Om heste og fusser i vand – træning med Sovs

Det er UMULIGT at vinde med heste. Enten er det for vådt og de får sure stråler og mug eller også er det for tørt og deres hove bliver for hårde og flækker. I vinters var det det første, der var problemet og nu er det det andet. Jeg smører dem med olie, men det mest effektive ville formentlig være, at de har deres fusser placeret i vand i en 20 minutters tid jævnligt.

Heldigvis giver det mig en perfekt undskyldning for at lære hestene noget praktisk og nyttigt. Noget der kan komme dem til gavn i det daglige. Og det synes jeg er sjovt.

Jeg skal lære hestene at sætte poterne op i noget vand. Og som det altid er med mig, gider jeg ikke at slås om det (og de gør det nok ikke bare af sig selv). Hvis jeg anvendte negativ forstærkning, kunne det hurtigt blive til noget med at stå og trække i den ene ende af et tov og vente på, at hesten tog et skridt fremad og med det samme slippe presset. Det kunne også hurtigt blive noget med at rende rundt om en balje osv. Det cirkus gider jeg ikke. Det er hverken sjovt for mig eller hesten.

Målet er, at få Sovs til at træde op i spanden uden nogen former for forbehold fra hans side eller pres fra min side og at blive stående, mens jeg f.eks. strigler. Han skal synes, at det er helt fint at stå der. Læg mærke til, at jeg ikke kun ønsker, at han skal træde op i vandet, han skal også kunne lide det! Det gør en kæmpe forskel for mig og for ham ikke mindst, at han er glad og tryg, ved det vi laver. Det styrker vores relation og giver ham mere mod – ikke kun på at træde op i vand, men sandsynligvis også på andre områder, der måtte være ubehagelige for ham. Det er nogle af de positive effekter, man får ud af at træne uden pres eller straf og ved at give hesten valg og kontrol over sin egen situation. Anyway, det er min fornemmeste opgave at sikre, at træningen foregår i HANS tempo og at jeg ikke overskrider nogle af hans grænser.

Jeg har sat nogle kriterier op:

1. jeg træner uden pres – jeg vil ikke hive, skubbe, presse, tappe med en pisk, løfte benene på hesten eller noget lignende. Jeg vil i det hele taget ikke røre hesten – medmindre det er nus eller levering af godbid.

2. Hesten skal selv smide fusserne op i en spand. Vand kan godt være aversivt for hesten – dvs. den opfatter det som ubehageligt, utrygt eller decideret skræmmende og vil helst undgå alt andet end at drikke det. Man kan spørge sig selv, om det er virkelig er så ubehageligt at have fødderne i vand og det er det jo nok ikke… når hesten altså lige har lært det. Nogle heste udfører alle tænkelige undvigemanøvre, hvis de skal igennem en vandpyt og jeg har set mange lidt hektiske “nu skal hesten have et bad” – situationer. Der kan altså ikke være ret meget tvivl om, at mange heste ikke stiller op i badeland helt frivilligt eller med særlig stor begejstring. Med det i baghovedet kan hele træningssituationen sættes op, så vi ikke når til et sted, hvor hesten bliver bange/utryg/usikker.. (det lykkedes ikke helt i denne omgang, men jeg mener selv, at jeg håndterede det ok.)

3. Hesten skal have mulighed for at sige “nej tak” og fjerne sig selv fra det, den opfatter som ubehageligt. Hvis den vælger at sige nej, eller den rykker sig væk fra det ubehagelige, må jeg reevaluere og gå mere forsigtigt til sagen, end jeg først havde planlagt. Det er en del af træning: hele tiden at evaluere på dyrets responser og følelser og tilpasse træningen efter det.

