Undervisning af Sovs og Frejas parter

Sovs har fået en sød part. Det er jeg meget glad for.

img_2036

Sovs: Dansk miniature

Sovs har en særlig status for mig og jeg træner ham efter nogle bestemte principper. Derfor er parten nødt til at lære at træne efter de samme principper. Det giver anledning til, at jeg skal oplære hende og nu hvor jeg er i gang, kan jeg lige så godt tage parten til Freja med. De er veninder og kan hjælpe hinanden og begge heste vil elske dem for det.

 

Det er ikke blevet til så meget endnu. Men jeg har advaret dem om, at jeg har nogle ambitioner på deres vegne. Jeg tror ikke, at de har noget imod det. Men de ved ikke endnu, at jeg er ved at sammensætte et program med meget indhold. De skal lære at træne dyr i teori og praksis. Der vil være en kombination af ret så langhåret videnskabelig teori og praktiske øvelser. Måske vil der være en enkelt session, hvor vi træner en anden race? Høns f.eks. eller vores nyeste tilføjelse til familien: Alvin og Sara.

img_0159

Alvin og Sara

Det er vigtigt, at pigerne kommer i gang med noget de kan bruge helt fra begyndelsen. Derfor valgte jeg at give dem en lynintroduktion til klikkertræning. Jeg har også været en smule inde over shaping. Desværre er det ikke blevet til så meget andet end nogle hurtige forklaringer ude i stalden. Det må jeg se at få lavet om på. Ellers vil de ikke opleve fremgang og det vil være stærkt demotiverende for dem.

 

Her er nogenlunde, hvad jeg tænker, at de skal igennem:

  • Lektion 1 – Lynintroduktion til klikkertræning: kort om hvad det skal gøre godt for og hvordan man bruger en klikker. Om kommunikation, motivation og timing. De første små skridt i retning af shaping. Helt overordnet: læring og træning foregår hele tiden, også når du ikke tænker over det (The Law of Effect).
    • Øvelser: der vil være flere typer øvelser. Bla. skal de træne hinanden med en klikker: Vælg en simpel adfærd (som f.eks. at hoppe på et ben, gå over og røre ved en genstand eller lignende). Den ene er træner, den anden er hest. Træneren vælger en opgave, som den anden ikke kender og skal KUN vha. klikkeren guide hesten til den rigtige adfærd. Det er ikke tilladt at guide med kroppen, stemmen, ansigtsudtryk eller andet. Den eneste mulige form for kommunikation er at klikke, når hesten gør noget rigtigt. Ingen irettesættelse, straf eller lignende.
  • Lektion 2 – Introduktion til Shaping og mere i dybden med brugen af klikkeren, herunder primær og sekundær forstærkning.
    • Øvelser: f.eks. Øvelse af timing af kikket og levering af godbid efter klik. Hvor mange godbidder kan du flytte fra en skål til en anden på et minut? Du skal klikke og først efter klikket må du bevæge hånden og flytte godbidden! Kan du have klikkeren liggende på et bord, skubbe et spillekort ud over kanten på bordet og nå at få fat i klikkeren og klikke i det sekund kortet lander på gulvet?
  • Lektion 3 – Introduktion til target træning – demonstration og øvelser med hestene. Hvad er en target? Hvad kan man bruge en target til? Hvordan virker det egentlig? Denne lektion er jeg nok nødt til at komme i gang med ret hurtigt, da det er super-nyttigt.
  • Lektion 4ABC (Antecedent, Behavior, Consequence), setting up for success, setting the stage, planlægning og forberedelse.
  • Lektion 5 – Den tunge teori – del 1: styr på klassisk og operant betingning – eksemplificeret med videoer og øvelser. Hvad er adfærd? Hvad er indlæring? Hvad er træning?
  • Lektion 6 – Kend din race, kend din specifikke hest. Hestens natur, hestens adfærd, hestens hjerne. Hvad er hestens psykologiske styrker og begrænsninger?
  • Lektion 7 – Sætte adfærd på signal. Stimuluskontrol. Hvordan får du koblet et signal på, så dyret ved, at når du giver signalet skal den udføre adfærden? Hvordan vedligeholder du indlært adfærd? Måske ganske kort om forstærkningsskemaer.
  • Lektion 8 – Den tunge teori – del 2: nyere teori om dyrs følelser. Affective Neuroscience. De 7 grundfølelser og deres tilhørende hjerneprocesser, hormoner og neurotransmittere. Hvad betyder denne viden for dig og dit dyr og samspillet mellem jer? Hvad betyder den for din træning? Hvorfor bliver klikkertræning endnu vigtigere på baggrund af denne viden?
  • Bonus: i løbet af ugerne vil jeg på facebook dele links til diverse personer/sider som på forskellig vis er gode eksempler og inspiration til denne måde at gå til dyretræning på.

