Ciara uge 2

Vi er nået et godt stykke med stå og bakke og vi er begyndt på at skifte volte på signal.

stå/parkering og bakke

Ståøvelsen er i virkeligheden en parkeringsøvelse, dvs. meningen er, at jeg parkerer hende et sted og hun skal blive stående der, indtil jeg kommer tilbage eller giver tegn til noget andet. Til at begynde med syntes hun ikke, at det var særligt sjovt, at jeg gik væk med godbidderne, så hun prøvede straks at gå efter mig. Det var selvfølgelig ikke overraskende.Opmærksom Ciara

De første gange gik jeg kun et lille skridt væk. Hvis hun bevægede sig med bare den mindste smule, skyndte jeg mig at få hende tilbage på plads og jeg forstærkede selvfølgelig, når hun blev stående. Jeg startede med at forlænge tiden, hvor hun blev stående, sådan at hun kunne blive stående i længere og længere tid, uden at flytte sig. Senere begyndte jeg at øge afstanden til hende gradvist.

Det går fint, selvom hun er lidt uopmærksom. Jeg skal ikke gå ret langt væk, før hun begynder at græsse og jeg har på fornemmelsen, at hun ikke rigtig er med. Måske står hun bare stille, fordi hun har fundet en tot græs at tygge i eller også står hun stille, fordi hun kender signalet? Jeg er ikke helt klar over det.

Signalet er at holde begge hænder i skulderhøjde med håndfladeren imod hende. Men jeg begår nogle fejl. F.eks. har jeg for vane, at sætte lyd på, når jeg gerne vil understrege noget. Så jeg kommer ofte til at sige “stå” samtidig med, at jeg viser håndtegnet. Jeg øver mig virkelig på at holde mund, for jeg vil gerne blive bedre til kropssignaler. Mennesker er ikke særligt bevidste om kroppens signaler. Det er heste til gengæld. Samtidig er mennesker meget verbale og heste er næsten ikke verbale overhovedet. Heste kan sagtens lære at knytte en bestemt adfærd til et ord og jeg er egentlig ikke religiøs omkring det, men jeg kender nogle af mine svagheder og dem vil jeg gerne af med.

Med hensyn til at bakke går det bedre for hver gang. Hun tager flere og større skridt nu. Vi er oppe på lige omkring 5 ret store skridt. Den sidder ikke lige i skabet. Jeg skal af og til presse hende lidt, ved at læne mig frem mod hende, men det gør ikke noget, for det skal helst ikke sidde lige i skabet, før jeg er færdig. Hvis hun tog 5 skridt hver eneste gang jeg gav signalet, ville det blive meget svært at få hende til at bevæge sig mere end 5 skridt. Det kan være svært at ændre på noget, der er 100% indlært. Derfor begynder jeg at forlange 6 skridt, inden det er helt perfekt med 5 skridt. Men hvor mange skridt skal jeg egentlig op på? Det har jeg ikke besluttet endnu. Målet er, at hun skal blive ved med at bakke, indtil jeg stopper med at give signalet. Men jeg er nok nødt til at have en forestilling om, hvor mange skridt jeg synes, det er.. det skal jeg lige tænke over. Jeg vil tro, at det giver sig selv : hun skal stoppe, når jeg løber tør for reb 🙂 . Der er en regel til eksamen om, at jeg skal holde hesten i torv i alle øvelser. Jeg må kun slippe det i parkeringsøvelsen.

Skifte volte på signal  

Vi er begyndt de første små bevægelser i retning af at skifte volte på signal. Målet er at hun i skridt og trav skal skifte til den anden volte, når jeg giver et signal. Jeg bruger torvet til at lede hende rundt og vi starter i skridt og forstærker små bevægelser i den rigtige retning. I dag koncentrerede jeg mig mest om venstre volte. Planen er, at bruge noget energi på højre volte næste gang og på den måde skifte lidt fra gang til gang.

I denne øvelse har jeg besluttet at forsøge at bruge et ord som signal. Jeg tror, at jeg får brug for mine kropssignaler til at støtte op om andre ting, når hun skal skifte volte. Så jeg håber, at jeg har været forudseende og gjort det nemmere for mig selv og i sidste ende hende ved at bruge et verbalt signal i denne øvelse.

Advertisements

Skriv kommentar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s