Gå ikke ind uden en plan

En af forudsætningerne for succes er at have en plan. Hvordan får man lige spicet sådan et forholdsvis usexet emne op?

Planlægning er bare ikke det mest sexede emne i verden, medmindre du har en fetich for lækre kuglepenne og flotte notesbøger og ligesom jeg bare leder efter en undskyldning for at skrive hvad som helst ned. I det tilfælde er planer perfekte. Men uanset hvor usexet det er, er det ikke til at komme udenom – det gør bare en kæmpe forskel for resultatet og processen derhen og derfor er det superrelevant.

Planlægning er en forudsætning for god træning. Med en plan kommer du hurtigere i mål, fordi du ikke skal på helt så mange omveje. For mig er det at komme hurtigt i mål dog ikke det allervigtiste. For mig er det vigtigere, at processen til målet er behagelig, rar og motiverende for både mig og dyret og lige præcis det hjælper god planlægning også med.

Nå men, bare fordi man ved en masse om dyretræning, og kan planlægge, er det åbentbart ikke ensbetydende med, at man er klog. Så jeg trak Clearmont på banen den anden dag – helt uforberedt og uden en plan. Det gør jeg aldrig igen! (lige indtil næste gang, når jeg et kort øjeblik har glemt det og finder på at være et fjols igen). Det endte selvfølgelig med en frustrerende oplevelse – både for mig og for Clearmont. Jeg gik og skumlede resten af aftenen, til stor gene for mig selv og min familie.

Jeg er først lige begyndt at træne med positiv forstærkning med Clearmont, så jeg kan ikke kræve det helt vilde fra hende endnu. Hun skal forstå spillereglerne, før jeg kan give den gas. Jeg har arbejdet lidt over hegnet med en target stick og en klikker og det fangede hun lynhurtigt, så det ser lovende ud. Faktisk tror jeg, at der var en del social læring i det, da hun i et stykke tid, har set mig træne med Zaphir, men det er en anden spændende vinkel på dyretræning – hvordan de lærer af hvad andre gør (i det omfang de kan det).

Men når jeg pludselig vælger at være et fjols og kaste mig hovedkuls ud i noget, kan jeg have lagt grunden for en mere besværlig begyndelse for hende. Jeg var hverken  klar, konsistent eller tydelig i træningen pga. at jeg ikke havde gennemtænkt, hvad jeg ville og hvordan. Derfor nåede jeg ikke frem til noget særlig brugbart og processen hen til det ikke brugbare var ringe og skadende for vores relation. Heldigvis var det positiv forstærkning jeg anvendte og ikke negativ forstærkning – så havde det nok været mere skadende.

Fordele ved planlægning

Derfor vil jeg slå et slag for planlægning (i hvert fald indtil jeg falder i søvn). Der er mange gode argumenter for at planlægge:

  • Det gør dig som træner i stand til at være klar og tydelig i det du gør og dermed reducere forvirring for dyret. Hvis du ikke engang selv helt er klar over, hvad du vil, hvordan vil du så være tydelig overfor dyret omkring det?
  • En gennemtænkt plan vil sørge for, at du er på forkant med det der sker og kan reagere hurtigt eller skifte kurs, når det er nødvendigt.
  • Planen giver dig en retning at styre efter og du bliver ikke fanget i forvirrende små cirkler, som er svære at komme ud af igen.
  • Planen giver dig mulighed for at se en fremgang eller forholde dig hensigtsmæssigt til det, hvis fremgangen udebliver. Hvis du ikke har lagt en plan, har du ikke noget at holde din træning op imod.
  • Du kommer ind med en forventningsafstemning med dig selv. Du ved, hvad du vil arbejde med og du har stillet nogle realistiske mål op for træningen, som du nemt kan evaluere på undervejs og bagefter. Hvis du ikke ved, hvad din forventning og dine mål er, hvordan kan du så vide om det er gået godt eller skidt?
  • Du står ikke og fjumrer rundt eller ikke ved hvad du skal gøre, hvis det ikke går efter planen.
  • Hvis du samtidig fører en log fra gang til gang, vil du kunne følge udviklingen over tid ellers glemmer du bare, hvad du gjorde og hvad der virkede eller ikke virkede. Det er guld værd – især for dem af os, der har en tendens til kun at huske det, der gik skidt. Loggen kan minde os om, at vi faktisk har haft en masse successer og at der er sket en masse. Hvordan man kan føre en log og hvad man kan bruge den til er endnu et af de lidt kedeligere emner, som jeg tager op en anden gang.