Lektion 1 – 4 og 7 er lektioner som er rettet mod praksis. De skal gøre pigerne i stand til at planlægge og udføre træning med hestene. Med shaping, targeting og en klikker, kan man træne de fleste dyr til at gøre hvad som helst. Jeg kunne godt have valgt at begynde med de teoretiske armbevægelser først, men jeg tænkte, at der ikke var nogen grund til at skræmme dem væk lige med det samme ;-). Det er mere nyttigt, at de får nogle redskaber, så de kan komme i gang med at træne hurtigt.

Uanset hvilket dyr man træner, er viden om racen og at man kender sit specifikke dyr en forudsætning for effektiv træning og det gode forhold mellem dyr og menneske. Træning handler om at holde øje med, hvordan dyret reagerer på det, du tilbyder i træningen. Læring fungerer begge veje og kræver konstant opmærksomhed og justering. Derfor er det naturligvis vigtigt at forstå dyrets kropssprog, så misforståelser eller misfortolkninger undgås. Det befinder sig i lektion 6. Det kan godt være, at jeg er nødt til at splitte den op i flere dele.

Lektion 5 og 8 er to store klumper af vigtig teori om, hvordan mennesker og dyr lærer. Har man styr på denne viden har man det bedste fundament for al fremtidig træning.

Pigerne vil også gerne lave en ridelejr herude i løbet af sommerferien og det har jeg givet lov til :-0 . De dage vil jeg også bidrage med nogle aktiviteter, challenges og måske et par konkurrencer – alt sammen med indlæringspsykologi og træning som omdrejningspunkt, selvfølgelig 😉 .

Reklamer

BOG: Language Signs & Calming Signals of Horses – Recognition and Application

Vil du være bedre til at læse din hest og kommunikere med den, så er du nok nødt til at læse denne bog.

Bogen handler om hesteadfærd. Nærmere bestemt dækker den adfærdstyper der falder under kategorien Calming Signals. Hvad menes der med Calming Signals? Calming Signals har den funktion for hestene, at de kommunikeres af en hest til andre heste, mennesker eller objekter for at berolige – enten andre heste, mennesker eller objekter eller den selv eller begge dele. Det er en adfærdstype, som opstår, når hesten føler en mild eller mere voldsom anspændthed eller stress og har til formål at reducere anspændtheden. Denne type signaler medvirker til at opretholde god ro og orden i flokken og til at en hest opnår ro igen efter en spænding.

Ud over de milde grader af calming signals, kommer bogen ind på displacementadfærd, fight or flight/stressadfærd og adfærd forbundet med indlært hjælpeløshed. Indlært hjælpeløshed er en tilstand, hvor hesten helt har opgivet at kommunikere med nogen eller noget. Alle typer adfærd bliver grundigt beskrevet med ord og billeder og jeg tør godt at garantere, at du har set dem alle fra din egen hest eller andres!

