Hvad ville der ske, hvis du gav (noget af) kontrollen til hesten?

Kontrol og valg er to ret varme emner i dyretræningskredse lige nu og har været det i et stykke tid. Temaet er relevant i mange sammenhænge. Derfor starter jeg et andet sted end heste.

Kontrol og velfærd

Da jeg gik i folkeskolen – omkring 6. klasse eller sådan noget – blev jeg pludselig meget bange. Angsten blev styrende for, hvad jeg kunne og ikke kunne gøre i mit liv og jeg havde svært ved at “fungere” i dagligdagen.

Om aftenen, når mørket faldt på, krøb tankerne ind og satte min krop i højberedskab. Jeg ændrede mig fra glad og tilfreds i dagtimerne til et nervevrag om aftenen – hver aften.

Jeg var helt sikker på, at jeg ikke ville vågne igen. At jeg ville dø i løbet af natten. Den tryghed børn normalt føler, når forældrene krammer dem og siger, at det hele nok skal gå, forsvandt for mig. Jeg vidste, at hvis jeg skulle dø,  var der ingen – heller ikke mine forældre – der kunne gøre noget ved det. Jeg vidste, at jeg var alene. At der ikke var nogen trøst eller tryghed at hente nogen steder.

Den type angst kan ikke rationaliseres væk. Mine forældre kunne tage toppen af angsten af, ved at blive ved med at gentage, at det ikke var normalt, at sunde og raske børn bare sådan uden videre døde i løbet af natten. Jeg kunne klynge mig til de ord i ca. 5 minutter og få nogenlunde ro i kroppen, men angsten skubbede de trøstende tanker væk igen. I den periode udviklede jeg mange typer adfærd, som havde til formål at begrænse angsten. Mine bamser skulle ligge på bestemte steder, døren skulle stå på klem, lyset skulle være tændt i gangen, jeg skulle slå alarmen på mit vækkeur til og fra sådan ca. 12 gange i træk og tjekke om det var sat til det rigtige tidspunkt mange gange og hvis jeg blev afbrudt i handlingen, skulle jeg starte forfra. Jeg skulle læse jumbobog. Det var dengang, der kun var farver på halvdelen af siderne i en jumbobog og jeg var nødt til at stoppe med at læse på en farvet side. Det var en del af ritualet, sammen med en hel bunke andre handlinger.

En af de ting, der kunne få mig til at gå i panik for alvor var, at skulle sove andre steder end derhjemme.

Vi skulle på lejrtur til Bornholm. Da det var ved at blive mørkt kom angsten krybende, som den plejede, men jeg havde ikke mulighed for at udføre alle mine ritualer og jeg havde ingen af de mennesker omkring mig, som kendte til problemet. Utrygheden og dermed også angsten voksede og jeg bad om at få lov til ringe hjem til mor sent på aftenen. Jeg græd og var fuldstændig opløst. Flere lærerer prøvede at tale mig til ro. De nærmeste veninder vimsede rundt og var usikre på, hvad de skulle gøre. Jeg kunne fornemme, at særligt en af lærerne syntes, at det var noget pjat og hun sagde, at jeg ikke skulle ringe og forstyrre mine forældre så sent. Det slog klik oppe i hovedet og jeg glemte helt, hvad jeg hvad jeg var bange for. Nu drejede det sig om, at jeg ikke kunne få lov at ringe hjem. Følelsen af at have kontrol over min egen situation blev taget fra mig og angsten eskalerede og bredte sig til at handle om andet og mere end det, det startede med.

