Tampen brænder – kommunikation og shaping

Der er nok forskellige varianter af tampen brænder, men for mig er det en leg, hvor en person forlader et rum og dem, der er tilbage i rummet, gemmer en genstand, som den fraværende person skal finde. Når finderen kommer ind igen, begynder hun at bevæge sig rundt i rummet. De andre må kun sige “koldere”, når finderen bevæger sig væk fra genstanden og “varmere”, når vedkommende nærmere sig genstanden. Hvor hurtigt genstanden bliver fundet afhænger af, hvor dygtige de er til at sige “varmere” og “koldere” på de rigtige tidspunkter og hvor eksperimenterende finderen er.

Denne form for kommunikation minder om kommunikationen med heste. Der er grundlæggende kun mulighed for at kommunikere 2 ting til hesten:

  1. Ja tak, det er det, jeg gerne vil have“, når den gør noget rigtigt
  2. Nej tak, det var ikke det, jeg ønskede, at du skulle gøre“, når den gør noget forkert.

Med disse to budskaber kan hesten lære ret komplekse handlingssekvenser.

Forskellen på at lege tampen brænder med heste er, at hesten ikke har den fjerneste anelse om, at den er med i en leg (læs: træning eller læringsproces). Den ved ikke, hvad vi er i gang med eller, at der i det hele taget er et mål. Den kan kun forholde sig til det, der sker lige nu i øjeblikket. Når man leger det med mennesker ved alle, at legen skal føre frem til noget bestemt. Vi kender reglerne på forhånd og kan analysere os frem til, hvad det er vi tror, IMG_4194det skal lede frem til og tilpasse vores bevægelser til det. Vi kan tænke meget langt frem, det kan hesten ikke.

Men hesten er kvik og har nogle andre fordele i forhold til mennesker. Den kan ikke regne ud, hvad det er vi vil, ved at tænke sig frem til det, men den kan prøve sig frem og bygge videre på det den lærer efterhånden. Når den finder ud af, at en bevægelse er rigtig, vil den gøre det samme igen med større intensitet. Den meget opmærksom på alle visuelle og kropslige signaler. Hvis træneren har god timing og stor opmærksomhed på sin egen og hestens adfærd, er der mulighed for succes.

Desværre er mange mennesker ikke særligt opmærksomme på deres eget og andres kropslige signaler. Det kan gøre det svært at kommunikere præcist med hesten og gøre kommunikationen rodet. Vores timing er ofte også et problem. Hvis vi ikke er søde at fortælle hesten, om den gør noget rigtigt i det nøjagtige øjeblik, hvor den gør det, har den ikke en jordisk chance for at finde ud af, hvad vi vi frem til.

Det sker også, at vi kræver for meget af hesten på en gang. Dvs. at vi ikke leder den frem til målet i små veltilpassede skridt, men forventer at hesten skal nå målet, uden at vi har vist den vejen først. Det svarer til at forvente, at en person skal kunne danse vals, uden at vedkommende først har lært grundtrinnene og uden at få det demonstreret. Forestil dig at stå på dansegulvet. Du kender ikke valsen. Du ved måske ikke engang, at det er en dans, du skal lære. Det kunne lige så godt være, at du skulle lave yoga. Hvad har du brug for, for at kunne lære det? Forestil dig så, at danselæreren ikke har mulighed for at vise dig, hvordan man gør, men kun har mulighed for at fortælle dig, når du gør noget rigtigt eller forkert, ved at sige “ja” eller “nej”. Hvad skulle der så til, for at du kunne lære det?

Det kan også svare til, at forvente at et barn skal kunne læse ord, uden først at have lært at genkende bogstaverne og knytte lyde til dem. Eller at de skal kunne skrive, uden først at have øvet sig på at tegne bogstaverne. Hvis vi springer for mange skridt i processen over, eller går for hurtigt frem, har barnet ikke en chance og hvad værre er, kan vi risikere at barnet bliver demotiveret eller frustreret. En hest kan også blive frustreret og demotiveret.

