Teori møder praksis – for begyndere :-)

IndlæringIpraksis1En ting er, hvad der står på papiret, en helt anden ting er, når det der står på papiret møder praksis. Heste er ikke ens og det er mennesker heller ikke og det der giver mening i teorien kan vise sig at kræve lidt tilpasning i praksis. Teorien og planlægningen er afgørende at have på plads inden en træningssession, for at have et klart mål med træningen og en plan for, hvordan målet nås – men samtidig er det vigtigt, at planen kan tilpasses konteksten. Dette gælder naturligvis i de fleste af livets forhold og især når man har med levende væsener at gøre.

Det fik jeg konkrete erfaringer med i sidste weekend på 4. kursusgang i Hesteadfærd og indlæringspsykologi, hvor vi havde mulighed for at øve os på noget af alt det, vi havde lært på de teoretiske kursusgange.

Jeg endte med at have fingrene i 4 islændere og 1 oldenborger i løbet af weekenden. Der var en del heste og vi skulle skifte mellem at være træner og supervisor. Træneren skulle arbejde med hesten og supervisoren skulle observere og komme med input til træneren. Det var lærerigt at arbejde med heste, jeg ikke kendte i forvejen og se hvordan de andre studerende greb opgaverne an.

Vi arbejdede f.eks. med grounding (stå øvelser), omgængelighed (berøring over hele kroppen), tryk (vige forpart og bagpart), stå-bak-kom og diverse habitueringsøvelser med redskaber som bomme, vipper, podier osv.

Jeg lærte bl.a. noget om:

  • at lære en hest at kende
  • at observere og give feedback til andre trænere
  • at formidle mine hensigter og planer overfor andre
  • at ændre planer efterhånden som træningen skrider frem
  • at tilpasse redskaber og teknikker til den enkelte hest og træningssituation
  • timing
  • pauser og variation
  • tålmodighed og at ‘tro på det’
  • analyse af træning – før og efter sessionen

Jeg vil ikke skrive om det hele, men trække et par hovedpunkter frem..

At lære en ny hest at kende

Den første udfordring var at finde ud af, hvad det var for en hest, der stod overfor mig, hvad den kunne i forvejen og hvordan den lærte bedst. Det aktiverede mit sanseapparat og krævede al min viden om adfærd. Det var ikke særlig hensigtsmæssigt, at jeg ikke på forhånd havde gennemtænkt og lagt en plan for, hvad jeg præcist ville lære hesten og hvordan. Det er en udfordring at stå overfor en ny hest og ikke vide præcist hvad det er, man ønsker, den skal gøre. Det skabte en del forvirring for mig og dermed også for hesten.

Det stod lynhurtigt klart for mig, at jeg ikke kunne bruge de samme redskaber på helt den samme måde, som jeg er vant til med Surfer. Jeg måtte lede efter alternativer i værktøjskassen.

Tilpasse redskaber og teknikker til den enkelte hest og kontekst

En af islænderne stod ikke stille overhovedet. Hun myldrede rundt og jeg havde planlagt at arbejde med omgængelighed. Det kunne ikke lade sig gøre, uden at hun stod stille først og den første øvelse blev derfor stå-øvelsen.

Næste udfordring var, at jeg ikke kunne bruge klikker og godbidder. Islænderen var så fokuseret på godbidderne, at den ikke kunne fokusere på noget andet. Klikker og godbidder, kom i vejen for indlæringen. Tiden var ikke til at se, om jeg kunne få klikker og godbidder til at fungere, så jeg måtte finde en anden metode. Den metode endte med at blive ‘pres’, dvs. jeg lagde et mildt pres på hende, mens hun bevægede sig og fjernede straks presset, når hun stod stille. Vi endte med at bevæge os rundt i alle mulige retninger i hallen. Jeg klæbede til hende hele tiden uden at slippe presset, mens hun bevægede sig. Lige så snart hun stod stille fjernede jeg hænderne helt og genoptog presset, når hun bevægede sig igen.

Med oldenborgeren vendte jeg tilbage til primære og sekundære forstærkere (også kaldet henholdvis ubetinget og betinget forstærker). Ny hest, nye betingelser 🙂 . I stedet for en klikker, havde denne hest lært at forstå ordet “tak” som den sekundære forstærker og hun fik gulerødder som primær forstærker. Hun var desuden vant til denne type træning. Jeg prøvede alt muligt med hende: vi gik på madrasser, presenning, podie, og vippe. Vi arbejdede en del på vippen, som hun vist nok dagen forinden var blevet lidt nervøs over. I starten skulle hun bare snuse til den for at få “tak” og godbid, derpå øgede jeg kravene gradvist, så hun skulle røre den med en hov, sætte en hov på den, så to hove, tre hove osv. Hun var en fornøjelse at arbejde med pga. hendes temperament og opmærksomhed. Vi nåede igennem en masse øvelser.