Spole frem til 2017, hvor jeg første gang blev introduceret til begreberne kontrol og valg i dyretræning. Følelsen af at have kontrol over sig selv og situationen er en primær forstærker for de fleste levende væsener. Dvs. at det er en følelse, vi vil opsøge, fordi det føles godt og fordi det modsatte er noget skidt. Følelsen af kontrol over eget liv øger velbefindende helt generelt. Det gør en i stand til bedre at håndtere selv mere ubehagelige ting. Fratagelsen af kontrol kan derimod gøre et menneske eller dyr stresset og ulykkeligt. Det er grunden til at vi sætter folk i fængsel. Fratagelsen af frihed og kontrol anses for en hård straf. Hvis du vil gøre et menneske stresset og deprimeret på arbejdspladsen, skal du bare give personen 100 opgaver men ingen kontrol over, hvornår og hvordan de skal udføres. Det resulterer med garanti i en langtidssygemelding, hvis det fortsætter over længere tid.

Når jeg tænker tilbage på mange af de situationer fra dengang og ser dem i lyset af kontrol, kan jeg se, hvor det gik galt. Det var tabet af kontrol og frihed der ofte skubbede mig yderligere ud i tovene. Bevidstheden om, at jeg ikke selv kunne få lov at styre, hvad jeg kunne gøre i situationen, gjorde angsten værre. Resultatet blev, at det blev sværere at skulle afsted nogen steder hen en anden gang. I værste fald kunne angsten brede sig til situationer eller tidspunkter, hvor jeg normalt ikke ville have den.

I bund og grund gjorde tabet af kontrol over min egen situation, at jeg kunne magte mindre end jeg ville have kunne, hvis jeg havde haft fuld kontrol. Lad os antage, at læreren havde sagt: “selvfølgelig skal du ringe hjem. Ring bare og tal så længe du vil.” Hvad ville der være sket? For det første ville det ikke have udviklet sig til vild panik. Jeg ville have haft en grundlæggende tryghed i visheden om, at jeg kunne gøre noget selv, for at reducere angsten. At jeg kunne gøre det JEG havde behov for og at jeg ikke ville blive presset ud, hvor jeg ikke kunne bunde. Det ville måske have bevirket, at jeg ikke nåede helt op i det røde felt. Det ville også have resulteret i, at jeg en anden gang ville have været en lille smule mere tryg ved at tage afsted, fordi jeg vidste, at jeg ville få de muligheder, som jeg havde brug for. At jeg f.eks. kunne ringe eller blive hentet, når jeg ønskede det. Det kunne nok i sidste ende gjort, at jeg ville være rolig nok til slet ikke at benytte mig af muligheden. Den sidste konsekvens kunne have været, at jeg blev stærkere og bedre i stand til at håndterer mine problemer i almindelighed.

Min datter er begyndt at få det, som jeg havde det. I fredags ville hun ikke i skole, fordi hun var bange for at få det skidt deroppe. Jeg overtalte hende til at tage afsted alligevel og lovede hende, at hun kunne ringe til mig til hver en tid. Jeg skrev også en mail til læreren om, at jeg ønskede, at hun fik lov at ringe hjem, når hun bad om det. Jeg frabad mig venligst ethvert forsøg på, at få hende til lige at trække den en time eller lignende, som de før har gjort. Min strategi var at give hende fuld kontrol. Jeg sagde endda til hende, at hvis hun ville ringe hjem og ikke fik lov for læreren, så skulle hun liste på toilettet og gøre det alligevel. Jeg lagde en plan for, hvad jeg ville gøre, hvis hun ringede. Jeg ville tale med hende og se om hun faldt til ro, men hvis hun ønskede at tage hjem, ville jeg tillade det med det samme. Ingen diskussion! Men hun ringede ikke…. Selvom hun havde det lidt skidt et kortere stykke tid, ringede hun ikke hjem. Mit gæt er, at det var fordi, hun vidste, at hun havde muligheden og at det gav tryghed nok til, at det ikke blev nødvendigt.

Kontrol er en af forudsætningerne for velfærd – også for dyr.

Hvad sker der, når man giver hesten kontrol?