Vi kan ikke rigtig sætte os i hestens sted. Den opfatter verden på en anden måde, end vi gør – selvfølgelig – den ser jo slet ikke ud som os, er ikke motiveret for de samme ting, gør sig heller ikke de samme erfaringer. Men måske kan vi få et lille indblik i, hvordan kommunikationen mellem hest og menneske føles fra hestens synspunkt, når vi leger tampen brænder, gæt eller grimasser eller f.eks. klikkerlegen. Det kan give os en større følsomhed overfor, hvad hesten har brug for.

Klikkerlegen for mennesker

Legen kræver mindst to personer og den kan sagtens leges uden en klikker.

klikkerEn person udstyres med en klikker og en anden sendes udenfor døren. Personen udenfor døren må ikke kunne se eller høre, hvad der foregår. Dem der er tilbage i rummet aftaler en bevægelse eller lignende, som personen skal udføre, når hun kommer ind. I denne leg er der kun mulighed for at signalere, at noget er rigtigt vha. klikkeren – alternativt kan man vælge et ord, f.eks. “rigtig” eller “dygtig”. Forkerte bevægelser signaleres ved at undlade at klikke/sige noget. Man må ikke sige “nej” eller ryste på hovedet eller nikke eller andre ting, som kan lede i den rigtige retning. Hvis det er meningen, at personen skal hoppe på et ben, er personen med klikkeren nødt til at klikke, hver gang, der kommer den mindste bevægelse i retning af målet. Det kræver rigtig god timing med klikkeren og et overblik over, hvilke bevægelser der kan klikkes på, for gradvist at nå frem til målet.

Det kræver også, at personen der skal udføre bevægelsen er god til at prøve sig frem. Det er et samarbejde. Sådan som det også er med hesten.

Tampen brænder og indlæringspsykologien

Den form for indlæring, der kommer tættest på tampen brænder indenfor træning med dyr er nok fri operant betingning. Det kaldes også ren operant betingning eller frishaping. Min allerførste øvelse med en klikker var at lære Surfer at bakke vha. denne metode. I fri operant betingning forsøger man at lære hesten noget, uden at lede den ved f.eks. at trække i et tov eller skubbe hesten i den rigtige retning. Min eneste mulighed for at kommunikere med hesten var at vente og holde øje med, hvad den gjorde af egen fri vilje og når den gjorde noget, som gav mening i forhold til øvelsen, kunne jeg klikke.

Det foregik nogenlunde sådan her: Jeg stillede mig overfor Surfer med en klikker i hånden og en masse godbidder i lommen. Klikkeren var allerede betinget (læs om hvordan man lærer en hest at forstå en klikker her). Mit mål var, som sagt, at han skulle bakke, men jeg måtte ikke skubbe til ham eller lignende. Så jeg ventede på en bevægelse. En hvilken som helst bevægelse. Jeg klikkede på alle bevægelser, men ikke på den samme bevægelse mere end tre gange i træk. Bevægelsen kunne f.eks. være, at han skiftede vægten fra et ben til et andet. Eller at han bevægende den ene forhov en lille smule fremad, eller noget helt andet. Min opgave var at klikke, når han gjorde noget og hensigten var som udgangspunkt at få ham til at tilbyde adfærd, så jeg med tiden kunne få en mulighed for at klikke på bakkeadfærd.

Et klik betyder “Ja tak, det er helt korrekt“. De første par klik skærpede hans opmærksomhed. Han blev mere aktiv og det gav mig mulighed for at klikke på flere bevægelser. Da jeg jo ikke klikkede på den samme bevægelse mere end tre gange i træk til at begynde med, begyndte han at eksperimentere. Han kunne ikke regne ud, hvad det præcis var, der udløste godbidder, så derfor prøvede han sig frem. Han tilbød altså mere og mere forskellig adfærd med større intensitet – dvs. bevægelserne blev større.

