Om at genopdage og genoptage

KingFor et par år siden fortalte min bedste veninde, at hendes store datter havde fundet et godt nyt sted at ride. Hun havde redet siden hun var 5 og kunne ikke rigtig komme videre, der hvor hun havde fået undervisning. Og nu havde de altså fundet et nyt sted, hvor de kunne have part på en hest og hvor underviseren var virkelig dygtig og havde meget at byde på i form af erfaring med heste.

Et stykke tid efter spurgte jeg, om hun også underviste børn, for så ville mine egne døtre gerne prøve at ride. På det tidspunkt var de henholdvis næsten 5 og 9 år. Det gjorde hun heldigvis og ikke lang tid efter drog vi afsted til gården.

Det første der slog mig, da jeg trådte ind i stalden var duften. Duften af hest. Det var som om alle mine sanser blev vækket og jeg genkendte duften og lydene i stalden fra jeg selv var barn. Som om der var noget jeg havde savnet -jeg havde bare glemt, at jeg havde savnet det.

Det er vel 20-25 år siden, at jeg selv stoppede med at ride. Jeg havde plaget mine forældre meget længe om at få lov og var lykkelig, da jeg endelig fik lov. Jeg gik på en traditionel rideskole, hvor man mødte op til time og hestene allerede var sadlet op fra sidste ridetime. Man satte sig på den hest, man fik udpeget og frøs om tæerne, mens man red rundt i cirkler i ridehuset sammen med resten af holdet.

Jeg passede også en hest. Min morfar, som var bidt at heste, kørte mig derud og hjalp mig. Hesten hed Tina og havde et føl, der hed Pirat. Jeg var lidt bange for Pirat, for han var virkelig en bandit. De stod på en gård på Møn, hvor jeg er født og opvokset. Skæbnen ville åbenbart, at mine unger nu skulle ride på nøjagtig samme gård, som i mellemtiden havde skiftet ejer og nu rummede ca 11 heste.

Jeg kan ikke huske, hvorfor jeg stoppede..

Efter et par gange tog jeg mod til mig og spurgte underviseren, om hun også underviste gamle koner som mig. Det kunne hun godt finde på, sagde hun :). Kort tid efter sad jeg på King (han hedder faktisk Royal King – det kan simpelthen ikke bliver for kongeligt!! Jeg kalder ham Kingowitch eller Kingston eller bare gamle), som jeg har haft halvpart på stort set lige siden. Han er en gammel traver. 26 år og tidligere konkurrencehest. Han var vist engang broget men er nu næsten helt hvid. Han er svajrygget og har været virkelig svær at få et forhold til, men det er dog lykkedes med en vis portion stædighed fra min side. Han er den perfekte læremesterog jeg holder meget af ham.

IMG_1475

Der er tre ting, der er gået op for mig i løbet af de sidste par år i selskab med King og de andre heste på gården:

1) jeg lærte virkelig ikke en skid på den rideskole (det troede jeg ellers).

2) jeg ønsker aldrig mere at holde pause fra de fuldstændige fantastiske dyr. Mine piger skal have muligheden for at ride i større omfang og med bedre undervisning, end jeg havde.

3) jeg vil vide ALT om heste, inden jeg forhåbentlig selv en dag køber min egen.

Hvis jeg kan tage mig sammen, vil jeg dele, hvad jeg finder ud af hen ad vejen. Litteratur, links, kurser osv.

Advertisements

Skriv kommentar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s