Jeg gør nogenlunde det samme med Zaphir, som jeg gjorde med min datter. Han har i lang tid opført sig mærkeligt på ridebanen. Jeg kunne trække rundt med ham derude og pludselig ville han begynde at bukke og springe rundt. Det virkede overhovedet ikke som leg. Jeg blev nervøs. Ikke fordi jeg troede, at han ville gøre mig noget ondt, men han kunne jo komme til at ramme mig ved et uheld. Longering har aldrig fungeret med ham. Jeg fik ham for et par år siden og han har altid være overgearet i en longe. Igen har det ikke virket som leg. Jeg har analyseret lidt på det. Er kommet frem til, at det må være noget med en kombination af ridebanen, som han muligvis har negative associationer med (der er nemlig ikke noget, når vi går en tur andre steder hen). Muligvis er ridebanen i kombination med rebet og min position i forhold til ham triggere af adfærden. Jeg kan naturligvis ikke være sikker, men jeg lader det komme an på en prøve ved at sætte træningen op med det i tankerne. Jeg anvender primært to strategier: 1. træning af en inkompatibel adfærd og 2: fuld kontrol til Zaphir

Træning af inkompatibel adfærd

Først har jeg gået ture med ham og forstærket rolig adfærd på turen (forstærkning = klik + godbid). Jeg har i det hele taget klikket for alle former for rolig adfærd udenfor ridebanen. Også f.eks. ved striglepladsen. Jeg har undgået banen i en periode for ikke at trigge den urolige adfærd og haft flere sessioner, hvor vi ikke har været i nærheden af ridebanen.

Derpå har jeg bevæget mig en lille smule ind på banen og belønnet næsten ethvert roligt skridt derude. Et skridt -> klik + godbid, et skridt mere -> klik + godbid, to skridt -> klik + godbid. Vi har i 3-4 sessioner kun været på banen ganske kort. Bare ind og ud igen. Min intention var at være derinde i så kort tid, at han ikke kunne nå at blive urolig. Samtidig har jeg holdt den urolige adfærd tilbage ved at klikke og forstærke for rolig adfærd. Man kan ikke både være rolig og urolig samtidig. Det udelukker hinanden. Så jeg begrænser den urolige adfærd ved hele tiden at forstærke den rolige. Efterhånden som den rolige adfærd bliver forstærket, vil den vinde mere og mere frem og vare i længere tid af gangen. Det er det jeg mener med, at træne inkompatibel adfærd.

Det allervigtigste ved de meget korte besøg på ridebanen var, at han kom ud af banen med en oplevelse af, at det havde være meget hyggeligt. Jeg ville gøre hvad som helst for at undgå, at han blev urolig derude. Der skulle KUN være positive associationer. Hvis han lagde an til urolig adfærd, forlod jeg banen med det samme og gik langsommere frem i træningsproceduren næste gang.

Fuld kontrol til hesten

De sidste 4 gange har vi været mere på ridebanen. Jeg tager tovet af ham, når vi går derud. Jeg giver ham fuld kontrol derude. Han bestemmer selv, om han vil lave noget med mig eller rende over og spise de tidsler, der står ude i kanten af ridebanen. De første gange efter jeg indførte den strategi, spiste han mange tidsler og lavede ikke så meget med mig. Men sidste gang spiste han kun tidsler én gang. Resten af tiden valgte han at lave noget af det, jeg tilbød. Jeg tilbød bare at gå stille og roligt ved siden af hinanden og forstærke rolig adfærd. I dag og sidste gang havde jeg tilføjet nogle bomme lagt i en firkant. Vi gik ved siden af hinanden – han på ydersiden af bommene og mig lige ved siden af på indersiden. Det er mit første skridt mod en slags longering uden tov. Planen er, at jeg gradvist øger afstanden til ham og forstørrer cirklen med flere bomme. Bommene er egentlig mest til hjælp til mig, så jeg kan holde styr på afstanden til ham fra gang til gang. De giver mig et slags målepunkt, så jeg kan være mere præcis. Forhåbentligt kan de også virke som en støtte for ham – at han ved at han altid skal være på ydersiden af bommene og kun opnår forstærkning, når han er udenfor cirklen/firkanten. På et tidspunkt vil bommene forhåbentligt kunne fjernes.