Her får du lige en kattekilling til at vågne lidt op på og gå i nuttethedstilstand. Men husk lige at komme tilbage igen ik…

10333445_10203399099755182_7482249143005664143_o
Nåå nuttet ik?!? Det er mig der sidder med killingen. Den og dens 5 søskende blev taget med kejsersnit og mormissen havde lidt svært ved at forstå, at det var hendes killinger. Derfor måtte jeg træde til med hjælp… Så er jeg klar til mere planlægning…

Hvad skal en god plan indeholde?

Det er ikke raketvidenskab og der er helt sikkert mange måder at gøre det på. Det vigtigste er, at man finder et format, som passer til en selv og som gør, at man får det gjort. Dvs. det er bedre at få tænkt det igennem og måske tage et par notater, end at skrive 40 sider.

Mine planer indeholder selvfølgelig først og fremmest en shaping plan med den adfærd jeg gerne vil træne. Det er et minimum. En shaping plan kan være ret omfattende, men den er også det vigtigste. Hvis jeg ikke laver andet, så laver jeg i det mindste den. Men der er andre emner, som jeg overvejer hver gang, selvom jeg ikke altid får det skrevet ned. Helt overordnet indeholder mine planer overvejelser om:

  • Hvad jeg vil opnå: hvordan ser den endelige adfærd ud? Hvis jeg tog et billede af den ideelle slut-adfærd, hvordan ville hesten se ud? I hvilken retning ville hesten stå eller bevæge sig? Hvor hurtig er adfærden? Hvor lang tid tager adfærden? osv
  • Hvordan er min adfærd? Hvor står jeg henne i forhold til hesten eller i forhold til genstande eller position i miljøet.
  • Hvilke signaler ønsker jeg? Visuelle, verbale eller taktile? Hvordan lyder eller ser signalerne ud og kan jeg levere dem på nøjagtig samme måde hver gang? Det kan være fornuftigt at øve sig på signalerne først.
  • Hvordan vil jeg opnå adfærden, dvs. hvordan kommer jeg fra det hesten gør lige nu til det den gerne skulle gøre til sidst? Shaping? Target træning? Capturing? eller noget andet?
  • hvilke problemer kan der opstå undervejs, som jeg kan tænke igennem på forhånd og tage højde for. Lidt ala: hvad gør jeg hvis…? Dette punkt kan være lidt tricky, da jeg ikke kan forudsige alt, hvad der vil komme til at ske. Det kan alligevel være en fordel at tænke så mange mulige scenarier igennem som muligt. Sovs kender jeg efterhånden så godt, at jeg med rimelig sikkerhed kan regne ud, hvad han vil gøre i en eller anden situation.
  • Hvilke omgivelser træningen skal foregå i. Hvis de omgivelser jeg træner i ikke er de samme, som de omgivelser adfærden skal fungere i senere, indeholder min plan også tanker om, hvordan jeg vil overføre adfærden til den anden kontekst. Det er typisk en del af shaping planen.
  • Hvilke redskaber jeg skal bruge? F.eks. target, klikker, måtter, bomme, kegler eller hvad der ellers kan være relevant at anvende.
  • Er der nogle konkurrende forstærkere i spil. F.eks. har der været noget græs på ridebanen, hvor jeg træner. Det er en kraftig konkurrende forstærker i forhold til de godbidder jeg anvender og græsset kan gøre det svært for hesten at holde fokus på mig og træningen. Det optimale ville være at fjerne græsset. Alternativt må jeg sørge for, at det jeg kan tilbyde har større betydning for hesten end græsset.
  • Er der nogen distraktioner og hvis der er og jeg ikke kan fjerne dem, hvad gør jeg så ved dem?
  • Er der nogen aversiver – dvs. noget der opfattes som ubehageligt eller farligt af dyret? Hvis der er og jeg ikke kan fjerne dem, hvad gør jeg så ved dem? For heste er der virkelig mange ting, der er skræmmende og de vil i et eller andet omfang påvirke træningen.
  • Planen skal helst indeholder et mål for dagens træning. Hvor langt i shaping planen vurderer jeg, at det er realistisk at nå og hvad er mine succeskriterier?