Der er mange calming signals og hestene kommunikerer dem hele tiden. De er værdifulde signaler, som mennesker kan få meget glæde af at forstå, så vi kan agere mere hensigtsmæssigt i forhold til hesten. Et eksempel kan være f.eks. at hesten blinker eller lukker øjenene halvt. Det kan være et signal, der fortæller andre heste, at den ikke ønsker konflikter eller problemer. Signalet indikerer samtidig, at hesten føler sig en lille smule anspændt. At hesten blinker eller lukker øjnene kan selvfølgelig også ske af andre grunde: f.eks. hvis der er en flue ved øjet, eller den er ved at falde i søvn. Hvorvidt en given adfærd er et signal, der skal kommunikere et budskab eller en kropslig funktion afhænger af konteksten. Man er nødt til at have konteksten med, når man analyserer adfærden. Man er også nødt til at kende sin specifikke hest. Nogle heste vil måske udvise en type calming signals, når de f.eks. ser noget ukendt, andre vil vise andre kombinationer af calming signals. Alt afhængig af typen af signal, hvor mange hesten giver og hvor hurtigt, fortæller noget om, ca. hvor anspændt hesten er/har været. Jeg kan overveje hvad årsagen kan være? Er signalet rettet mod mig eller nogen/noget andet? Er adfærden vendt ud af mod en anden hest eller menneske eller er den mere indadvendt og har til formål at berolige sig selv? Udviser min hest typisk bestemte slags signaler i bestemte sammenhænge osv. Hvad hesten signalerer og hvornår afhænger af mange faktorer, bl.a. dens alder, dens erfaring, omgivelserne mv. Denne form for analyse kan modvirke tendensen til at konkludere at “hesten er stædig” eller “doven” eller “sur”. Det er stempler vi sætter på adfærd, som typisk ikke er særligt konkrete, objektive eller brugbare.

Med den viden, der bliver præsenteret i bogen, bliver jeg i stand til at træde tilbage og se det hele lidt fra oven. I stedet for at sige “hesten er sur” kan jeg spørge: “hvad gør hesten egentlig? Hvad er det konkret for en adfærd den udviser og hvad betyder adfærden i denne sammenhæng?”. Det gør mig bedre i stand til at gøre noget, der kan hjælpe hesten ud af den anspændthed den føler. Adfærden fortæller mig samtidig noget om, hvad hestens intentioner er og hvad den føler lige nu og her. Jeg kan bruge den information til at arrangere miljøet omkring hesten, for at give den de optimale betingelser for f.eks. læring eller måske gymnastisering. F.eks. fjerne noget, der gør den urolig, eller lade den undersøge det stille og roligt og holde øje med, om den begynder at slappe mere af eller om den bliver mere anspændt. Jo mere hesten selv får lov at håndtere situationer omkring den, des mere balanceret og rolig bliver den og des bedre til at håndtere livssituationer på en fornuftig måde ifht. dens mentale tilstand og helbred. Det gælder forresten også mennesker. Forudsætningen er naturligvis, at vi ikke overbebyrder hesten med indtryk og situationer, som den ikke er parat til at håndtere. Vi kan aflæse calming signals for at finde ud af, om hesten bliver tilpas, for meget eller for lidt udfordret i en specifik situation. Vi kan hjælpe hesten til ikke at blive stresset og til at blive stærk og tryg i sine omgivelser.

Et eksempel: Head Swing (side 66). En type adfærd, hvor hesten svinger hovedet til siden i en roterende bevægelse med højere eller lavere intensitet. Adfærden kan udføres i skridt, trav og galop. Adfærden kan ses i flere forskellige situationer. Den kan være displacementadfærd. Displacement betyder forskydning eller flytning. Displacementadfærd er typer af adfærd hesten udviser, når den ikke kan komme til at gøre det, den har lyst til/brug for i situationen. I det tilfælde udviser den en alternativ adfærd i stedet. Typisk har hesten udvist andre typer calming signals før den viser displacementadfærd. Displacementadfærd er et skridt op af stres-skalaen. Adfærden er indadvendt. Dvs. hesten forsøger at berolige sig selv. Hvis ikke hesten opnår det der er formålet med adfærden – at berolige og afspænde sig selv – vil spændingen stige og hesten vil begynde at udvise flere stresssignaler.

Head swing kan også være et udtryk for andet end displacementadfærd. Den kan være et signal til andre om at flytte sig, den kan være en del af leg eller den kan være en reaktion på smerte. Om adfærden er det ene eller det andet kommer an på omstændighederne. Det er altså ikke til at sige, hvad adfærden betyder, uden at se på hele situationen og på den konkrete hest.

Et par af mine opstaldere har heste, der har udvist denne adfærd i forholdsvis høj grad. Jeg kan bruge denne viden helt konkret til at prøve at finde årsagen. For den person der håndterer hesten, er adfærden et problem. Det er også et problem for hesten selv. Head swing er, i de situationer jeg har set, et udtryk for at hesten ikke trives i situationen – f.eks. longering. Nogle ville måske blive irriterede over det og forsøge at tvinge hesten til at makke ret og “opføre sig ordentligt”. Men at presse en hest, der i forvejen føler sig presset, adresserer ikke det egentlige problem og kan gøre det værre. Over længere tid kan den form for stress være sundhedsskadeligt for hesten.

Hvis læseren er nogenlunde god til Engelsk er bogen forholdsvis nem. Og den er nyttig! Over halvdelen af bogen beskriver de forskellige typer adfærd og hvad de betyder. Der er masser af billeder til beskrivelserne. Den sidste del giver anvisninger til, hvordan man kan anvende denne viden i sin omgang med heste.

Bogen bygger på en analyse af 200 videooptagelser af domestikerede heste. Heste i fangenskab opfører sig anderledes end (semi)vilde heste, derfor er det relevant at nævne. Hvis man vil vide mere om “vilde” heste skal man nok have fat i nogle af Lucy Rees bøger. Sidste år udgav hun en der hedder Horses in Company, som er på min “to do” læseliste.

Køb den f.eks. her på Saxo:

Language Signs & Calming Signals of Horses – Recognition and Application, Rachaël Draaisma, CRC Press Taylor & Francis Group, 2018

Horse Trainer Manifesto

For et stykke tid siden, da jeg var på “Getting Behavior” kursus med en af mine guruer Karolina Westlund, blev jeg en aften lidt rastløs. Det resulterede i et manifest, der skal vise, hvad jeg lægger vægt på i træning med dyr. Det sidste punkt på listen “Fun for Everyone” er Karolinas mantra. Det forklarer jeg ikke i teksten nedenfor. Alt andet jeg skriver, skulle gerne være noget, der fører frem til “Fun for everyone”.

Cooperation over Dominance

JEG VÆLGER SAMARBEJDE FREMFOR DOMINANS. Jeg vil ikke være hestens leder. Jeg mener ikke, at der er videnskabelig eller rationel belæg for at mene, at man kan være hestens leder. Jeg ønsker et ligeværdigt samarbejde, hvor dyret er med, fordi det har lyst og ikke fordi jeg siger at det skal. Jeg bestræber mig også på at give dyret en så høj grad af kontrol og valg som muligt. Det betyder, at jeg kan tilbyde dyret valgmuligheder eller at dyret kan få lov at sige fra overfor noget af det, jeg tilbyder. I nogle tilfælde er jeg nødt til at bestemme, men jeg må aldrig forveksle det med lederskab. Hvis jeg skal være nogen former for leder for dyret, vil jeg være en vejleder… eller en samarbejdspartner.

Process over Result

JEG VIL HAVE FOKUS PÅ PROCESSEN FREMFOR RESULTATET. Fokus på det der skal lede frem til målet og sikre, at hele processen er en fornøjelse for dyret. Jeg øver mig på ikke at stirre mig blind på målet men at være i processen. Nogle gange må jeg sætte farten ned eller finde en alternativ vej til målet, hvis jeg kan se, at dyret ikke trives med det vi laver. Hesten har ikke har den fjerneste anelse om, hvad det er jeg gerne vil opnå. Hvis jeg har gjort mit arbejde ordentligt, leger hesten med, fordi jeg har motiveret den til det – på den gode måde! Dyret skal glæde sig over processen sammen med mig. Jeg kan så glæde mig over at opnå et mål, når det sker. Hesten vil ikke glæde sig særligt over, at vi har nået et mål, for den ved det ikke.

Science over Tradition

JEG SÆTTER VIDENSKAB OVER TRADITION. Nogle traditioner holder jeg meget af. Jul for eksempel. Men jeg gider kun de traditioner, der ikke “går ud over” nogen. F.eks. synes jeg ikke, at det er særligt hensigtsmæssigt at bruge straf i træning med dyr, selvom der har været tradition for det igennem historien. Hvis traditionen byder, at jeg skal kaste en ged ud fra et kirketårn eller knalde en hest en over snuden, hvis den ikke står stille på staldgangen, så vil jeg ikke være med. Hvis videnskaben peger i retning af at bryde med en tradition, for dyrets skyld, så gør jeg det.