Over tid vil vi begynde at sætte farten op til trav. Men først når han kan gå stille og roligt rundt flere runder. I dag var han en anelse mere anspændt end sidste gang. Det er information til mig om, at jeg sandsynligvis går får hurtigt frem. Derfor rykker vi et par skridt tilbage næste gang og kræver lidt mindre. Når jeg siger, at jeg går et par skridt tilbage, betyder det at jeg går lidt tilbage i min shaping plan.

Siden jeg tog tovet af har der ikke været noget hoppen rundt. Men vi går også meget stille og roligt og stopper hele tiden. Jeg vil først få armene over hovedet, når vi kan gå en hel runde med meget få klik uden at han får lyst til at hoppe rundt. Men der er helt klart forbedringer over hele linjen. Vi er et bedre sted nu i træningen end vi var og det er succeskriteriet, jeg hele tiden måler op imod: “er vi et bedre sted nu?”. Hvis ja, fortsæt træningen som planlagt. Hvis nej, find ud af, hvad der går galt og lav om på det.

Erfaringer med kontrol

Bemærk, at jeg ikke giver ham fuld kontrol generelt. Det er ikke det jeg mener med at give kontrol til dyret. Jeg sætter stadig rammerne. F.eks. bestemmer jeg, at vi skal være på ridebanen. Men indenfor de rammer jeg sætter op, har han frihed og kontrol. Så meget som jeg overhovedet kan give ham. Det er min opgave, at sikre, at jeg hele tiden holder ham under en grænse. I det her tilfælde skal han ikke blive så anspændt, at han får lyst til at hoppe rundt. Jeg skal holde ham under grænsen hele tiden. Hvis jeg kan mærke, at han spænder op må jeg sætte farten ned i programmet.

Jeg kan selvfølgelig ikke med sikkerhed vide, om det er den øgede kontrol, der giver de gode resultater. Jeg må bare konstatere, at det jeg gør ser ud til at virke. Med den viden jeg har om de positive effekter af at give kontrollen til dyret i højere grad, synes jeg, at det giver mening, at det har en positiv effekt.

Det er en måde at arbejde med øget kontrol til dyret. Jeg gør noget tilsvarende med Sovs, som jeg træner helt uden reb og uden nogen former for pres på ridebanen.

En anden måde kunne være, at træne “start og stop knapper”, som er en bestemt form for træning, der involverer, at man lærer dyret at signalerer, når det er klar til noget og et andet signal, hvor dyret kan sige “stop”. Der er mange muligheder for at indføre mere kontrol til dyret.

Her er en fin video hvor Peggy Hogan viser hvad der sker, når hun behandler øjet på en hest med henholdsvis mildt pres og slet ikke noget pres overhovedet. Altså en procedure hvor man holder hesten fast og dermed begrænser dens frihed og kontrol og en hvor hesten selv vælger om den vil deltage – dvs. giver hesten fuld kontrol. Find Peggy Hogan på Facebook. Hun har meget at byde ind med.

https://videos.clickertraining.com/CFVEX16EBEJVPH01

Hesten i videoen kan gå sin vej til hver en tid og det giver den følelsen af kontrol over situationen som igen medvirker til – sammen med positiv forstærkning – at dyret villigt stiller op og aktivt deltager i, hvad den måske ellers ville opfatte som, en ubehagelig procedure.

Det kræver en del mod fra trænerens side, at arbejde med heste på denne måde. Særligt fordi andre hestefolk vil kritisere måden at gøre det på. Hestefolk er opdraget til at skulle have fuld kontrol hele tiden og sætte dagsordenen for ALT, hvad der skal ske med hesten. Der ligger en grundlæggende bekymring for, at hvis man ikke har kontrol og bestemmer det hele, så bliver hesten nok helt uregerlig og vil tage magten. Er det ikke derfor man siger “at man skal sætte hesten på plads eller vise hvem der bestemmer”? Jeg undrer mig over, hvad det egentlig er, man tror vil ske? Vil hesten tage magten over mennesket? Eller aspirerer hesten i virkeligheden til at overtage verdensherredømmet? Jeg forstår det ikke, fordi kigger jeg på hesten helt fra oven, ser jeg et dyr, der vil gøre hvad som helst for at tilpasse sig og som tolererer langt de fleste af de tossede ting, vi udsætter den for. Der skal meget til før en hest siger fra og når den gør, bliver den ofte sat hårdt “på plads”.