En plan er ikke skudsikker. Den er ikke en bibel, men en retningslinje. Den skal kunne ændres undervejs, hvis/når man finder ud af, at noget ikke fungerer. Mine planer bliver justeret mange gange efterhånden, som jeg bliver klogere og nogle gange, må jeg lave en helt ny, fordi den første simpelthen ikke fører mig nogen steder hen. Så jeg kan lige så godt lade være med at laminere den. Ikke engang når jeg er færdig og står med en oversigt over det, jeg endte med at gøre for at nå frem til målet – for den næste hest, skal sandsynligvis have det ind på en lidt anden måde. De har nogle fællestræk, men bare fordi noget virker med et dyr er ikke en garanti for, at det også vil virke med et andet.

Planen er ikke den eneste forudsætning for succesfuld træning. Mine egne kommunikationsevner og erfaring med træning spiller også ind. Det gør hestens erfaring og motivation også. Typen af træning spiller ind. Dette er også noget jeg tager eksplicit højde for ved f.eks. at sikre, at jeg hele tiden øver mig og bliver bedre i min timing og at mine shaping planer er skarpe. Jeg overvejer, hvordan jeg kan motivere hesten og holde motivationen – også i situationer, hvor den kan være motiveret af andre ting: andre heste, uhyggelige ting, lækkert græs osv.

Og selvfølgelig forsøger jeg så vidt muligt at følge The Humane Hierarchy, som er en etisk guideline mange dyretræningsorganisationer og grupper læner sig op af. Al min træning er sat op omkring det. Kort fortalt går den ud på, at træneren altid starter med at vælge de træningsstrategier, der er mindst indgribende for dyret. Træneren sidder i den lille gule bil (på billedet nedenfor) og træningsstrategierne rangeres med de mindst indgribende teknikker/strategier først. De mindst indgribende er samtidig de teknikker, der giver størst mulig kontrol til dyret og sætter hensynstagen dyrets behov og hvad dyret kan lide og ikke lide højest. En dyretræner bør ALTID starte med de mindst indgribende først. Det er kun i yderste nødstilfælde at strategierne med de gule skilte og stopskiltene skal anvendes og hvis de skal anvendes, bør det kun gøres af en meget erfaren træner, som ved præcis, hvad han/hun laver og kender konsekvenserne af det. Forhåbentligt når træneren aldrig dertil, fordi han/hun har nået målet ved at tage de mindst indgribende veje. Hierarkiet er udviklet af Susan Friedman (http://www.behaviorworks.org). Hun er nok på top 5 listen over de mest indflydelsesrige personer i verden indenfor træning af dyr. Hun repræsenterer den retning, der hedder Applied Behaviour Analysis.  Hierarkiet ser sådan her ud:

hierarchy-road-map

 

Bemærk at Positiv forstærkning er den 3. strategi at tage i anvendelse, efter man har vurderet dyrets helbredstilstand og Antecedent arrangements, som drejer sig om at arrangere miljøet omkring dyret for at optimere chancerne for succes. Men endnu mere bemærkelsesværdigt er, at negativ forstærkning, som stadig er den mest anvende form for træning med heste, ikke anbefales før de andre muligheder er udtømte. Det er faktisk den 2. værste form for træning, hvis man kigger på, hvor indgribende træningsformen er for dyret og på hvor lidt kontrol man giver til dyret. Høj kontrol til dyret = højere dyrevelfærd og omvendt, lav kontrol = lavere dyrevelfærd. Mere om det i et senere indlæg, hvor jeg går i dybden med forskelle og ligeheder ved positiv og negativ forstærkning og hvorvidt man kan tale om, at det ene er bedre end det andet, alt afhængig af hvilke parametre, man kigger på. Det glæder jeg mig til at nørde videre med.

Reklamer

Skriv kommentar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.

Blog på WordPress.com.

Up ↑

%d bloggers like this: