Fysiske forklaringer på adfærd

Jeg har været på to kurser siden sidst. Det forrige handlede ikke indlæring men om fysiologi, sygdomme og førstehjælp.

Dyrlæge Heidi Nielsen stod for weekenden – det er hende med bl.a. proprio-træning. Det var meget lærerigt og særligt spændende ifht. forbindelsen mellem det fysiske og det psykiske.

Mange adfærdsproblemer skyldes problemer relateret til hestens helbred og fysik:

  • f.eks. kan en stresset hest være stresset, fordi den har smerter og det kan komme til udtryk som aggresiv adfærd.
  • hovenes og tændernes tilstand kan påvirke hele hestens bevægeapparat og det kan komme til udtryk på en måde, som kan tolkes som noget adfærdsmæssigt – f.eks. at hesten synes at være blevet “doven”, eller at den “laver ballade”.
  • Foder påvirker hestens energiniveau og ændringer i kost eller forkert kostsammensætning kan også i vise sig i adfærdsændringer.
  • Hestens omgivelser påvirker både hestens fysik og dens psykiske tilstand.
  • osv

Når en hest udviser underlig eller uønsket adfærd, er der en ret stor sandsynlighed for, at der ligger et fysisk problem bag. Derfor bør enhver adfærdsændring eller ethvert adfærdsproblem anskues fra mange forskellige vinkler for at finde ud af, hvad det kan skyldes. Et adfærdsproblem, der er opstået pga. noget fysisk kan selvfølgelig ikke afhjælpes ved at lave klikkertræning. Så er det mere hensigtsmæssigt at ringe til dyrlægen. Et fysisk problem skyldes rigtig mange faktorer så som:

  • hove
  • tænder
  • omgivelser – herunder folde, rideområder, stald, boks osv
  • foder
  • hestens placering og rang i flokken og forhold til sidekammerat i stalden
  • årstid
  • træning eller mangel på samme
  • uhensigsmæssig ridestil
  • udstyr – saddel, bid m.m.
  • hestens alder

Det er nogle af de faktorer, man kan tage med i betragtning, når man vil finde en forklaring på en hests problemer – uanset om de er fysiske eller psykiske. Mange af faktorerne kan også med god mening være en del af hestens generelle pleje med henblik på at forebygge problemer. F.eks. jævnlig kontrol af hestens tænder, blodprøver for at kontrollere om den får de næringstoffer og vitaminer den skal have, vedligehold af hove, tilpasninger af foderplaner osv osv.

Lad mig huske at sige, at noget af det, jeg skriver her, er mine tanker og fortolkninger omkring det, jeg har lært på kurset. Hvis jeg skriver noget, der er forkert, så er det helt sikkert ikke underviserens skyld!

Indhold på kurset

Vi lærte om førstehjælp, hvordan man tjekker en hests almene tilstand og at se nærmere på hestens omgivelser og udstyr. Vi lærte om hestens fordøjelsessystem, mundhulen/tænder, spiserøret, maven og tarmene, luftveje, lunger og hove. Vi lærte om sygdomme og skader, f.eks. forfangenhed, mavesår, kolik, mave-tarm lidelser, sår, halthed, gigt, EMS (Equine Metabolic Syndrome – dvs. noget der kan sammenlignes med diabetes hos mennesker og som ofte skyldes overvægt) og hvad årsagerne og symptomerne kan være til disse lidelser. Vi lærte IKKE at diagnostisere sygdomme. Det er dyrlægens opgave. Men vi fik redskaber til at analysere hesten og hestens omgivelser med henblik på at komme med bud på, hvorfor et problem kan være opstået.

Et eksempel på noget konkret lærdom kan være, at hestens lunger udgør en rigtig stor del af hestens krop og at heste i bevægelse eller arbejde tager 20 gange mere luft ind end ved hvile. Derfor ses problemer med lungerne oftest, når hesten arbejder. Det er meget hårdt for en hest med hoste og snot at arbejde og derfor bør der gå en uge efter et lungerelateret problem er væk og hesten er rask, inden man rider igen.

En anden lille detalje jeg lærte, som overraskede mig lidt var, at når hesten krænger overlæben op, kan det være et tegn på smerte. Jeg har ofte hørt folk kalde det “at smile”. Det hedder flehmen på lægesprog. Hesten gør det også i andre situationer, f.eks. når den lugter til andre hestes gødning, men man mener altså, at det i nogle tilfælde kan være tegn på smerte.

Førstehjælp

Det lignede overhovedet ikke det, man lærer til førstehjælp til mennesker. Der var ikke noget hjertemassage eller kunstigt åndedræt. Og der var ikke nogen stor plastikhest at øve sig på. Det er også sjældent, at finde punktet “sluk for elhegnet” i et menneske-førstehjælpskursus. 😉

Førstehjælp handlede om at:

  • tage bestik af situationen
  • kalde på hjælp
  • slukke for elhegnet
  • tage dækkener og udstyr af (hvis det er muligt)
  • ringe efter dyrlægen
  • passe på sig selv

Det med at passe på sig selv er en vigtig regel. Hvis en hest f.eks. ligger ned i sin boks og ikke kan komme op, så kan det være en rigtig dårlig ide, at rende ind til den, da man kan risikerer selv at komme til skade og så er man jo ikke til megen hjælp mere. Det man kan gøre er, at vente med at gå derind til hesten er blevet udmattet, så man ikke kommer til skade pga. en hest, der ligger og fægter med benene.

Hestens almene tilstand

Vi lærte, hvordan man ser efter hestens almene tilstand:

  • tage temperatur, puls og respiration (TPR)
  • tjekke slimhinder – f.eks. farven på tandkød
  •  se på øjenenes tilstand – om der f.eks. er væske, om de er blanke eller om hesten blinker meget
  • se på hestens gødning og lytte til tarmlyde
  • føle efter varme, hævede eller ømme områder på hesten
  • kigge på pels og hud
  • tjekke hvordan hesten tygger sit foder
  • kigge på hovenes tilstand

Til forskel fra førstehjælp, minder nogle af punkterne her om, hvad man også ville kigge efter hos sine børn eller sig selv, når man skal vurdere, om der kan være årsag til at ringe til lægen.

Hestens omgivelser og udstyr

Det dyrlægen kan gøre er at behandle en sygdom med medicin f.eks. Dvs. han behandler symptomerne på problemet, men det er jo desværre ikke altid det samme som at fjerne selve årsagen til problemet. Derfor handlede kurset også om at analysere hestens omgivelser: foldene, stalden, boksen, flokken, foder osv. Vi fik nogle cases, fra den virkelige verden, som vi skulle analysere.

Kend din raske hest!

Det kan være hensigtsmæssigt at gennemgå sin raske hest for at finde ud af, hvordan den præcis ser ud og opfører sig, når den er rask og velfungerende. På den måde er det nemmere at vurdere dens almene tilstand, når den virker syg eller utilpas. F.eks. ligger hestens normal temperatur mellem 37-38,5 grader, men det kan variere fra hest til hest. Hvis man vil være mere sikker på, om hesten har feber, er det en god ide at kende sin hests normal temperatur.

Vi besøgte en rideskole, hvor vi fik lov til at undersøge nogle heste. Vi kiggede på hestenes almene tilstand og lavede ganganalyser. Vi målte også deres vægt med et målebånd. Ja, jeg sagde målebånd. Man kan købe et målebånd her og sikkert andre steder, som kan bruges til at anslå hestens vægt. Igen er det relevant jævnligt at måle hestens vægt – også når den er sund og i god form – for at kunne sige noget om, hvorvidt den har tabt sig eller taget på. Hestene på rideskolen så alle ud til at være raske heste. Den ene var dog overvægtigt, hvilket kan have stor betydning for dens sundhed og velfærd.

Jeg kan måske lige hurtigt nævne, at dyrlægens anbefaling til overvægtige heste er, at de motionerer en halv time om dagen og det skal altså være i trav og også gerne galop! Det er selvfølgelig ikke meningen, at de skal løbe ustandseligt i en halv time, men de skal have pulsen op og hvad der svarer til en halv times motion i trav HVER dag. Det er selvfølgelig udover at få lagt en hensigtsmæssig kostplan og droppe gulerødderne!! Mennesker tager ikke på af at spise mange gulerødder, men hestes fordøjelsessystem er top-optimeret til at optage plantedele – derfor er gulerødder ikke det bedste til overvægtige og/eller nøjsomme heste.

Og hvad kan jeg så bruge det til?

Jeg kan bruge det til en hel masse. Som jeg skrev tidligere, så var hensigten med kurset selvfølgelig ikke, at vi skulle gå dyrlægerne i bedene og begynde at diagnostisere. Men det kan give mig flere muligheder for at analysere en situation. En undersøgelse af hestens almene tilstand, omgivelser mv. giver flere informationer til dyrlægen, når jeg ringer til hende. Dyrlægen er ofte detektiv, når hun prøver at finde ud af, hvad et dyr fejler. Jo flere oplysninger jeg kan komme med, jo bedre betingelser giver jeg hende, for at gøre sit arbejde.

Adfærdsmønstre som er opstået pga. et fysisk problem kan blive indlærte. Dvs. at hesten bliver ved med at udvise adfærden, selvom den fysiske årsag er væk. I de tilfælde kan problemet nok ikke fikses med medicin og det vil være oplagt at træne med hesten. Men det kræver, at man først er helt sikker på, at der ikke er noget fysisk i vejen.

Som hestevelfærdsrådgiver er det meget vigtigt i forhold til at være i stand til at vurdere, hvad der kan gøres for en hest. Mange adfærdsproblemer hos heste skyldes f.eks. smerte. Har vi en hest der ændrer adfærd. Den er f.eks. blevet “sur” under ridning eller opfører sig på andre måder anderledes end man er vant til, så kan en meget oplagt forklaring være, at der er noget fysisk galt med hesten. Det første man skal gøre er derfor at ringe til dyrlægen for at udelukke, at der kan være noget fysisk galt med hesten, inden man kaster sig over adfærdstræning.

Advertisements

Skriv kommentar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s