Træning af Surfer #3 – Ren operant betingning, regelmæssige klik og konstant gnasken

  • Formål: at få Surfer til at gå baglæns vha. ren operant betingning
  • Træningstid: 10 min
  • godbidder: i dag var det æbler i små stykker

Der bliver større og større afstand mellem Surfer og mig.

I dag gik vi direkte til at gå to skridt frem og to tilbage, ligesom sidst. Denne gang tog han bare større skridt. Da jeg havde ca. halvdelen tilbage af godbidderne, besluttede jeg at stoppe med at give klik og godbidder, når han gik frem mod mig. Først virkede det som om, han undrede sig: “hov, hvor bliver godbidden af? Så du ikke hvad jeg gjorde?”

Men så begyndte han at tage flere skridt bagud. Ikke så store. Små og afprøvende, nærmest tøvende bevægelser. Selvom fremgangen sker glidende og umærkeligt, har jeg svært ved at lade være med at juble. Men det er vigtigt, at jeg er stille.

Jeg glæder mig til at se, hvad der sker i morgen. Er det mon dagen, hvor han bevæger sig markant mere bagud end fremad?

Kan næsten ikke vente…!

Der skal ret mange små bidder æble eller gulerod til. Han var slet ikke færdig med at træne, da jeg løb tør for godbidder og sådan har det været et par gange nu. Han tager så mange skridt, at han får godbidder konstant. Det eneste man kan høre under træningen er regelmæssige klik og konstant gansken. 🙂

Løsningen bliver nok, at jeg laver bidderne endnu mindre, så vi kan træne lidt længere tid uden at bruge flere æbler.

Jeg skal også til at begynde at tænke over, om jeg kommer til at bevæge mig med ham. Jeg vil blive stående så meget det er muligt, så jeg er sikker på, at han ikke bevæger sig bagud, for at få en passende afstand til mig og godbidderne, men at han reelt gør det, fordi han har forstået legen..

Advertisements

Skriv kommentar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s