Surfer havde jo lige lært det med klikkeren og godbidden og han ville derfor meget gerne i lommerne på mig. Dvs. at mange af hans bevægelser var frem mod min lomme. Det blev hurtigt irriterende, så jeg besluttede at holde op med at klikke på den slags bevægelser. Det gjorde, at han ret hurtigt opfattede, at han ikke fik noget ud af, at gå frem mod lommen. Så han prøvede andre typer bevægelser. Både til siden og bagud. Efterhånden fik jeg mulighed for at klikke mere og mere på bagudbevægelser. På den måde nærmede vi os gradvis noget, der ligende “bakke” mere og mere, indtil vi nåede målet.

Hvordan det skred fremad afhang bl.a. af, hvor god jeg var til at aflæse hans adfærd og hvor god jeg var til at klikke på de rigtige tidspunkter.

Shaping

I stedet for at kalde det tampen brænder kan vi kalde det en variant af Shaping. Shaping betyder at forme – i dette tilfælde er det adfærd, vi former. Jeg formede eller shapede Surfers adfærd ved gradvist at skærpe kriterierne til det han gjorde, sådan at han nærmede sig den adfærd, som jeg var ude efter.

For at kunne gøre dette var jeg nødt til at have en klar ide om, hvad det egentlig var, jeg ønskede af Surfer og hvilke skridt der skulle til for at komme derhen. Bakke er måske ikke den mest komplekse adfærd, men hvis man bryder den ned i små skridt, der fører frem til målet, bliver det alligevel til en del skridt. Det kan godt være svært at definere et klart mål, men det er afgørende for et godt indlæringsforløb. Alexandra Kurlands (Kurland 2007) bog giver gode vejledninger til, hvordan man kan gribe det an.

Forudsætningen for en god shapingproces er, at målet er klart defineret og at forløbet er gennemtænkt, sådan at træneren har en ret detaljeret beskrivelse af, hvilke skridt der skal til for at opnå målet.

I bakkeøvelsen kunne shaping proceduren se nogenlunde sådan ud:

  • trin 1. Der klikkes for enhver bevægelse men ikke på samme bevægelse mere end 3 gange i træk. Kriteriet for at gå videre til næste trin er, at Surfer bevæger sig aktivt rundt og afprøver handlinger.
  • trin. 2: Der klikkes IKKE for bevægelser fremad mod lommen. Alle andre bevægelser forstærkes (dvs. der klikkes, gives godbid eller lign.). Kriteriet for at kunne gå videre til næste trin er, at Surfer primært udfører bevægelser i alle andre retninger end lommen.
  • trin 3. Der klikkes kun på baglænsbevægelser eller til siden. Kriteriet for at gå videre til næste trin er, at Surfer primært bevæger sig til siden eller baglæns.
  • trin 4. Der klikkes kun på bevægelser bagud. Om det er skråt bagud eller hvad det er, er lige meget. Kriteriet for at gå videre til næste trin er, at Surfer primært bevæger sig bagud.
  • trin 5. Der klikkes på mere ligeudrettede bagudbevægelser. Målet er nået, når Surfer bevæger sig lige bagud det meste af tiden.
  • Målet: trin 6. Der klikkes kun på lige bagudrettede bevægelser og der indføres variabel forstærkning (forklaring følger længere nede)

Man kan forestille sig en trappe, hvor hvert trin leder tættere på målet. På første trin lærer Surfer, at han kan opnå forstærkning (klik + godbid) ved at bevæge sig, men der er ikke stillet nogen krav til bevægelserne. På næste trin redefinerer jeg reglerne for vores leg. Nu får han pludselig ikke forstærkning, når han bevæger sig i en bestemt retning, men dog stadig ved alle mulige andre bevægelser. Jeg har ændret reglerne, men ikke så meget, at han slet ikke kan genkende spillet. En del af den adfærd, som han præsterede på det forudgående trin, indgår på næste trin. Hvis jeg pludselig lavede så meget om på reglerne, at det slet ikke lignede det, han allerede havde lært, ville jeg få problemer. Han ville ikke have særlig stor chance for at opnå forstærkning og han ville måske blive frustreret eller give helt op. For eksempel: lad os antage, at han havde lært, at reglerne for at få en godbid var, at bevæge sig i alle mulige retninger (trin 1) og jeg lavede reglerne om, så han kun fik forstærkninger, når hans adfærd svarede til trin 5. Der ville gå meget lang tid og mange forsøg, før han ramte den rigtige adfærd. Han ville måske begynde at gøre noget, der overhovedet ikke havde noget at gøre med øvelsen og til sidst ville han give op. Lidt mere om det længere nede i reglerne for shaping.

Der er naturligvis rigtig mange måder, at lære en hest at bakke på. F.eks. kunne man lede hesten i den rigtige retning ved f.eks. at læne sig frem mod den eller lægge en hånd på bringen – det hedder operant betingning på ledende signal. I det tilfælde ville shapingproceduren se anderledes ud.

Shapingens 10 regler

Der er nogle regler i shaping, som det kan være gavnligt at tænke over (Pryor 2009, pp. 38-52):