Lidt sammenhæng med teorien

Fra adfærdsteorien har jeg lært, at heste søger at være frie og uden pres til hver en tid og det kan man bruge aktivt i træningen. Ved at påføre pres, f.eks. med hænderne, gør jeg noget, som den vil prøve at undgå. I starten vil den blive ved med at bevæge sig, for at komme væk fra presset, men den vil lære hen ad vejen, at presset kun forsvinder, når den står stille. På den måde kan man arbejde med påførelse af pres for at IndlæringIpraksis2begrænse en adfærd (i dette tilfælde bevægelse) og fjernelse af pres for at øge en adfærd (i dette tilfælde at stå stille). På indlæringspsykologisk hedder det henholdsvis: positiv straf og negativ forstærkning. Positiv straf i indlæringspsykologisk sammenhæng har ikke noget at gøre med at slå eller være ond ved dyret. Det er blot et udtryk for, at man tilfører noget ‘ubehageligt’ (en såkaldt aversiv) for at mindske hyppigheden af en adfærd. Det er f.eks. det samme vi gør, når vi tager i tøjlerne for at få hesten til at dreje eller lægger et pres med schenklerne. Postiv straf hænger sammen med negativ forstærkning. Positiv straf: vi lægger et pres i tøjlen for at begrænse eller stoppe en adfærd (f.eks. at hesten går lige ud, når vi gerne vil dreje). Negativ forstærkning: vi fjerner presset igen, når hesten gør, hvad vi ønsker (den drejer). Når vi fjerner presset (aversiven), fortæller vi hesten “ja, det er præcis det, jeg gerne vil have, at du gør lige nu”.

Timing

Timingen er afgørende! Islænderen er et godt eksempel. Hvis jeg fjerner presset for tidligt, lærer hesten, at hvis den bare bevæger sig nok, så slipper den for presset og jeg vil ende med at have forstærket bevægelsen væk fra presset i stedet for at stå stille. Det samme gælder, hvis jeg fjerner presset for sent – altså fastholder presset, når den står stille – så lærer den nemlig, at det ikke kan betale sig at stå stille. Det kræver lidt tålmodighed, men det lykkedes mig at nå frem til, at islænderen gik fra mest at bevæge sig til mest at stå stille, inden jeg måtte stoppe pga. tid. På det tidspunkt havde jeg armene over hovedet af stolthed over, at jeg var nået dertil – man skal fejre sine succeer, hvor små de end måtte være. :-). Jeg nåede også kort at øve stop signal, men det fungerede overhovedet ikke, da jeg måtte stoppe.

Timing er nok en af de vigtigste ting, jeg er blevet opmærksom på gennem kurset. Der så meget at sige om det, både mht. træning fra jorden og ridning. Surfer er f.eks. lidt døv overfor mine signaler med schenklerne på den ene volte og jeg er klar over nu, at det er min timing den har været og stadig er gal med. Jeg har, helt uden at ville det, lært ham, at lige meget hvad han gør, så kan han ikke slippe for presset og derfor har han på en måde givet op og er holdt op med at lytte til mig. Den erkendelse giver mig mulighed for at arbejde målrettet med det, så han igen kan se en mening med at lytte til mig. Jeg skal blive bedre til at slippe presset i det øjeblik, han gør, hvad jeg beder ham om.

Pauser og variation i træningen

En anden vigtig erfaring var pauser – både for mig og for hesten. Det er vigtigt at holde øje med, hvornår hesten er træt og har brug for en pause eller hvornår man skal stoppe helt. En pause kan f.eks. være at stoppe øvelsen og gå lidt rundt, uden noget særligt formål. Hensigten er, at få hesten til at koble fra et øjeblik. Heste er forskellige mht. hvor meget og i hvor lang tid de kan koncentrere sig og hvor hurtigt de bliver trætte. F.eks. var den ene islænder meget flyvsk. Det var svært at holde dens opmærksomhed fanget. Oldenborgeren var derimod helt på, opmærksom og vågen i op mod en hel halv time med ganske få pauser. Jeg blev nok træt og ukoncentreret før den!

Det kan være en god ide at skifte mellem forskellige øvelser i løbet af en træningssession. Variation i øvelser kan skabe lidt ny energi for både træner og hest.

Advertisements

Skriv kommentar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s