Uanset hvor behovet for fuld kontrol over hesten kommer fra, kan det have den kedelige bivirkning, at hestens velfærd forringes.

Indlært hjælpeløshed og Flooding

Et dyr der oplever, at det ingen kontrol har over sin egen situation kan udvikle indlært hjælpeløshed. Det er den situation, hvor et dyr eller et menneske helt holder op med aktivt at træffe nogen valgt i sit liv. Et individ med den følelse, tager ingen initiativ og er “slukket”. Det er en trist situation.

En teknik man ser brugt uhyggeligt ofte i træning er heste er varierende grader af flooding. I flooding tvinger man en hest til at udholde et eller andet den er bange for, ved at forhindre, at den kan komme væk. I gamle dage satte man føl op i en kasse og fikserede føllets ben, så det ikke kunne bevæge sig. Derpå udsatte man det for alt muligt, som man vidste, at heste typisk ville være bange for. Det kunne være en masse larm om ballade, berøringer osv. Hesten ville selvfølgelig føle en voldsom frygt, men eftersom den ikke kunne komme væk, var den tvunget til at finde en strategi til at håndtere påvirkningerne. Man antog, at det ville gøre hesten stærk og nemmere at håndtere. Jeg tror nu, at der har været overhængende fare for det modsatte. Det kan godt være at hesten er blevet nemmere at håndtere, men det er ikke fordi hesten er blevet stærke og mere rolig. Hvad gør et levende væsen, når det bliver udsat for noget, det er meget bange for men ikke kan komme væk? Det lukker ned. Trækker sig tilbage mentalt og giver op. Det er en følelsesmæssig tilstand, som kan blive mere eller mindre permanent og kan betyde, at personen eller dyret ikke længere er i stand til at løse problemer selv i al almindelighed.

Hvad mon der sker, når vi tvinger en hest ind i en trailer ved at trække i grimen, reb rundt om rumpen, piske osv? At vi bliver ved med at lægge pres på dyret i nogle gange timevis? Eller når vi binder hesten op på staldgangen og lader den kæmpe med os og rebet, indtil den “lærer” at stå stille? Eksemplet med føllet er måske lidt ekstremt, men desværre er det ikke svært at komme på eksempler på flooding i mildere udgaver.

Personligt ønsker jeg dyr, der har modet på livet. Som har lyst til at byde ind med forskellige former for adfærd i træningen og som VED at det ikke vil blive straffet eller korrigeret, når det begår fejltagelser eller gør det “forkerte”. Når f.eks. Sovs byder ind med alle mulige typer adfærd under træningen, giver det mig mulighed for at forstærke flere former for adfærd. Derudover er det information til mig om, at jeg skal se at få sat nogle af adfærdstyperne under stimuluskontrol. Det har jeg skrevet om her. I det indlæg kommer jeg også ind på et par andre fordele ved kontrol. Men det er i forbindelse med signalindlæring. Jeg må hellere snart få skrevet et indlæg om, hvad et “cue” er og forskellen på et cue og en kommando.

Jeg kan godt lide dyr med initiativ og nysgerrighed. Det er for mig et dyr der er glad og tilfreds. Dyret har lyst til at lære og ikke mindst til at være sammen med mig. Det er et samarbejde og et partnerskab. Det vil jeg gerne opnå.

Tør du give noget af kontrollen over hesten tilbage til hesten? Hvad ville der ske hvis du gjorde det?

Læs mere om valg og kontrol i forbindelse med dyr i fangeskab her (på engelsk). Tjek også http://animalsincontrol.com.

Reklamer

Skriv kommentar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.

Blog på WordPress.com.

Up ↑

%d bloggers like this: