikke god nok” attituden.

Men vigtigst af alt er at “Tro på det”.. det lyder måske banalt. Ikke destomindre er det den sætning, der har hold mig i gang, når jeg har været mest i tvivl. Nu hvor jeg har fået mere erfaring, er der opstået nye spørgsmål og usikkerheder. Jeg er blevet forvirret på et højere niveau. Og det håber jeg, at jeg bliver ved med. Den dag kommer forhåbentligt aldrig, hvor jeg føler, at jeg ved alt, hvad der er værd at vide. Større viden og erfaring skulle gerne føre til flere og endnu klogere spørgsmål at søge mere viden om.

Skillevej

Two roads diverged in a wood, and I--
I took the one less traveled by,
And that has made all the difference.

- Robert Frost, 1874-1963

Julegaven fra mit arbejde var, udover en lækker rygsæk, en opsigelse.

Det var hverken overraskende eller noget særligt forfærdelig. Mit team var næsten opløst og det var under alle omstændigheder bare et spørgsmål om tid, før jeg selv havde sagt op.

Jeg står ved en skillevej. Skal jeg følge mit hjerte eller min fornuft? Mit evige dilemma.

Den sikre vej at gå vil være at fortsætte indenfor det område, jeg har arbejdet med professionelt længe. Det ville være det fornuftige at gøre. Det ville betale regningerne og skabe tryghed og stabilitet rent økonomisk. I længden vil det dræne mig, hvis ikke hjertet er med. På den anden side, hvis jeg følger mit hjerte er jeg nødt til at løbe en risiko og gå en anden vej. Jeg vil stå på usikker grund og uden garantier, men jeg vil komme til at beskæftige mig med noget, som giver mig glæde, begejstring og som vækker alle celler i min krop.

split-path-480x270

Jeg har arbejdet længe indenfor IT. Mit speciale er, at finde ud af, hvordan vi tilpasser vores IT systemer til de mennesker, der skal bruge dem. Jeg ikke ikke designer, men researcher. Min opgave er at lære, de mennesker vi udvikler systemet til, at kende. Hvem er de? Hvad laver de, hvornår, hvor ofte og hvordan? Hvordan er forskellige arbejdsopgaver prioriteret i forhold til hinanden for disse mennesker? Hvad er personernes ambitioner og mål med det de laver? Hvilke faktorer spiller ind på deres arbejde og hvilke sætter begrænsninger for dem? Hvordan kan vi bedst designe noget, som støtter disse mennesker med det, de er i gang med? En stor del af det arbejde involverer psykologi, som er det emne, der optager mig mest. Desværre har jeg ikke helt hjertet med i IT-delen lige for tiden. Måske kan jeg få det igen?

Men mit hjerte banker for hestene. Det er der ingen tvivl om. Da jeg begyndte på uddannelsen som hestetræningskonsulent, var det bare en hobby. Noget jeg havde lyst til at vide mere om, men som ikke nødvendigvis skulle føre til at arbejde med heste professionelt. Her kunne jeg kombinere min interesse for og viden om psykologi med de fuldstændig fremragende dyr. Interessen for heste har udvidet mit perspektiv på psykologi til også at omfatte dyr og denne helt særlige konstellation mellem hest og menneske.

Nu hvor jeg har uddannelsen, kunne jeg godt tænke mig at bruge den. At dele ud af det jeg har lært og måske hjælpe andre til nogle af de erkendelser, som jeg har gjort.

Fornuft eller følelse?

The Road Not Taken

Robert Frost1874 – 1963

Two roads diverged in a yellow wood,
And sorry I could not travel both
And be one traveler, long I stood
And looked down one as far as I could
To where it bent in the undergrowth;

Then took the other, as just as fair,
And having perhaps the better claim,
Because it was grassy and wanted wear;
Though as for that the passing there
Had worn them really about the same,

And both that morning equally lay
In leaves no step had trodden black.
Oh, I kept the first for another day!
Yet knowing how way leads on to way,
I doubted if I should ever come back.

I shall be telling this with a sigh
Somewhere ages and ages hence:
Two roads diverged in a wood, and I--
I took the one less traveled by,
And that has made all the difference.

Hestetræningskonsulent bestået!

Den skriftlige prøve…

Lørdag kl. 9 sad vi klar med spidsede blyanter, klamme håndflader og adrenalin i kroppen, da eksamensopgaverne blev uddelt. Klokken 10.30 var det overstået. Eller faktisk lidt før, for jeg afleverede 20 minutter før. Den skriftlige del af eksamen var ren teoretisk om adfærd og indlæring og uden hjælpemidler.

Det første spørgsmål havde nær slået mig helt ud og gjorde de første minutter lidt hektiske. Jeg skulle skrive, hvad den første periode i en føls liv hedder og det kunne jeg da overhovedet ikke huske. Jeg havde ikke fået læst op på adfærdsdelen, kun på indlæringspsykologien.. Jeg var også i tvivl om, hvorvidt jeg havde forstået de næste par spørgsmål rigtigt, så det startede ud med lettere stress og små-panik. Efter et stykke tid faldt der dog ro over det og til sidst vendte jeg tilbage til det første spørgsmål. Kunne stadig ikke komme i tanker om det, så jeg begyndte at beskrive, hvad der sker i den første periode af en hests liv. Jeg tænkte, at jeg på den måde kunne få bare et halvt point i den opgave. Men jeg kom i tanker om det til sidst. 🙂

Jeg fik ikke karakteren for den skriftlige prøve før efter den praktiske del af eksamen, som foregik på en rideskole. Vi kørte derud lige efter den skriftlige eksamen. Vi vidste kun, at vi ville få en case i form af en hesteejer, der gerne ville have vejledning i noget. Vi vidste ikke, hvad det drejede sig om.

Den praktiske prøve….

Jeg fik en trailerlæsningscase. Ejeren var en ca 14 årig pige og hendes mor. Det var dog mest pigen, jeg koncentrede mig om. Hun ville gerne have vejledning i at få sin forholdsvis nye islænder op i traileren. Den kunne godt gå i trailer med hendes mor, men når hun prøvede, gik den ved siden af rampen. Hvordan moren fik den op i traileren, havde jeg ikke sindsro til at spørge om. Jeg var nervøs og usikker i situationen og glemte at spørge ind til ting, jeg ellers normalt ville spørge om.

Mens vi stod og talte om hesten og hvad hun oplevede af problemer, stod hesten ikke stille og da hun trak den hen til traileren, var det helt tydeligt, at hesten bare tromlede derud af og ikke stoppede med det samme, når pigen gjorde. Hun måtte trække forholdsvis kraftigt i rebet for at få den til at stoppe. Den virkede ikke synderligt bange for traileren og jeg vurderede, at det ikke var stresshåndtering, der var hovedproblemet i casen, men derimod signalforvirring og usikkerhed (både fra pigens og hestens side). Derfor afgjorde jeg hurtigt, at vi ikke skulle begynde med trailerlæsning, men noget helt basis , stop og stå.

Hesten var tidligere rideskolepony og jeg tror, at det kan være årsagen til, at den var forvirret og usikker på det den skulle. Måske har den været håndteret af flere forskellige personer på rideskolen og eftersom det var en pony, har det nok været børn, som måske ikke har været helt tydelige i deres signaler, da de jo også selv har været ved at lære det hele. Pony’er får ofte skyld for at være frække. Nærmest som om, at de er født sådan. Det tror jeg ikke så meget på. De pony’er jeg har trænet med, har ikke været mere frække end heste. Formentlig fordi de har været håndteret primært af voksne erfarne hestefolk.

Uanset hvad årsagerne kunne være, så havde denne hest helt sikkert ikke lært det grundlæggende. Den forstod ikke pigens signaler eller kropssprog og derfor vadede den bare rundt. Pigen var heller ikke særlig ‘tydelig’ i sin fremtoning. Ved at lære pigen at være mere tydelig og konsekvent samt at forstærke på de rigtige tidspunkter, ville hesten hurtigt få styr på, hvad det var hun ønskede af den og jeg er sikker på, at det ikke alene ville blive nemmere, at få den op i traileren, men også at det ville blive en mere rolig og tryg pony i det hele taget.

Jeg trænede med pigen og hesten et stykke tid og gav nogle anbefalinger til, hvad hun skulle arbejde videre med. Jeg gav også nogle råd til, hvordan hun skulle gribe traileren an, når hun kom dertil.