Planlægning

Antecedent arrangements – Setting up for success

Planlægning er det halve arbejde. Jeg kan godt lide tanken om, at give dyret størst mulig chance for succes under træningen. Antecedent arrangement er den planlægning og opsætning, der går forud for selve træningen. Det drejer sig om at sætte hele scenen omkring træningen op, så man optimerer chancerne for succes. Det kunne f.eks. være:

  • at fjerne distraktioner
  • sørge for at de ting man skal bruge, er til stede
  • tænke over om der kan være noget, der kan påvirke træningen negativt og håndtere det på bedst mulig vis, hvis man ikke er i stand til at fjerne det helt
  • det er også vigtigt at overveje om, der er noget i hele setuppet, der kan virke skræmmenede på dyret. Hvis det er tilfældet og man ikke kan fjerne det skræmmende eller det er en del af træningen, skal man planlægge træningen nøje efter det.
  • tage højde for vejret – med heste kan det have betydning om det blæser.
  • tage højde for tidspunktet på dagen, dyrets humør, dyrets erfaring, dyrets alder, trænerens erfaring, om det er en ny adfærd der skal indlæres, om det er svært.. osv osv osv.

Antecedent arrangement er en del af dyretræningens ABC. ABC står for: Antecedent arrangements, Behavior og Consequence. Som sagt er Antecedent forberedelserne. At planlægge og sætte hele miljøet omkring træningen op. Behavior er dyrets adfærd og Consequence er det der sker efter dyret har gjort noget – altså konsekvensen af det dyret gør – at dyret får en godbid f.eks. Træneren styrer A og C, men det er dyret, der styrer B. Du har som træner ikke magt over, hvad dyret gør, men du kan påvirke, hvad dyret har lyst til at gøre ved at arrangere hele træningssituationen og sikre de rette konsekvenser i løbet af træningen. Det er en stærkt forsimplet forklaring, men det er sådan, jeg tænker på det i denne sammenhæng.

Den første session havde jeg sat miljøet op omkring striglepladsen. Jeg havde sikret mig, at jeg havde en passende balje – det skulle være en med flad bund, stå direkte på jorden (altså igen hjul eller lign.) den skulle kunne holde til en hest, hesten skulle helst kunne have begge forhove i på samme tid og den måtte ikke være for høj i kanten. Den jeg endte med, var dog en lille smule for høj. Jeg skal have skåret nogle cm af. I første session var baljen tom. Der er ingen grund til at tilføje vandet, før han har lært at træde op i baljen.Jeg havde selvfølgelig også en shaping plan.

Udførelse

Vi har lavet 2 sessioner indtil videre.

1. session

Første session gik forrygende. Der gik 10 minutter, så stod han med begge forben i baljen. Det kunne selvfølgelig kun lade sig gøre, fordi Sovs altid sparker til ting, hvis han bliver i tvivl om, hvad han skal. Så tromler han bare ind i den genstand, man placerer foran ham. Det vidste jeg jo godt, og jeg vidste, at jeg nok ret tidligt ville få noget bevægelse, som jeg kunne forstærke. Det er en fordel at kende sin hest og vide hvordan den opfører sig i forskellige sammenhænge. Det kan være virkelig irriterende, at han tromler, men jeg kan vende det til min fordel i en situation som denne. Placer noget foran ham og efter et stykke tid, vil han formentlig løfte benet og sparke til det. Når først jeg har den første bevægelse, kan jeg bygge videre på den.

Jeg startede med at forstærke opmærksomhed på baljen. Dvs. at han kiggede på den og rørte den med snuden. Det er godt, at jeg har en nysgerrig hest, der skal undersøge ting. Han opdagede, at der var vand i og det gjorde ham forbeholden. Det burde jeg havde forudset, men det havde jeg desværre ikke, da jeg planlagde forløbet og det betød, at jeg måtte tilpasse træningen til de nye omstændigheder. I virkeligheden burde jeg nok havde taget min shapingplan tilbage til skrivebordet og redigeret den, inden jeg fortsatte, men jeg var så opsat på at træne, at jeg fortsatte.

