Bakke på signal med Surfer #2 – nu også med stå-øvelse og ændret program

Jeg har trænet to gange, siden jeg påbegyndte denne del af træningen og det har fået mig til at ændre på nogle ting.

Min oprindelige plan var nok en anelse for besværlig. Jeg havde gjort det mere kompliceret end det behøvede at være. Årsagen var, at jeg gerne ville øve nogle specifikke indlæringsmæssige ting. Nu har jeg besluttet mig for at forsimple det og så kan jeg tage de mere komplekse ting op senere. Der er da ingen grund til at gøre det sværere end det behøver at være, vel?

Da jeg trænede med Surfer i går var han distraheret og nervøs. Ikke typisk adfærd for ham. Måske er der for meget fyrværkeri for tiden? Han var i hvert fald ikke helt mentalt til stede og det krævede lidt at få hans opmærksomhed. Han var også sur, men det er der en forklaring på længere nede. Det er et godt eksempel på, at heste ikke er robotter, hvor man kan forvente den samme energi og opmærksomhed hver gang og at man er nødt til at forholde sig til det under træningen.

Fri operant betingning vs. operant betingning på ledende signal

Når vi træner indlæring,  har vi to metoder at vælge imellem. Fri/Ren operant betingning eller operant betingning på ledende signal (Hvidemose, 2010, side 79). Det er de fine teoretiske termer for det, der sker, når vi forsøger at lære heste hvad som helst og vi bruger dem, uanset om vi kender de teoretiske termer eller ej.

Jeg lærte Surfer at bakke vha. fri operant betingning. Dvs. jeg ventede til adfærden opstod af sig selv og forstærkede den, når den gjorde – forstærkning = klik + godbid. Det betød, at han gradvis opdagede, at det at gå baglæns resulterede i en godbid og det fik ham til at udføre den handling mere og mere. Jeg positivt forstærkede bakkeadfærden.

Jeg kunne også have lært at ham bakke vha. operant betingning på ledende signal. I det tilfælde ville jeg have styret ham i retning af den adfærd jeg var interesseret i. I bakke øvelsen kunne det f.eks. være gjort ved, at jeg havde lagt en hånd på bringen af Surfer og når han skiftede vægten bagover eller tog et lille skridt bagud, så havde jeg klikket og leveret godbid. En anden måde at gøre det på kunne være, at jeg stod overfor ham og lænede mig fremad mod ham. Det kan nogle gange få en hest til at træde tilbage. Der er således forskel på at lade adfærden opstå af sig selv og hjælpe adfærden til at opstå. Den sidste variant kræver nok knap så meget tålmodighed og kan give tid og overskud til at fokusere på andre ting i træningen, fordi træneren selv kan styre, hvornår adfærden skal opstå og dermed nemmere kan time sit signal f.eks.

Så jeg har skiftet over til operant betingning på ledende signal, mens jeg indlærer bakkesignalet.

Om at være en insisterende, tydelig og selvsikker træner

Det er han ikke så tilfreds med! Hvor han før bare skulle bakke, når han havde lyst for at godbidsmaskinen (mig) spyttede en godbid ud, får han nu ingenting, hvis han bakker uden signal først. Oven i det har jeg den frækhed at ‘presse’ ham til at bakke ved at læne mig frem. Det er altså ikke længere ham, der styrer slagets gang og det skal både han og jeg vist lige vænne os til 🙂 .

Jeg har lige læst om det her skift i træningen i Clicker Training for Your Horse af Alexandra Kurland. Hun skriver om det tidspunkt i træningen, hvor man stopper med at bede om en adfærd og tålmodigt venter på, at hesten regner det ud og starter med at kræve en adfærd (stadig på en pæn måde, men mere bestemt):

“Theres comes a point in horse training when you need to be able to tell a horse to move, and not simply ask for it. It’s a line many people find hard to cross and it creates some real problems with the horses. (side 151)

I Kurlands eksempel bliver den pågældende hest også lidt tvær og ejeren skal arbejde på, at være konsekvent og insisterende nok i sin træning. Hvis hun ikke er insisterende nok, kan hun ende med en hest, der bliver døv overfor hendes signaler og det er iflg. Kurland en måde at gøre livet svært for hesten på. Hun giver et eksempel, som jeg ikke vil komme nærmere ind på og skriver så:

I tell this story [det omtalte eksempel] whenever I see someone tap-tapping on a horse and getting no response. They aren’t being fair to that horse. They are simply desensitizing their horse and teaching it to ignore them. They may be trying to be nice, but many times they are just setting it up for a beating.

The horse learns to tune them out. The result is an out-of-control, often dangerous horse. That’s when a trainer gets called in. What he encounters is a horse that will run right over the top of him, and so naturally he gets out a whip. The horse is numb to a light tap. The trainer has to really lay into it to get any response.

Most trainers do not enjoy beating up horses, but if an owner has tuned a horse out and desensitized it to normal aids, sometimes they see no other choice. The only way they can get through to these horses is by shouting. In the horse’s world, shouting means hitting. We can talk to the horse via the clicker.

Fig [hesten] had learned what we wanted without our ever creating a confrontation. Now that we were shifting into another phase of her training, I didn’t want Fig to learn she could just ignore Megan (ejeren).

There’s a stage in training where you wait patiently for the horse to figure things out, and there’s a stage where you start demanding responses. We were beginning to treat Fig more like a normal horse. She’d reached the point where we could say to her, “This is what I want, and I want it now.” ”  (side 152)

Hesten i dette eksempel er ikke vores normale søde ridehest, men en meget aggressiv hest, som Kurland og hestens ejere arbejdede med intensivt over en længere periode. Lad mig lige hurtigt sige, at Kurland ikke er den type træner, der tæver heste med piske. I eksemplet med Fig får hun transformeret en hest, der bider og sparker, til en rolig ridehest, helt uden at slå. Hun bruger andre mere fredsommelige metoder. Fortællingen findes i kapitlet: Crossing the Line Into Aggression. Jeg slugte det kapitel. Kunne ikke lægge bogen fra mig. Det er utroligt, hvad de har opnået med den hest. Læs den – den er god.

Signal (stimuluskontrol)

Det ledende signal man giver under operant betingning, skal ikke forveksles med det signal, jeg prøver at indlære til bakkeøvelsen. Det er signaler med to forskellige formål.

Mit mål er, at han bakker, når jeg giver ham et signal med hænderne. Det betyder selvfølgelig, at han skal lære det signal at kende. Det gør jeg ved at præsentere signalet, hver gang han udfører adfærden. Når jeg vurderer, at han nogenlunde har forstået pointen, skruer jeg lidt op for kriterierne til øvelsen. Nu præsenterer jeg signalet før han bakker. Hvis han ikke reagerer, går jeg tilbage til øvelsen før. Når han begynder at bakke efter jeg giver signalet, holder jeg øje med, at han gør det ca. 80 % af gangene. Årsagen er, at en adfærd der er 100% indlært, kan være svær at ændre på og jeg er jo ikke færdig. Jeg stiller yderligere krav til bakkeøvelsen. Jeg vil gerne have at han bakker mere end et eller to skridt af gangen. Måske skal han endda bakke, indtil jeg beder ham stoppe eller vi begynder på noget andet. Det betyder, at jeg nu trækker den lidt med at klikke og give godbid. Måske vil jeg gerne have, at han bakker 3-4 skridt og dernæst 5-6 skridt osv. Det er i hvert fald planen, men den er ikke nødvendigvis helt god og den ændrer sig helt sikkert igen. F.eks. er der fra bøgernes side lidt variationer i, hvornår klikkeren skal bruges, så det vil vise sig, hvordan det kommer til at virke i praksis.signal

Jeg havde lidt ballade med mit signal. Mit ønske var, at signalet skulle være at vifte elegant med pegefingrene i vejret. Men efter at have trænet et par gange tror jeg mere, at det ligner det Ground Crew på flyvepladsen gør, når de skal dirigerer flyene rundt på jorden. 😉 .

Det er altså et ret kraftigt signal jeg sender og jeg læner mig lidt frem samtidig. Jeg vifter ikke bare fint med to pegefingre men snarere med hele underarmen. Jeg tænker, at det ikke gør så meget lige nu. Desuden virker det signal, jeg er endt ud med, mere naturligt for mig. Jeg kan vel forfine det senere.

Variation og pauser

Jeg har fornyligt lært, at det kan være en god ide, at arbejde med flere forskellige øvelser i samme session, for at det ikke skal blive for kedeligt. Derfor veksler jeg mellem bakke og stå øvelser.

Stå øvelsen går ud på, at Surfer på signal skal stå stille, der hvor jeg har sat ham og at jeg kan gå væk fra ham og tilbage igen, uden at han flytter sig.

Og jeg er begyndt at holde nogle pauser i løbet af sessionen, så både Surfer og jeg kan koble lidt fra af og til.

Nej, nu må du stoppe Kristin! Hvordan kan man skrive så meget om så uendeligt simple, grænsende til trivielle øvelser?

Jeg kunne sagtens skrive meget mere. Bloggen her er min logbog over den træning, jeg planlægger og udfører. Det at skrive om det er min måde at indlære på. Når jeg skriver opdager jeg, at der er nogle ting, som er svære at forklare eller beskrive. Det er en indikator på, at der er noget jeg ikke helt har forstået og altså skal arbejde mere med.

Desuden kan jeg skide godt lide teorien og det er fedt at mærke en udvikling, hvor teori og praksis hele tiden indvirker på hinanden.

Men det kan da godt være, at jeg skal overveje at splitte det op i mindre bidder, så jeg også selv kan overskue det. :-/

Advertisements

One thought on “Bakke på signal med Surfer #2 – nu også med stå-øvelse og ændret program

  1. Pingback: Ciara uge 1 | Hest

Skriv kommentar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s