Ciara uge ?? 4 ?? – fokus og træning i sæt

Ja, der burde stå uge 4 eller noget i den stil, men der gik ged i træningen op til min ferie, hvor jeg ikke fik trænet alt det, jeg burde. Så der har været en pause og så har der været lidt frustration fra min side. Det har jeg prøvet før. At nå til et punkt, hvor jeg bare ikke rigtig tror på, at det jeg arbejder på kommer til at ske. Jeg har ikke nok erfaring til at vide, at det gør det. At træne dyr er en glidende og gradvis udvikling. Nogle gange helt umærkelig. Jeg mister fornemmelsen af, at der er en udvikling overhovedet. Det lyder måske underligt, men sådan føles det. Jeg mister på en eller anden måde troen på, at jeg kan.

Det samme skete, da jeg trænede bakke på ren operant betingning med Surfer. I et stykke tid tog vi kun et ekstra bakke skridt om dagen og jeg kunne slet ikke se, at det førte til noget. Men så pludselig var vi der. Han bakkede løs og jeg kunne dårligt følge med.

Der er dels det, at det sker med meget små skridt hen imod målet og dels det, at læringen nogle gange sker i spring. Sidste gang jeg var hos Ciara, var der sket et eller andet. Det var som om, hun pludselig havde forstået, sådan for alvor, hvad det var vi øvede og hun foretog et kæmpe spring i sin respons i forhold til gangen før. Så fik jeg troen tilbage igen og nu kan vi begynde at arbejde med detaljer i nogle af øvelserne.

Bakkeøvelsen

I bakke øvelsen er vi nået til at få adfærden under stimuluskontrol. Dvs. hun bakker som hun skal, men hun bakker også nogle gange, når jeg ikke giver signalet. Sålænge hun gør det er adfærden ikke under stimuluskontrol.

  • Hun skal kun bakke, når hun får signalet. Aldrig når hun ikke får signalet.
  • Bakke er den eneste adfærd der skal være knyttet til dét signal – hun skal f.eks. ikke begynde at lave andre ting, når hun ser signalet.
  • Sidst skal hun skelne signalet fra andre lignende signaler og vide, at hun kun skal bakke på det rigtige signal.

Først når det er på plads, er adfærden under stimuluskontrol.

I praksis betyder det, at jeg ikke forstærker (altså giver godbid), hvis hun bakker uden at have fået signal først. Hun får altså ingenting for at bakke løs på må og få. Hun får heller ikke forstærkning, hvis hun bakker, når jeg laver et andet signal. Det øver vi ved, at jeg også laver andre signaler og hvis hun bakker, får hun ikke noget. Men til at begynde med skal de ikke ligne det rigtige signal alt for meget – det ville være unfair, synes jeg.

Fokus, koncentration og parkering

Ciara kan godt lide græs. Det kommer måske ikke som den store overraskelse, at en hest godt kan lide at æde, men jeg har været lidt i tvivl om, hvad jeg skulle gøre ved det.

F.eks. skrev jeg tidligere, at jeg var lidt i tvivl om, hvad jeg skulle gøre i parkeringsøvelsen, når hun begyndte at stå og spise de totter græs, der stikker op på træningsbanen. På den ene side stod hun jo stille, som hun skulle. På den anden side havde det nok mere med græsset end med øvelsen at gøre. Jeg spekulerede lidt over, hvad jeg skulle gøre og tog en beslutning om, at jeg ville forlange hendes opmærksomhed, når vi trænede. Dvs. at jeg ville insistere på, at hun havde opmærksomheden på mig, uanset hvad vi lavede. Det giver simpelthen ikke mening, at lære en uopmærksom hest noget som helst. Så når hun forsøger at spise, tager jeg straks hendes hoved op. Det har virket! Når vi laver parkeringsøvelsen nu, står hun ikke og spiser. Hun kigger på mig, mens jeg går væk fra hende og stiller mig. Jeg prøver at ramme det punkt, hvor jeg har stået væk fra hende lidt længere tid end sidste gang og samtidig ikke så længe, at hun når at miste opmærksomheden. Det kan godt være lidt svært med timingen, men det går faktisk helt forrygende. Jeg er nået til at punkt, hvor jeg går et godt stykke væk og kan bevæge mig ud til begge sider og hun har fokus på mig og bliver stående.

Så den nye regel i min træning er fokus! Til gengæld holder jeg pauser, hvor hun er fri til at gå og hygge sig lidt og spise.

Træningssessioner og -sæt

Men hvor meget skal man egentlig træne? Jeg træner pt. nok en halv times tid pr gang. En træningssession på en halv time består af flere forskellige sæt af øvelser. Det første jeg gjorde i dag var f.eks. at gå nogle runder med hende. Jeg øger og sænker hele tiden mit tempo for at mærke, om hun følger med mit tempo. Når jeg sætter farten op, skal hun også gøre det og det samme når jeg sætter tempoet ned. Hun skal ikke begynde at trække eller sakke bagud. Derpå tog jeg et sæt med  bakkeøvelsen. Dvs. jeg trænede bakke på signal 4 gange (1 sæt = 3-5 gange). I dag var der ikke behov for en pause, hun var helt klar til mere. Så vi tog et sæt (i dette tilfælde 4 gange) med parkering. Så var der pause, hvor hun fik lov til at gå og spise lidt. Vi lavede 1 sæt med “vende på signal” på den ene volte og 1 sæt med “vende på signal” den anden. Pause. Vi lavede lidt “røre over det hele” øvelse og et sæt mere med bakke.

Jeg har som regel i tankerne, hvad det er for nogle øvelser, jeg vil lave, inden jeg tager derud, men jeg er meget opmærksom på hende, så planen er ikke mere fast end, at den sagtens kan blive redigeret, når jeg er i gang. Antallet af sæt og tiden vi træner afhænger af den enkelte træningssession. Jeg holder øje med hende hele tiden, for at lægge pauser ind, når jeg tror, at der er behov for det. Ideen om træningssæt har jeg fra bogen McGreevy & McLean: Equitation Science.

Jeg prøver mig frem med det hele. Jeg har indført tanken om træningssæt, fordi jeg har en tendens til at overtræne. Dvs. at jeg træner en øvelse for meget og ender med, at den bliver overindlært. Så jeg skal finde en måde at stoppe mig selv på. Det kan være svært at stoppe og ikke lige presse citronen en ekstra gang, når noget går godt eller presse på for at få noget, der ikke fungerer til at fungere – men begge dele kan være hæmmende for indlæringen.

Jeg har hørt nogen sige, at man skal stoppe mens legen er god. Dvs. tanken er, at man skal stoppe efter en øvelse, hvor det har gået godt. Jeg har dog også hørt, at der er forskning, der peger i retning af, at det mest er for menneskets end for hestens skyld. Der er noget, der tyder på, at det at stoppe på en “happy note” ikke har den store betydning for hesten (jeg har ikke selv læst undersøgelsen, derfor har jeg visse forbehold, men jeg har det dog fra en meget pålidelig kilde, så jeg er ikke så bange for at tro på det 🙂 ).

Advertisements

Skriv kommentar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s