Efter at have undersøgt baljen og flere forsøg på, at få snuden i min pose med godbidder besluttede han sig heldigvis for, at bevæge den ene forhov. Det forstærkede jeg selvfølgelig. Nu havde jeg et sted at arbejde videre fra. Sovs fik et klik, når han bevægede hoven og en godbid lige efter klikket. Eftersom han er ret erfaren med klikkertræningen, fangede han ret hurtigt, at det var noget med bevægelse i benet, jeg var ude efter og han løftede derfor hoven højere og højere (klik og godbid hvergang). Hvis han løftede hoven i samme højde ca tre gange i træk, undlod jeg at klikke den 3. gang. Derfor løftede han hoven endnu højere 4. gang og jeg kunne forstærke det. Til sidste løftede han hoven op i baljen. Han fortsatte så med at løfte den anden hov og vi kørte samme proces med den, indtil han stod med begge hove i baljen. Det var nemt – men kun fordi han kender “legen” og han ved, at hvis der ikke kommer et klik, er det fordi, at jeg ønsker en anden variant af det han gjorde lige før. Dvs. han får ikke et klik på at løfte hoven 10 cm over jorden den 4. gang han gør det. Derfor vil han forsøge at løfte hoven højere op, for at se om det virker og han får et klik og en godbid. Denne type shaping kaldes “bold shaping”. Altså modig shaping. Ved ret hurtigt at øge kriterierne og kræve bedre responser er det muligt at holde momentum og fremaddrift i træningen. Havde jeg f.eks. klikket på “hov 10 cm. over jorden” 4 gange i træk eller flere, ville han begynde at tro, at det var det rigtige og vi ville få meget svært ved at komme videre derfra. Jeg skal dog samtidig passe på ikke at gå for hurtigt frem. Hvis jeg går for hurtigt frem, risikerer jeg at tabe hesten i farten. Det er en svær balance i shaping.

Da han først stod i baljen med begge fødder, gik jeg over til at shape varighed. Her forsøgte jeg mig med “cautious shaping” som er godt at anvende, når man skal forme adfærd, der skal blive ved over længere tid. At shape varighed er formentlig noget af det sværeste. Jeg synes i hvert fald at det er mega-svært. Heldigvis har jeg forskellige teknikker, som jeg prøver af lige for tiden og cautious shaping er en af dem. Modsat bold shaping er man mere forsigtig. Man går langsommere frem. Udfordringen bliver at holde momentum, så det hele ikke går i stå eller falder fra hinanden.

2. session

Jeg har desværre ikke en video af første session. Pokkers, at jeg ikke lige havde sat det op, når det nu gik så fantastisk. Men jeg har en af 2. session (se nedenfor). Som var en del af en 30 minutter lang session, hvor vi også trænede andre ting. I videoen ser man en lille del af en længere sekvens. Til at begynde med var han overhovedet ikke interesseret i at give mig en lille bevægelse, jeg kunne forstærke. Jeg prøvede at rykke baljen tætte på, længere væk jeg prøvede endda selv at træde op i baljen for at vise ham, hvad jeg var ude efter. Det er nok ikke helt den rigtige måde at anvende “Do as I do” teknikken og det lykkedes da heller ikke, men et kort øjeblik fik jeg fornemmelsen af, at han faktisk lagde an til at gøre det, men at han ombestemte sig. Do as I do skal jeg helt sikkert prøve ordentligt på et tidspunkt.

Som det fremgår af videoen, var Sovs ikke helt glad for at komme op i baljen. Han satte den ene hov op og forsøgte med det samme at trække sig tilbage. Det er noget skidt, at hans tov var så kort, at der kom et pres i grimen. Det var absolut ikke hensigten. Jeg tog en hurtigt beslutning og valgte at give ham en masse godbidder i et forsøg på at motivere ham til at blive og modvirke den utryghed han følte lige på det tidspunkt. Heldigvis lod han sig overtale og begyndte at slappe mere af. Man kan diskutere, hvorvidt jeg burde have hjulpet ham ud af baljen og startet forfra. Det havde måske været mere hensigtsmæssigt, men nogle gange når man ikke at tænke så langt.

En af de virkelig gode ting ved at optage sin træning på video er, at jeg kan analysere min træning ret detaljeret. Jeg lagde ikke mærke til det under selve træningen, men på videoen er det ret tydeligt, at jeg skal stramme op på, hvornår jeg rækker ud efter en godbid. Jeg kommer til at flytte min hånd mod godbidderne, inden jeg klikker. Det er ikke særlig smart og det irriterer mig, at jeg har fået den dårlige vane. Heldigvis ser det ikke ud til at gælde for hele sessionen. Det er altså kun nogle gange, jeg gør det.

Reklamer

Skriv kommentar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.

Skab en gratis hjemmeside eller blog på WordPress.com.

Up ↑

%d bloggers like this: