status over 2014 #2 – taknemmelighed og nørderi

Surfer, Elle, King og alle de andre heste

Først og fremmest er jeg taknemmelig over Surfer. Jeg er taknemmelig over, at der findes et dyr, som jeg kan være sammen med helt ukompliceret og som ikke stiller krav om alt muligt. Jeg er taknemmelig over, at han gider at lege med mig, selvom han faktisk ikke behøvede. Han kunne sagtens klare sig uden mig. Han behøver mig ikke. I virkeligheden ville han sikkert have det helt fint med at løbe ud over sletterne med sin flok – fri og uhindret. Alligevel tolerer han mig og alle mine påhit, som at lære ham alle mulige ting og sætte mig op på ryggen af ham osv. Han har ikke noget valg. Det er min beslutning som menneske, at han skal være sammen med mig. Derfor synes jeg, at jeg skylder at gøre livet så behageligt og rart for ham som muligt. Han giver mig så mange gode oplevelser. Det leder mig frem til mit ønske om at lære så meget som muligt om heste. For hvordan kan jeg behandle ham på bedst mulig måde og på hans betingelser så vidt muligt, uden at forstå hvad han er for en størrelse?

Kursus

HorsesInSchoolJeg fik en fødselsdagsgave i forskud af mine forældre: 1/3 del af Hestevelfærdsrådgiveruddannelsen og endnu 1/3 del af min søde bror. Det er jeg også uendelig taknemmelig over. Det betyder, at jeg mindst en gang om måneden er afsted til Hirtshals for at blive klogere på heste og det skal jeg love for, at jeg er blevet! Der er et par gange tilbage på hesteadfærd og indlæringspsykologi-delen. Næste del handler om anatomi, biomekanik og gymnastisering fra jorden samt sygdomslære og vist nok lidt om sadler. Jeg er begyndt at spekulere over, hvordan jeg kan få råd til den sidste 1/3 del og til overbygningen som Dyreadfærdskonsulent.

Da jeg de første gange kørte alle de mange timer, det tager at komme fra Sydsjælland til Nordjylland tænkte jeg, at det var nødt til at være et kursus ud over det normale, for at jeg skulle have lyst til at køre fra den ene ende af Danmark til den anden ca. 1 gang om måneden og betale pengene til transport og opholdet oven i kursusafgiften. Tidmæssigt og økonomisk er det ikke ligefrem småting, der er tale om.

Men jeg har ikke fortrudt et sekund. Kurset er hver en krone og time værd! De første 3 gange var teoretiske og jeg var mentalt helt og aldeles brugt og fyldt op med viden, inspiration, begejstring og den gode form for forvirring. Jeg havde en fornemmelse af, at jeg fik så meget, at jeg slet ikke kunne rumme det og for mig er det en meget positiv ting! Samtidig mødte jeg en masse spændende mennesker fra alle mulige områder af Danmark, som har meget forskellige erfaringer med heste. Det lærer jeg også en masse af. Vi begejstres sammen og bliver frustrerede sammen, når vi har fået fyldt så meget i  hovedet, at vi begynder at tvivle på, at vi nogensinde får styr på alle de teoretiske detaljer. Vi støtter hinanden og hjælper og stiller 1000 spørgsmål hele tiden og så nørder vi igennem på det indlæringsteoretiske.

Der er kun 2 gange tilbage af første del og jeg har slet ikke fået nok indlæringspsykologi og adfærd. Jeg dyrker det i et omfang andre måske vil synes er lidt usundt 🙂 Det er nok sådan jeg indrettet efter mange år på universitetet. Jeg kan ikke få nok, når først jeg er kommet i gang. Bettina, som underviser på de teoretiske dele, har min store respekt – for sin viden, sine kompetencer, som underviser og for sin holdning til heste i alHorsesInSchool3 almindelighed. Jeg er meget glad for, at jeg valgte denne uddannelse fremfor så mange andre, jeg kunne have valgt. Jeg tvivler stærkt på, at der er mange andre steder i Danmark, hvor man kan finde et så videnskabeligt velfunderet, professionelt og godt sammensat uddannelsesforløb.

Kurset har været en øjenåbner. Jeg har en helt anden forståelse og tilgang til heste nu og det spiller ind på alt, hvad jeg gør og tænker. Jeg har fået bygget et fundament på viden og det har ændret hele min grundholdning. Det er lidt spøjst, at jeg er på kursus i hesteadfærd og -psykologi, men det er primært min adfærd, der har ændret sig 😉 F.eks. roser jeg og bekræfter hesten meget mere nu, end jeg gjorde før. Jeg havde en tendens til næsten kun at sige, når han gjorde noget forkert. Det er jo helt ude i skoven. At sige når han gør noget forkert, giver ham selvfølgelig en fornemmelse af, hvad jeg ikke vil have, men det siger jo intet om, hvad det rigtige så er. Det er jeg blevet 1000 gange bedre til. Et andet eksempel er, at jeg var en anelse nervøs over at ride Surfer, da han kom til gården. Jeg havde en fornemmelse af, at jeg ikke havde styr nok på ham og var bange for, at han pludselig kunne finde på alle mulige løjer. Det gjorde mig nok ikke ligefrem til den mest afslappede rytter nogensinde, hvilket selvfølgelig påvirkede ham og igen tilbage til mig og øgede min nervøsitet.

Nu er jeg ret sikker på, at han ikke ‘finder på løjer’, for det kan han ikke. Heste kan ikke planlægge fis og ballade. Hestens hjerne er simpelthen optimeret til andre ting – f.eks. at være opmærksom og sanse. Han vil gøre meget for at efterkomme mine krav og ønsker. Hvis han gør noget, jeg ikke havde forventet, så er den mest sandsynlige forklaring, at det er mig, der gør noget tåbeligt. Alternativt kan han være blevet forskrækket over noget, kede sig, have ondt eller jeg kræver noget af ham, som han fysisk ikke kan efterkomme. Men han laver helt sikkert ikke ballade! Så jeg bruger meget mindre energi på, at forsøge at kontrollere et dyr, som jeg nok ikke rigtig kan have kontrol over alligvel – hvis han ville løbe med mig, så havde han nok gjort det og eftersom han vejer ca. 700 kg og jeg vejer 72, så var det nok ret begrænset med den ‘kontrol’ jeg kunne udøve.

Det har flyttet mit fokus over på at kommunikere med ham i stedet og at arbejde mere med øvelser fra jorden. Jeg bestræber mig på at vejlede ham på en tydelig og bestemt, men samtidig kærlig og respektfuld måde og at ‘lytte’ til ham og forholde mig til det, han signalerer tilbage til mig. Jeg er sikker på, at han nok skal signalere til mig, hvad han har brug for eller hvornår jeg gør noget, der ikke er hensigtsmæssigt for ham. Udfordringen for mig er at have viden og erfaring nok til at forstå, hvad han siger.

Derfor er fokus også flyttet over på mig selv. Hvis jeg vil have det optimale samarbejde med Surfer må jeg arbejde med mig selv – fysisk og psykisk. Indrømmet, det kniber måske en del med det fysiske. Jeg kunne godt arbejde meget mere med at få en god balance, da det ofte er manglende balance, der gør mig ude af stand til at sende de rigtige signaler i ridning. Kunne også godt bruge noget mere styrke og kondition! Fra jorden drejer det sig om, at være tydelig i mit kropssprog og have styr på min teori om hesteadfærd og indlæringspsykologi. Psykisk handler det om at lægge alt til side og få ro i hovedet, mens jeg er i stalden. Hvis jeg kan mærke, at jeg går og spekulerer over nogle ting med arbejdet eller med familien, så er jeg ikke til stede sammen med ham og så går det bare aldrig helt godt. Jeg har indført en regel, der går ud på, at hvis jeg kan mærke jeg bliver irriteret og sur under ridningen, så hopper jeg af, for det fører sjældent til nogen særlig god oplevelse for hverken mig eller Surfer.

Det her afsnit er overhovedet ikke en fyldestgørende beskrivelse af, hvad jeg har fået fra kurset og arbejdet med hesten i løbet af kurset. Jeg kunne skrive uafbrudt de næste par dage og stadig ikke få sagt alt, hvad jeg mener, der er værd at sige.HappyNewYear

Jeg har lært så meget. For hver ny viden og erkendelse jeg opnår, opdager jeg nye områder, som jeg ikke har styr på endnu. Det er jeg taknemmelige og ydmyg overfor.

Godt nytår

Reklamer

One thought on “status over 2014 #2 – taknemmelighed og nørderi

Skriv kommentar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s