Ciara uge 7 og hyggetræning med Basse – lidt fremgang og lidt stilstand…

Har trænet med Ciara 3 gange i denne uge. Så vidt jeg husker. Måske blev det kun til to? Det var første uge efter ferien og det hele flyder lidt ud i træthed og hektisk hverdag, hvor det kan være svært at skille den ene dag fra den anden.

Men jeg kan da huske Torsdag, som var helt og aldeles fantastisk. Endnu engang var jeg oppe at køre over, hvor godt det var gået. På billedet står Ciara lige så fint, der hvor jeg stillede hende, mens jeg gik rundt og tog billeder. Hun rykkede sig ikke en tomme – med andet end hovedet, som fulgte mig opmærksomt. Foruden ground tying (parkering), som gik forrygende, skiftede hun også volte i longen på signal og tog nogle gode skridt i en sidepass. Det er dog stadig sværere på den ene side end den anden og det minder mig om noget jeg lærte: at man skal tænke på sin hest som to heste: der er en på den ene side og en på den anden. Det hesten lærer på den ene side overføres ikke automatisk til den anden. Det oplever jeg i alle øvelser. Alt skal indlæres to gange og det er lidt nemmere på den ene end den anden..

IMG_4252
Meget dygtig Ciara! 🙂

Fredag gik det så knap så godt. Jeg baksede med sidepass og endte med at gå tilbage og træne vige bagpart og forpart igen. Jeg må se at få analyseret situationen. Jeg tror, at jeg har problemer med den øvelse, fordi jeg ikke lægger mine hænder samme sted hver gang.

Men dagen var bare “off”. Jeg lærer meget om min egen indstilling, når jeg tager derud. Jeg har været lidt presset over, at der er en bagkant på de her øvelser. Jeg kan godt få koldsved af at tænke på, at pludselig er det efterår og det kan blive svært at træne udendørs og i november ligger eksamen på lur. De tanker sidder i kroppen og påvirker min måde at håndterer det hele på, mit kropssprog, min tålmodighed, min rummelighed, min ro. Selvom jeg føler mig ret afslappet og glæder mig, så tror jeg, at det påvirker mig mere end jeg selv lægger mærke til – mine forventninger bliver skruet lidt i vejret og jeg er lidt mere utålmodig. Det kan Ciara helt sikkert mærke.

Jeg kan også blive fanget i at tvivle på mig selv og mine evner og blive bekymret over, om jeg mon nogensinde når i mål. Det handler faktisk ikke så meget om eksamen. Det handler om kravene og ønskerne til mig selv. Mine egne forventninger.

Træningsdage går op og ned. Ciara var ikke med mig i fredags. Vi havde ikke rigtig kontakt og hun virkede, som om hun ikke gad overhovedet. Om det var pga. en eller anden energi jeg sendte ud, er ikke til at vide, men jeg er sikker på, at det spiller ind på en eller anden måde!

Men pyt med det. Det skal være i orden at have en dag, hvor det ikke spiller.

Lørdag tog jeg basse på banen.

IMG_4257
Basse, som hun typisk ser ud, når hun kigger på mig…

Hun var alene hjemme, fordi de to andre var i vaskehal, så de kunne blive fine til et show om søndagen. Vi lavede bakkeøvelser og forsøgte med lidt cirkeløvelser. Jeg har kun haft hende med på banen et par gange, hvor vi ikke har lavet noget særligt. Hun var selvfølgelig ikke helt tilfreds, især ikke da jeg blev lidt bestemt omkring at gå frem i skridt og ud på en volte. Men hun gjorde det og efter kort tid så hun ud til, at det nok ikke var helt så slemt alligevel. Vi rullede os og spiste græs… eller nok mest hende..  og hun fik masser af godbidder (dog kun når hun havde gjort noget, jeg havde bedt hende om). Det hele foregik stille og roligt, som jeg synes, at det skal med hende lige nu. Hun er en ældre dame og hun er ikke betingelsesløst begejstret for selskabet.

IMG_4272
Basse 🙂
Advertisements

Skriv kommentar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s