Happiness over Success

GLÆDE SKAL KOMME FØR SUCCES. Både menneske og hest skal være glade ved det der sker. Succes er kun vigtigt for mig i det omfang hesten også kan mærke, at der sker noget positivt.

Welfare over Performance

VELFÆRD SKAL TRUMFE PRÆSTATION. Mange heste bliver bedt om at præstere og nogle gange sker det på bekostning af deres velbefindende. Hesten har ikke et valg. Jeg vil ikke bede hesten om at præstere på bekostning af dens og sekundært min egen velfærd.

Knowledge over Myth

Hold nu op, hvor er der mange myter i træning med dyr. DET ER MENNESKERS ANSVAR AT FÅ AFMONTERET MYTERNE, da mange af dem skader dyrerne. Man mener f.eks. at pulver fra næsehornets horn skulle øge potensen. Derfor jages dyret, selvom det er truet. Myter er blevet pillet fra hinanden med rationelle, videnskabelige argumenter, men de hænger alligevel ved og bliver gentaget i det uendelige uden at nogen tænker nærmere over det. Myter har betydning for dyret, for myterne påvirker den måde vi behandler dem på. Jeg vil til hver en tid stille spørgsmålstegn ved myter og bidrage til at få dem afmonteret vha. håndfast viden.

Men hvad det betyder det så?

Det er mine grundlæggende værdier i træning med dyr. Det er dem jeg bestræber mig på at efterkomme og udleve. Det betyder ALT for de måder jeg vælger at træne på og det ansvar jeg føler for hele tiden at sætte mig ind i ny viden. Mine værdier er årsagerne til, at jeg elsker positiv forstærkning, shaping, targeting og klikkertræning. Når jeg har et ideal om, at dyret skal have det sjovt, når vi træner, er der ikke andre muligheder, end at arbejde mig hen imod så ren en form for positiv forstærkning som muligt.

Hvis man har set nogle af de videoer, jeg har delt på denne blog, vil man måske påpege, at jeg bruger en del negativ forstærkning blandet med lige så meget positiv forstærkning. Det stemmer ikke med mine overbevisninger. Og det er ganske rigtigt. Men det var sådan jeg trænede dengang jeg mente, at negativ forstærkning var lige så god som positiv forstærkning. Og jeg synes selv, at det gik ganske godt. Jeg står ved den træning, jeg udførte på det tidspunkt. Den er en del af min udvikling. Og jeg mener stadig, at negativ forstærkning virker ganske godt. Men positiv forstærkning virker mindst lige så godt og i forbindelse med at motivere og inspirere dyret, virker det bedre end negativ forstærkning. Der er et samtidig et etisk perspektiv der giver positiv forstærkning et kæmpe forspring. Derfor ønsker jeg ikke, at anvende pres (negativ forstærkning) bevidst i min træning længere.

Det betyder, at jeg skal gentænke næsten alt. Hvordan får jeg f.eks. en hest til at flytte bagparten, helt uden pres? Det ville jo være nemt at skubbe til hesten eller trække i den. Og ja, det ville være nemmest. Mest fordi det er sådan, jeg er vant til at gøre. Nu er jeg tvunget til at tænke alternativer hele tiden og det udfordrer mig og sænker hastigheden i træningen. Men jeg finder ud af det og bliver bedre hele tiden. Jeg bliver mere kreativ. Men det bedste af det hele er, at mine heste bliver aktive, motiverede deltagere, som samarbejder med mig, for at opnå noget, de godt kan lide. Det foretrækker jeg til hver en tid, fremfor en hest, der “samarbejder” for at undgå noget, de opfatter som ubehageligt – nemlig forskellige former for pres.

Og forresten har jeg anvendt target-træning til at lære Sovs at flytte bagparten på signal. Det har været en spændende proces, som jeg måske vil dele på et tidspunkt her på bloggen.