Denne del af eksamen var helt sikkert min svageste side, men det gik ok og jeg er tilfreds med resultatet, selvom karakteren ikke var helt i toppen. Det ville jeg ellers normalt være rigtig ked af, men jeg har stadig meget at lære på den her konsulent-side.

Videoen med de 10 øvelser…

..havde jeg indsendt om torsdagen. Videoen var resultatet af det 3. og sidste forsøg på, at få en god video på plads. Det er denne video, jeg har trænet op til sammen med Ciara. De 10 øvelser skulle optages i et stræk. Vi måtte ikke klippe eller redigere i videoerne. Følgende blev vurderet af lærer og censor i videoen:

  • Omgængelighed
  • Trykøvelser
  • Fjernkontrol
  • Lineføring, skridt og trav
  • Stop og overgange
  • Stå-bak-kom
  • Longe
  • Snæver passage
  • Sidepass
  • Stå (groundtying)
  • Habituering
  • Helhed

Hver enkelt øvelse i videoen blev vurderet på:

  • mine signaler,
  • hvor god jeg er til at levere forstærkning på de rigtige tidspunkter,
  • hvor godt jeg forstår hesten
  • selve udførelsen.

De ovenstående punkter blev vurderet på en skala fra 0 – 4, hvor 0 er “meget utilfredsstillende” og 4 er “meget godt”. Dvs. at jeg har fået 4 tal i f.eks. Omgængelighed og en samlet score for den øvelse. Til sidst er der blevet lavet en samlet score for alle øvelser.

Jeg har fået lærer og censors vurderinger af videoen og jeg scorer helt i top i signaler, forstærkninger og forståelse for hesten men svinger en del i selve udførelsen (hvilket jeg jo godt vidste). Der var dog ikke noget, der lå under 2 = “ok”.

Det samlede resultat…

Alt i alt har jeg været igennem

Kurser:

  • Hesteadfærd
  • Indlæringpsykologi – teori
  • Indlæringspsykologi – praksis
  • Fysiologi & sygdomslære
  • Anatomi og biomekanik
  • Gymnastisering af hesten fra jorden
  • Sadler
  • Ernæring og hovlære
  • Pædagogik og undervisningsteknik

Det var ikke muligt for mig at deltage i ridedelen af uddannelsen. Den kunne man vælge fra, som det eneste element, der kunne fra- og tilvælges. Det indhenter jeg senere 🙂

Jeg har i løbet af uddannelsen afleveret 2 skriftlige opgaver i:

  • Indlæringspykologi
  • Adfærd

Jpeg

Og til sidst har jeg bestået de tre dele af eksamen, som er beskrevet ovenfor med en gennemsnitskarakter på 10. Kan jeg være andet end utrolig godt tilfreds og meget stolt :-)?

1,5 år med fokus på heste er nu ovre. 1,5 år med udfordringer, lange rejser til Hirtshals, glæde, engagement, iver og rigtig godt selskab i form af spændende undervisere og hestenørdede medstuderende. Det gør mig både utrolig glad over resultatet og trist over, at det ikke bliver ved. Nu skal jeg vurdere, hvad jeg så skal. En ting er helt sikkert: jeg skal ud og have mig noget erfaring og jeg vil rigtig gerne finde nogle måder, hvorpå jeg kan dele min viden og erfaringer med andre… og så skal jeg have flere uddannelser, men lige nu er der pause på den front 🙂

Eksamensforberedelse

Det er umuligt at få optaget en video med de 10 øvelser, som vi skal indsende som en del af eksamen. De få timer, der har været med godt vejr det sidste lange stykke tid, har jeg været optaget af andre ting – som f.eks. arbejde :-\

Mens jeg venter på godt vejr i dagtimerne, kan jeg arbejde med det teoretiske og spekulere over, om jeg skal vælge titlen Hestevelfærdsrådgiver eller Hestetræningskonsulent. Jeg synes ikke, at nogen af dem er dækkende for indholdet i uddannelsen. På Uddannelsescentret har de længe ment, at titlen som Hestevelfærdskonsulent har været klodset. Derfor har de ændret navnet til det andet. Jeg er i vildrede!

Eksamen er på lørdag, så jeg må tilbage til teorien og mine huske kort.

image