Ciara uge 1

Det er simpelthen drønhyggeligt at træne med Ciara. Det hedder ponyen, som jeg har trænet en uges tid med nu.

Vi har trænet 4 gange. Den første gang gik vi lidt rundt og lærte hinanden at kende.

Jeg startede med negativ forstærkning. De sidste par gange har jeg indført positiv forstærkning i nogle af øvelserne og jeg skal lige love for, at jeg har fået hendes opmærksomhed (om negativ og positiv forstærkning her). Der er ikke noget, der kan skærpe opmærksomheden som godbidder. Det er nok derfor, jeg synes positiv forstærkning er så sjovt. De første godbidder jeg forsøgte med, syntes hun dog ikke var synderligt interessante, så jeg skiftede til rugbrød og det er åbenbart et hit. Det er jo sådan det er med forstærkere – de er kun forstærkere i det omfang dyret kan lide dem. Jeg vil helst ikke bruge gulerødder, da Ciara er lidt buttet og derfor ikke har brug for det sukker, der er i gulerødderne. Er faktisk ikke helt klar over om rugbrød er et godt alternativ i den forbindelse?

Vi har trænet lidt forskelligt indtil nu. På den ene side skal jeg ikke overvælde hende med alt for mange øvelser på en gang og på den anden side skal jeg heller ikke kede hende ihjel med at lave det samme hele tiden. Valget er faldet på noget simple øvelser: stå-bak-kom, omgængelighed samt følgeøvelser. Vi skifter lidt imellem dem og husker også at holde pauser. En træningssession tager 15-20 minutter, medmindre hun bliver træt og opmærksom tidligere.

Vi er nået længst med at bakke. Jeg er ved at lære hende et signal og jeg arbejder mig gradvist frem mod målet: at hun skal bakke indtil jeg stopper med at give signalet. I begyndelsen var mit kriterium bare, at hun skulle lave en lille bevægelse bagud. Jeg viste signalet (vifte med pegefingrene i skulderhøjde) og lænede mig samtidig lidt frem, for at få hende til at bakke. At lede hende til at gå baglæns ved at læne mig frem, så hun flytter sig bagud, kaldes operant betingning på ledende signal. Det findes der noget om i det her oplæg. Da hun havde nogenlunde styr på det, satte jeg et nyt kriterium: nemlig at hun skulle tage et helt skridt bagud. Reglen i shaping procedurer er, at når hesten gør det, der svarer til dit kriterium på det pågældende trin i proceduren ca. 80 % af gangene, går man videre i proceduren. Kriterierne bliver hele tiden øget. Vi tager et ekstra skridt af gangen. Hun er oppe på en fire skridt og de bliver større og større. Dvs. at hvor vi før stod helt tæt på hinanden, bliver der nu større og større afstand imellem os. Det fungerer rigtig fint, selvom det godt kan være en udfordring for hende at skabe større afstand til godbidderne. Hun er rigtig god 🙂

Omgængelighed går også rigtig fint. Hun havde det i forvejen fint med at blive rørt over det hele. Derfor er vi gået hurtigt videre til, at jeg skal kunne røre hende med torvet i stedet for med hænderne.

Sidst startede jeg på stå-øvelsen. Jeg laver et signal og forstærker, når hun står stille. Jeg øger gradvist afstanden til hende og husker at forstærke. Hvis hun bevæger sig frem mod mig, skubber jeg hende tilbage på plads. I virkeligheden har jeg begået en fejl til at begynde med. Man kan kun shape en adfærd af gangen og jeg kom til at prøve at shape både tiden hun skulle stå stille og at øge afstanden imellem os samtidig. Det skal jeg have styr på det næste gang. Jeg tror, at jeg begynder med, at øge tiden hun står stille. Når det fungerer, kan jeg begynde at øge afstanden til hende. Vi skulle gerne ende med, at hun bliver på stedet og at jeg kan gå væk og komme tilbage igen, uden at hun flytter sig.

Det er simpelthen så hyggeligt og en stor fornøjelse at arbejde med hende. Jeg glæder mig til at komme videre med øvelserne..

Reklamer

Skriv kommentar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s