  • Hesten altid skal have mulighed for at opnå forstærkning. Jeg har allerede været inde på denne regel, der drejer sig om at de enkelte trin på shapingtrappen skal være veldefineret og små nok til at hesten har en chance for at gør det rigtige. Hvis det er for svært, vil hesten aldrig finde ud af, at den er på vej i den rigtige retning. På hvert trin lægger træneren grundlaget for at komme op på det næste trin, hvor kravene skærpes en smule. Man kan tænke på hvert trin som et sæt regler. Når hesten har lært reglerne for at opnå forstærkning på et trin, ændrer vi dem en smule på næste trin. Vi skærper kravene for at opnå forstærkning. Det er vigtigt, at hesten kan genkende nogle af reglerne fra det forudgående trin.
  • Det kan også ske, at træningsforløbet slet ikke fungerer. Der er ingen fremgang. I det tilfælde er det hensigtsmæssigt at kigge sin procedure efter igen. Måske er det nødvendigt at lave nogle flere trin, redefinere dem eller lave det hele om. Reglen lyder, at hvis noget ikke virker, må vi finde på noget andet.
  • Hesten kan nogle gange se ud til helt at have glemt, hvad den har lært, dvs. den indlærte adfærd er brudt sammen. I det tilfælde er reglen, at man går tilbage til trin 1 og løber alle trinene igennem forfra. Det er en slags repetition af de forudgående trin, hvor hesten hurtigt og let kan opnå en masse forstærkninger. Eftersom hesten allerede har været igennem disse trin, går det som regel ret hurtigt at genopfriske dem.
  • Når shapingproceduren er ordentligt gennemtænkt, bliver det muligt for træneren at tænke forud for hesten. Hvis hesten pludselig springer et par trin op ad trappen, skal træneren være klar til at forstærke og tage den derfra – dvs. træneren skal hele tiden være på forkant. Det er svært at være på forkant, hvis man ikke har tænkt det ordentligt igennem fra starten. Så igen: planlægningen er afgørende.
  • En anden regel er, kun at træne ét aspekt af en adfærd af gangen. I bakkeøvelsen kunne det måske være, at jeg forsøgte at lære hesten at gå baglæns OG tage et bestemt antal skridt. Jeg ville starte med at indøve at gå baglæns og være ligeglad med antallet af skridt. Når bakningen fungerede, ville jeg begynde at arbejde med at tage et bestemt antal skridt. Min første regel på trin et ville være at bakke et skridt. På næste trin ville jeg ændre reglen og bede om to skridt, før jeg forstærkede. På tredie trin ville jeg bede om 3 skridt osv. Et andet eksempel kunne være, at lære hesten at tage hovedet ned, for at give trense på. Der er (mindst) to dele af den adfærd: 1) tage hovedet ned til en bestemt højde og 2) blive stående med hovedet i den pågældende højde i længere tid. I en shaping procedure kunne vi begynde med at få hovedet i den rigtige højde og først bagefter træne, at hovedet blev i den ønskede højde i længere tid. Man kan ikke både træne højden og tiden samtidig.
  • Det leder frem til den næste regel indenfor shaping, som drejer sig om, at når man begynder at arbejde på et nyt aspekt af adfærden, slækker man midlertidigt kravene til det tidligere aspekt. Det kan være, at vi har trænet hesten i at tage hovedet ned til en bestemt højde og at det fungerer. Når vi begynder at træne tiden den holder hovedet stille, slækker vi for en stund på kravene til højden.
  • Når adfærden er indlært på det enkelte trin sættes den på variabel forstærkning. Det betyder, at vi forstærker i et uforudsigeligt mønster. Den får altså ikke en godbid hver gang, den udfører adfærden. Det er en effektiv måde at vedligeholde og styrke en indlært adfærd. Det svarer lidt til det der sker, når mennesker spiller på enarmede tyveknægte. Når der ikke er gevinst hver gang forstærker det, at personen vil blive ved med at hive i håndtaget. Man ved jo aldrig, hvornår den store gevinst kommer – det kunne være næste gang – derfor må man lige prøve igen! Hvis gevinsten kom fuldstændig regelmæssigt og forudsigeligt, ville motivationen med tiden falde. Det er det samme, man har fundet ud af i forbindelse med ledelsesteorier om bonusordninger. Man har fundet ud af, at en forudsigelig bonus måske virker motiverende til at begynde med, men over tid har den ingen indflydelse på motivationen. Hvis bonussen derimod kommer helt overraskende og uforudsigeligt, kan det booste motivationen.
  • Skift ikke træner midt i processen. Det kan selvfølgelig blive nødvendigt, men som en generel regel bør det undgås. Det betyder ikke, at en hest altid skal have den samme træner. Den kan godt have mange, men der skal helst kun være én træner til ét indlæringsforløb.
  • Afbryd ikke træningen tilfældigt. Hvis du gør det, vil hesten opfatte det som en straf. Lad f.eks. være med at tale i telefon eller have for meget hyggesnak med andre, imens du træner. Reglen kunne også lyde: koncentrér dig om hesten og det du laver! 
  • Den sidste regel er, at man skal stoppe mens legen er god. Der er dog forskning der peger på, at det ikke betyder så meget for hesten. For mennesker kan det have betydning, at vi slutter efter et par succesoplevelser, men hesten er efter alt at dømme ligeglad. Reglen har jeg taget med alligevel, fordi den er en del af shapingens regelsæt.

Yderligere viden og inspiration til shaping kan findes i bøgerne nedenfor.

Mine udfordringer

Der er nogle af reglerne, som jeg har betydeligt sværere ved end andre. F.eks. synes jeg, at det med variabel forstærkning er ret udfordrende. Det kan også være svært at planlægge en god proces. Det er meget nemmere bare at gå i gang, men det kan aldrig betale sig i praksis! Pludselig står jeg med problemer, som måske kunne være undgået, hvis jeg havde tænkt det ordentlig igennem fra starten.

Jeg arbejder med en øvelse lige nu, hvor jeg har sprunget over, hvor gærdet er lavest! Det har givet problemer. Heldigvis er der jo ingen skade sket, udover at jeg har tabt noget tid. Jeg må tage mig sammen og få det ordenligt planlagt 🙂 .

Kilde

Kurland, Alexandra (2007): Clicker Training for Your Horse. Sunshine Books, Inc. (First published 1999)

Pryor, Karen (2009): Dont Shoot the Dog – The New Art of Teaching and Training. Revised edition. Ringpress Books Ltd.

Reklamer

One thought on “Tampen brænder – kommunikation og shaping

Skriv kommentar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s